10. december 2018
Nytåret nærmer sig, og fra fredag den 15. december kan du lovligt købe fyrværkeri. Når du står i butikken, er det vigtigt, at du som forbruger holder øje med CE-mærkningen.
Fyrværkeri der ikke er CE-mærket er ulovligt. Du skal derfor være opmærksom på netop den mærkning, som viser, at producenten overholder alle væsentlige lovkrav og sikkerhedskrav.
»Fyrværkeri er forbundet med sikkerhedshensyn, og der vil altid være en risiko ved affyring. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje, når du køber dit fyrværkeri. CE-mærket fortæller dig, at det lever op til de krav, der er til produktion og sikkerhed, og at det er godkendt til salg i Danmark, fortæller Jørgen Hagelund, seniorkonsulent i Dansk Standard,« og fortsætter:
»Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at forbrugere altid skal følge Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger til håndteringen af fyrværkeri, såsom at bruge beskyttelsesbriller og holde sikker afstand.«
Dansk Standard er med til at lave og udvikle de fælles europæiske standarder for fyrværkeri, som er grundlaget for CE-mærkningen. Arbejdet er europæisk, og Danmarks input går gennem Dansk Standard i et udvalg med fokus på sikkerhed.
1. Brug altid beskyttelsesbriller
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
5. Gå aldrig tilbage til en fuser
En ny fælles dataskabelon skal gøre det langt lettere at indsamle, strukturere og dele klimadata på tværs af byggeprojekter og aktører.
Den grønne og digitale omstilling kræver et tættere samarbejde på tværs af landegrænser. De nordiske lande tager nu et fælles initiativ for at styrke brugen af standarder som et strategisk værktøj til at omsætte viden til løsninger, der fungerer i...
Risikostyring og cybersikkerhed får stor betydning for arbejdet med AI-systemer – særligt for højrisiko AI-systemer. De to centrale europæiske AI-standarder er nu sendt i offentlig høring, så alle interesserede kan læse med og komme med input.
Fra den 20. til 22. maj 2026 samles eksperter fra hele Europa i Danmark for at revidere og videreudvikle standarderne for børneomsorgsprodukter til børn op til fire år. Målet er at fastholde og styrke fælles, høje sikkerhedskrav på tværs af landeg...