Arbejdsområde
Har du lyst til at få ny viden om den praktiske anvendelse af standarder inden for det intelligente elnet? Som udvalgsmedlem hos Dansk Standard inviteres du til at deltage gratis i Forum for smart grid og vedvarende energi (FSGVE). Nye udvalgsmedlemmer er naturligvis også velkomne.
Hvorfor deltage?
Den danske ambition om at være fri for fossile brændsler i 2050 og især satse på elektricitet som energikilde kræver, at der etableres en tæt styring af elproduktion og elforbrug. Det betyder bl.a., at mange elforbrugende produkter skal kunne styres ved hjælp af fjernbetjening, dvs. være smart grid-parate.
I FSGVE kan du få viden om udviklingen og idriftsættelsen af produkter og services inden for smart grid. Det kan være en fordel for dig, der producerer, leverer eller forbruger smart grid-produkter, fordi du dermed er på forkant med den praktiske implementering af standarderne.
FSGVE er for dig, der allerede deltager i et standardiseringsudvalg, fx styring af kraftsystemer og kommunikation, vindmøller, solceller, brændselsceller, varmepumper, elkøretøjer og elmålere. Det er ikke væsentligt, hvilket udvalg du har erfaring fra. Du skal blot kunne bidrage med din viden om smart grid og vedvarende energi.
Hvem kan deltage?
FSGVE er en overbygning på udvalgsarbejdet, hvor det egentlige standardiseringsarbejde bl.a. foregår i de internationale arbejdsgrupper. Det er derfor en forudsætning, at du har basisviden fra et relevant standardiseringsudvalg og derigennem kender til de standarder og forslag, som skal få det intelligente elnet til at hænge sammen. Du skal desuden have lyst til at dele din viden og erfaring med andre.
Hvad kræver deltagelsen?
Du inviteres til at deltage i 2-3 møder årligt. Programmet er baseret på interne og eksterne oplæg, som du og de andre deltagere selv foreslår eller afholder. Den ansvarlige fra Dansk Standard er tovholder på indlæggene og sørger for koordinering af indlæggene, så der sikres konsistens og variation i programmet. Udvalgsmedlemmer hos Dansk Standard deltager gratis.
Sammen sætter vi standarder for fremtiden
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.