Vores kunder kan have ro i maven

Dansk Standards overvågning af harmoniserede standarder giver Hvide Sande Shipyard – Steel og Service vished om, at de produkter, de leverer, er i overensstemmelse med det, de siger og gør og med den lovgivning, der findes. Det giver ro i maven hos kunderne.

Overvågning af standarder

Hvor længe er standarden harmoniseret? Og er der sket noget nyt i udviklingen af direktiverne? Der er nok at holde sig ajour om i en travl virksomhed, hvor standarder er en del af fundamentet for udviklingen af produkter. Det ved man blandt andet hos Hvide Sande Shipyard – Steel og Service, der producerer stål- og aluminiumskonstruktioner til en række danske og udenlandske virksomheder inden for byggebranchen, offshore olie & gas, vindindustrien, transportbranchen etc.

Hos Hvide Sande Shipyard – Steel og Service er man ikke bare afhængig af de harmoniserede standarder og direktiver, man er også afhængig af, at de er opdateret og følger lovgivningen til punkt og prikke. Derfor har Hvide Sande Shipyard – Steel og Service tegnet abonnement på Dansk Standards overvågningstjeneste, der overvåger de harmoniserede standarder og de tilhørende direktiver.

Med overvågningen får vi selv vished for, at de ting, vi arbejder efter, er opdateret. Når vi som projektledere skal fortælle vores producenter, hvad de skal gøre, så ved vi, at det er i orden. Vi har også vished for, at den dokumentation, vi sender videre til vores kunder, er opdateret. Det tilfører både tryghed og professionalisme til vores virksomhed. Mads Jakobsen, Projektleder, Hvide Sande Shipyard

Certificering med bonus indadtil og udadtil

Hvide Sande Shipyard – Steel og Service implementerede for et par år siden EN 3834/EN1090 og blev certificeret efter en proces på 1,5 år.

Vi har taget en beslutning om, at vi ønsker at gøre de ting, som skal gøres i forhold til lovgivningen og dokumentere det. Der gik lang tid med at få hele virksomheden sat op til det. Det handler meget om mindset – om at være indstillet på det. Vi skal have produktet til at stemme overens med standarderne, der findes på området, fortæller Mads Jakobsen. Ifølge Mads Jakobsen er certifikatet en fordel internt såvel som eksternt – over for kunder:

Vi kan se, at det er en god ting. Det hjælper os i det daglige arbejde at have procedurer, og så kan vi også konstatere, at det har effekt i forhold til vores kunder. For det første, når vi i salgssituationer skal sælge vores produkter, så er det rigtig godt at kunne relatere til en international anerkendt standard. For det andet er det en fordel, når vi leverer produkter, at vi kan dokumentere, at de er i overensstemmelse med det, vi siger og gør og med den lovgivning, der findes. Vi kan sikre, at vores kunder har ro i maven, når de bestiller varer hos os, siger Mads Jakobsen.

Han er ikke i tvivl om, at implementering af standarder har ført mange gode ting med sig:

-Tingene er blevet lidt nemmere. Selv om mange synes, at det er svært. Det er grundlæggende en lang og til tider svær proces, men det har absolut været sliddet værd, slutter Mads Jakobsen.

Hvad indebærer Dansk Standards overvågning?

  • Hvis dit produkt lever op til de harmoniserede standarder, har du ret til at formode, at dine produkter også opfylder direktivernes krav
  • Der er dog ingen garanti for, at en standard bliver ved med at være harmoniseret
  • Overvågningen gør det muligt for dig at være ajour med udviklingen, så du altid er opdateret
  • Du sparer tid, holdes ajour med lovgivning og de harmoniserede standarder, du får overblik over direktiver og de harmoniserede standarder og endelig kan du fokusere på tilpasning til de nye standarder og direktiver
  • Dine kunder får vished om, at din virksomhed er 100% up-to-date med udviklingen og ved, at lovgivningen følges til punkt og prikke
Kontakt

SALG
SALG Vi har åbent mandag - torsdag 8.30 16.00. Fredag 8.30 15.00
Salg og Kundeservice
E: dssalg@ds.dk
T: 39 96 61 31