IEC Academy Masterclasses er online kurser på ca. tre timer, der giver en introduktion til udvalgte IEC-standarder og standardserier.
Undervisningen varetages af internationale eksperter fra IEC's tekniske komitéer, som selv har været med til at udvikle standarderne. Du får derfor indsigt i både standardernes baggrund, opbygning og anvendelse samt mulighed for at høre de faglige overvejelser bag kravene.
Kurserne afholdes på engelsk og kombinerer faglige oplæg med mulighed for dialog og spørgsmål undervejs.
Få en introduktion til IEC 62368-1:2023 og opbyg en forståelse af standardens risikobaserede sikkerhedsprincipper, opbygning og anvendelse. Kurset giver dig et solidt fundament for at arbejde med sikkerhedskrav til audio/video-, informations- og kommunikationsteknologisk udstyr.
Opbyg en grundlæggende forståelse af IEC 60335-serien og de sikkerhedskrav, der gælder for husholdningsapparater og lignende elektriske produkter. Kurset giver dig indsigt i standardseriens opbygning, centrale principper og praktiske anvendelse.