"Selfiestang ikke tilladt" – nu som piktogram

09 marts 2017

Er du træt af selfiestænger, når du er til koncert eller fodboldkamp? Så bliver du glad for den nye standard for piktogrammer, der bl.a. indeholder et skilt, der viser, at selfiestænger ikke må bruges.

De er overalt – skilte med enkle tegninger, der viser, at her er der et toilet, her må du parkere, her skal hunden i snor, her må du ryge – og her må du ikke. Der findes et hav af piktogrammer, der hjælper os med at navigere og afkode, hvad vi må og ikke må. Og nu har Dansk Standard opdateret den populære piktogramstandard fra 1987 med en helt ny version, der indeholder over 100 nye piktogrammer for bl.a. sikkerhedstjek, snackautomat, vegetarmad og flytilstand på mobilenheder.

 - Skiltebranchen i Danmark har gennem længere tid haft et stort behov for opdateringen af den gamle piktogramstandard fra 1987, hvor teknologien og ikke mindst digitaliseringen siden har været i rivende udvikling. Der var ikke mange, der dengang tænkte på selfiestænger, wi-fi, metro eller biometrisk ansigtsgenkendelse, fortæller Claus Tvangsø, indehaver af Claus Skilte og Reklame og formand for det standardiseringsudvalg, der har udviklet den nye standard.

Der er således kommet en lang række nye piktogrammer til. Det gælder bl.a. inden for kontrol og sikkerhedstjek, fx: ”undlad at smile” og ”solbriller ikke tilladt”. Også inden for tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse er der flere nye skilte.

Vejledning eller vildledning?

- Der ligger en masse overvejelse om bl.a. grafik, systematik og psykologi i de skilte, som skal vejlede os, men som risikerer at vildlede os, hvis de opfattes forkert. Hvordan skelner man fx mellem en restaurant og en vegetarrestaurant? Eller hvordan viser man entydigt ”åbn pas og placér på scanner” eller ”hår væk fra ansigt”? Et godt skilt skal sige det nødvendige, men ikke mere end det, være let at forstå og få modtager til at reagere rigtigt, siger Pernille Nyegaard, standardiseringskonsulent i Dansk Standard og uddyber:

- De fleste af piktogrammerne giver sig selv, andre skal man først lære at afkode. Hvis man fx ikke kender det internationale psykiatritegn, kan piktogrammet for psykiater eller psykiatrisk klinik være svært at forstå, mens skiltet for fodklinik er noget nemmere at afkode.

Og vegetarmaden, hvordan vises den?

Med en gaffel til venstre og en gulerod til højre – selvfølgelig.

Piktogram for vegetarmad

Men det er ikke kun nye skilte, der er kommet til. Flere af de eksisterende piktogrammer er også blevet opdateret. Fx er det gamle lokomotiv blevet erstattet af et mere moderne tog, og den velkendte terrier på skiltene med ”hund i snor” og ”hund ikke tilladt” har fået længere hale, så den ikke længere er kuperet, som man ofte gjorde før i tiden. Det gamle ”hundeskilt” kan dog fortsat anvendes.

Piktogram: Hund ikke tilladt

Piktogram for hund forbudt

FAKTA

Hvad er et piktogram?

Piktogrammer er let genkendelige forenklede grafiske symboler, der hjælper modtager med at navigere og afkode, hvad man må og ikke må.  De har stor praktisk betydning, idet de – når de udformes hensigtsmæssigt og entydigt – hyppigt opfattes hurtigere end en skreven tekst. Desuden kan de fleste piktogrammer forstås på tværs af sprogbarrierer.

For at piktogrammer kan udnyttes effektivt som redskaber til oplysning, vejledning og advarsel må de være lette at opfatte og genkende, og deres betydning må være indlysende eller i hvert fald let at lære og huske.

Om piktogramstandarden

Piktogramstandarden fastlægger det billedmæssige indhold i en række piktogrammer til information af offentligheden. Der er således designfrihed, men standarden udpeger retningslinjer for, hvordan man laver piktogrammerne. Fx er beskrivelsen for Fotografering ikke tilladt:Fotografiapparat set forfra; rød diagonal streg”.

Når man har valgt, at det er beskrivelsen af piktogrammets billedmæssige indhold, der er normgivende, skyldes det bl.a., at udformningen af piktogrammer kan variere fra den ene geografiske region til den anden, fx på grund af forskelle i klædedragt og sociale forhold. I de tilfælde, hvor der findes internationale piktogrammer for en given funktion, har man i den danske standard søgt at lægge sig så tæt op ad den internationale standard som muligt.

Ud over en beskrivelse indeholder standarden også et eksempel på hvert piktogram. Disse eksempler kan købes i 6 filformater i diverse bilag til standarden. Det gælder dog ikke piktogrammer, der er nævnt i Vejdirektoratets bekendtgørelser – disse kan rekvireres hos Vejdirektoratet.

Køb standarden: Grafiske tegn - Piktogrammer til information af offentligheden