Halvdagskursus

Kom godt i gang med ændringerne i DS/EN 12464-1, Lys og belysning

På dette kursus gennemgår vi de væsentligste ændringer i den nye revision holdt op mod versionen fra 2011. Vi vil blandt andet bruge tid på ændringer i forhold til ældres og svagsynedes behov, ligesom vi vil bruge tid på, at man nu imødekommer særlige behov i visse specifikke arbejdssituationer.

Oversigt

Der er i juni 2021 udkommet en 2021-revision af standarden DS/EN 12464-1 Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser. Standarden er obligatorisk at anvende i Danmark, da den er indskrevet i bygningsreglementet.

På dette kursus gennemgår vi de væsentligste ændringer i den nye revision holdt op mod versionen fra 2011.

Vi vil blandt bruge tid på ændringer i forhold til ældres og svagsynedes behov, ligesom vi vil bruge tid på, at man nu imødekommer særlige behov i visse specifikke arbejdssituationer.

Vi ser også på nye krav til cylindrisk belysningsstyrke, belysningsstyrker på lofter og vægge m.m.

Kurset giver dig viden om

  • En indføring i de væsentligste ændringer i 2021-revisionen af DS/EN12464-1 i forhold til 2011-revisionen
  • En oversigt over overgangsordningen og hvad der skal ske med det nationale danske anneks, der er tilknyttet 2011-revisionen af standarden
  • Eksempler på, hvordan du hurtigt kan få et overblik over, om særlige afsnit i den nye revision er ændret væsentligt i forhold til tidligere

Målgruppe

Arkitekter, rådgivende ingeniører, bygherrer, belysningsberegnere og andre, der arbejder med krav for belysning på arbejdspladser. Kurset henvender sig til dig, der arbejder med de forskellige krav, der stilles, når der skal projekteres nye belysningsanlæg på indendørs arbejdspladser. Du kan med fordel allerede have arbejdet lidt med 2011-versionen af standarden, men det er ikke en forudsætning.

Undervisere

Undervisningen varetages af Inger Erhardtsen, Indehaver og direktør i IVE Rådgivning og Per Reinholdt, Direktør i Dansk Center for Lys. Både Inger og Per har indgående kendskab til belysningsbranchen og stor erfaring i anvendelsen af DS/EN 12464-1. De sidder begge med i S-061, det standardiseringsudvalg under Dansk Standard, der har arbejdet med den nye revision af standarden på vegne af Danmark.

Program

  • Generelt om standarden DS/EN 12464-1
  • Særligt for den nye revision – DS/EN 12464-1:2021
  • Det danske nationale anneks – DS/EN 12464-1 DK:NA:2015 - Overgangsordning
  • Udpluk af ændringer i DS/EN 12464-1:2021 i forhold til :2011
  • Pkt. 3: Termer og definitioner
  • Pkt. 4: Symboler og forkortelser (nyt pkt.)
  • PAUSE
  • Pkt. 5: Kriterier for belysningsprojektering (tidligere pkt. 4)
  • Pkt. 6: Lysdesign – overvejelser (nyt pkt.)
  • Pkt. 7: Tabeller (tidligere pkt. 5)
  • Pkt. 8: Procedurer – verifikation (tidligere pkt. 6)
  • Anneks A til D