Standarderne gør det muligt at skabe et marked for CO2-lagring

Vores evne til at fange og lagre CO2 bliver afgørende for, at vi når målet om en 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030. Standarder skal sætte rammen for hele processen fra fangst til lagring, men de skal også skabe ensartethed og gennemsigtighed på et kommende marked, så det bliver enkelt og sikkert at handle med CO2 på tværs af aktører og landegrænser.

Danmark har ambitioner om at være Europas lagerplads for CO2

Derfor giver det god mening, at danske interessenter engagerer sig i den igangværende udvikling af de standarder, som kommer til at tegne rammen for fremtidens CO2-marked, og hvordan vi rent praktisk får CO2’en ned i den danske undergrund.  

Over tid forventes CO2 ligefrem at blive en mangelvare, da det også kan bruges aktivt i produktionsøje med til alt fra plastic til tøj og sågar til fremstilling af grønne brændstoffer.

CCS som nyt importeventyr

CCS står for Carbon, Capture and Storage. I virkeligheden burde forkortelsen også indeholde et T, da transport af CO2 fra punktkilden til lagerpladsen udgør en vigtig brik i den samlede værdikæde. Både nationalt og internationalt har man arbejdet med CCS i mange år. De seneste par år har udviklingen taget fart, og det samme har udviklingen af internationale standarder for, hvordan vi fanger, transporterer og lagrer CO2. Standarderne sætter krav til alt fra metoder til kvalitet, og de er derfor med til at skabe den ensartethed, gennemsigtighed og sikkerhed, der skal til for at etablere og skalere metode på et globalt marked.

Det forventes, at den danske undergrund kan lagre op til 22 mia. ton CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning i forhold til vores nuværende niveau. Derfor giver det også god mening at se CO2 som et område med et væsentligt importpotentiale. Danske virksomheder, som er med til at udvikle de internationale standarder på området, får hurtigere og lettere adgang til verdensmarkedet og kan dermed etablere styrkepositioner på et nyt markedsområde, som bidrager til løsningen af en fælles, global problemstilling.

CCS og CCU – når CO2 bruges aktivt til produktion

Vindmøllen, eller for den sags skyld solcellen, er første led i den værdikæde, som laver grøn energi. Den grønne strøm bruges til at lave elektrolyse, hvor vand spaltes til ilt og brint. Brinten kan herefter anvendes direkte som brændstof, men den kan også forædles ved hjælp af CO2 og laves om til fx e-metanol og e-jet-fuels. Hermed kommer CO2 faktisk til at udgøre et vigtigt led i den produktionskæde, som skal drive den grønne skibs- og flyfart i fremtiden, og som potentielt udgør et stort dansk eksportmarked i fremtiden. Og her kommer standarder også til at spille en afgørende rolle for skalering og etablering af et nyt marked. Heldigvis er der gode muligheder for, at vi kan sikrer aftryk fra danske virksomheder.

Deltag i Dansk Standards udvalg S-889 for CO2-fangst, transport og lagring

Som medlem af udvalget S-889 får du mulighed for at være med til at skrive standarderne for CO2-fangst, transport og lagring, og du får dermed indblik i nye standardiseringskrav, 2-3 år før de rammer markedet

Vil du vide mere?

Brian Brink Larsen
Brian Brink Larsen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri & Energi
E: bbl@ds.dk
T: 39 96 61 53
Asker Juul Aagren
Asker Juul Aagren Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri & Energi
E: asa@ds.dk
T: 39 96 61 63

 

FAQ om CCS

Hvad står CCS for?

CCS er en forkortelse for Carbon Capture and Storage, hvilket betyder fangst og lagring af CO2

Hvad er CCS?

CCS er en klimateknologi, der kan indfange CO2 fra røggasser og lagre den i jorden. Der er to formål ved at anvende CCS.

1. Det skal bruges til at nedbringe vores CO2-udledning til atmosfæren

2. Det skal fjerne noget af den CO2, som allerede er i atmosfæren.

Hvorfor er CCS vigtig?

CCS er et vigtigt element i den grønne omstilling, hvis vi skal reducere industriens og energiproduktionens CO2-udledning. CCS kan ikke stå alene, og teknologien skal udelukkende anvendes på de CO2-kilder, hvor det giver klimamæssig og økonomisk mening. Det kan fx være i affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og biogasanlæg, biogasser (BECCCS) eller direkte fra atmosfæren (DAC – Direct Air Capture).

Hvordan er processen?

For at man kan transportere CO2 til lagringslokaliteten med enten lastbil og/eller skib, skal CO2’en først fanges, hvorefter den skal køles af. I den proces bliver CO2’en flydende, hvilket betyder, at den kommer til at fylde væsentlig mindre og dermed nemmere kan transporteres.

1. CO2’en bliver indfanget ved at filtrere røggassen fra CO2-kilder så som industri eller energiproduktion

2. Gassen bliver komprimeret og derefter transporteret via en rørledning, lastbil eller skib ned i undergrunden til et egnet reservoir

3. CO2’en bliver pumpet ned i reservoiret, indtil det er fyldt op

Hvordan kan man fange CO2?

CO2 kan fanges på to måder:


1. Ved kemisk rensning af røggasser fra forbrænding


Røggasser har en rigtig høj CO2-koncentration, hvilket gør det nemmere at fange CO2 her end direkte fra luften. CO2'en fanges ved at behandle røggas med en kemisk væske kaldet en amin. Dette foregår i en slags filter kaldet en skrubber, og derfor kaldes processen en aminskrubning.

2. Ved en opgradering af biogasser


Når man skal anvende biogas fra biomasse, bliver den rå biogas, der typisk består af 60-65% metan (CH4) og 35-40 % CO2, først opgraderet til naturgaskvalitet. Opgraderingen sker ved at man fjerner CO2’en fra biogassen, så den metan (CH4), der er tilbage, kan anvendes i naturgasnettet. I dag er der fem tilgængelige opgraderingsteknologier. Nogle er mindre modne end andre:

  • Aminskrubning
  • Vandskrubning: her er rensningsprocessen fysisk frem for kemisk. Biogassen bringes i kontakt med vand, som enten sprøjtes eller bobles igennem gassen. Da CO2 (i lighed med svovlgasser) er mere opløselige i vand end metan, vil vandet fange CO2’en. Denne fysiske proces kræver et forholdsvist højt tryk.
  • Pressure swing adsorption (PSA)
  • Membranadskillelse
  • Økologisk fysisk skrubning