
Den internationale standard ISO/IEC 27001 fastlægger kravene til etablering, implementering, vedligeholdelse og løbende forbedring af et ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS). Sammen med ISO/IEC 27005, som giver vejledning i risikostyring relateret til informationssikkerhed, udgør disse standarder et solidt fundament for kompetenceudvikling inden for sikkerhedsbevidst projektledelse.
Ved at gennemføre de to tests baseret på ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27005 kan de studerende få en væsentlig kompetence i at forstå og anvende sikkerhedsstandarderne i praksis. Den erfaring kan bidrage til at styrke de studerendes evne til at arbejde systematisk med sikkerhed og risikostyring i komplekse samarbejder og projektmiljøer. Dette er afgørende, når de skal ud i virksomheder og indgå i samarbejder med mange aktører og sikre, at informationssikkerheden håndteres effektivt og i overensstemmelse med gældende standarder.
Erfaringen fra de to tests er med til at styrker de studerendes evne til at arbejde systematisk med både strategisk ledelse og operationel risikohåndtering, og de kan opnå en differentieret og praksisnær forståelse af informationssikkerhed:
Beståede eksamener i ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27005 dokumenterer, at den studerende har opnået anerkendte og efterspurgte kompetencer inden for informationssikkerhed og risikostyring.
Beståede tests dokumenteres med eksamensbeviser, der kan vedlægges CV’et som bevis på specialiseret viden og praktisk anvendelige færdigheder.
De studerende kan tage én test for hver standard. Tilmelding til én test koster 500 kr. og tilmelding til begge tests koster 750 kr. Ved ikke bestået eksamen kan de studerende tilmelde sig næste omgangs eksamener for den uddannelse, som den pågældende studerende er optaget på.
Det er et krav for tilmelding til eksamen, at man er indmeldt som studerende på en adgangsgivende uddannelse og har en aktiv studiemail, der skal bruges ved tilmelding til testene.