Til dig som studerende

Standarder bruges overalt i samfundet og erhvervslivet, og selvom du måske ikke regner med det, vil du højst sandsynligt skulle bruge viden om standarder i løbet af din fremtidige karriere.

Et samarbejde med Dansk Standard giver dig god mulighed for at lære mere om standarder og standardisering og forbedre dine kompetencer. Du vil stå inde med en værdifuld viden, der gør dig langt mere attraktiv på et stærkt konkurrencepræget arbejdsmarked.

Har du en idé til et projekt?

Har du behov for hjælp til en specifik informationssøgning eller en særlig idé til et projekt eller masterforløb er vi interesserede i at høre fra dig, så vi kan vurdere, om det er noget vi kan hjælpe dig med.

Over 27.000 standarder

Der findes over 27.000 forskellige standarder. Nogle af dem bruger vi hver dag, uden at tænke over, at de eksisterer. 

  • Vidste du, at der findes en europæisk standard for de stole og borde, du sidder på og ved på din uddannelse? Standarden specificerer funktionelle mål for stole og borde til anvendelse på uddannelsesinstitutioner, og sørger altså for, at du sidder ordentligt, når du får undervisning. 
  • Vidste du, at der findes standarder for størrelsesmærkning af tøj? Uden disse standarder ville det være svært at vide, hvilken størrelse tøj, man skal købe, fordi producenterne ikke ville have en metode til at størrelsesbestemme. Standarden sikrer altså, at vi alle kan købe velsiddende tøj nemmere og mere præcist.
  • Vidste du, at der findes en standard for beskyttelseshandskerne som fodboldmålvogtere bærer, og en anden standard for skinnebensbeskyttere til fodboldspillere?
Standarder gør det nemmere for virksomheder at producere, nytænke, samarbejde og handle med hinanden, og de gør det dermed også nemmere at være forbruger. Du kan læse meget mere om standarder.  

CE-mærkning

Som studerende er det en fordel at kende til CE-mærkning, før du skal ud på arbejdsmarkedet. Der stilles krav til, at de fleste produkter, der markedsføres eller ibrugtages inden for EU, er CE-mærkede, og netop derfor bør du som studerende kende til disse krav. 

For at Danmark fortsat står stærkt på det globale marked er det nødvendigt, at du som studerende og kommende arbejdskraft har den fornødne viden om CE-mærkning. Du kan læse meget mere om CE-mærkning, og hvilke produkter der er tale om her.