FAQ DS/HD 60364 serien

Spørgsmål:
Skal der i gulv med fiberbeton udlægges metalnet for forbindelse til den beskyttende potentialudligning jf.
411.3.1.2?

Svar:
Det skal vurderes, om fiberbetonen kan forårsage en farlig potentialforskel, og er dette tilfældet, skal der
etableres beskyttende potentialudligning jf. 411.3.1.2, f.eks. ved udlægning af metalnet.

09-12-2022

Spørgsmål:
Hvor stor må overgangsmodstanden maksimalt være, når der anvendes en RCD med mærkeudløsestrøm på 30 mA i et TT-system?

Svar:
Iflg. Tabel 1 DS/HD 60364-5-53 må maksimumværdien af R_A ikke overstige 1666 Ω hvis RCD’ens maksimale I_Δn  er 30 mA.

24-03-2021

I 60364-411.3.1.2 er der nævnt i hver bygning uden en videre definition af bygning.

Eksempler på konstruktioner:

• Garager, carporte o. lign.
• Større overhæng med elinstallationer, se eksempel nedenfor.
• Større skilte med elinstallationer, fx reklameskilte ved indkøbscentre mv.
  

(klik på billedet for at se det i større format)

Udklip fra standarden:

(klik på billedet for at se det i større format)

Svar:
Det er udvalgets holdning, at det beror på en vurdering af den enkelte konstruktion baseret på definitionen som BBR fremsætter:
En bygning består af én eller flere konstruktioner, der udgør en rummelig helhed og som skærmer mod vejrliget og skal som minimum består af en overdækning. (BBR)

Såfremt der er tale om en bygning, og kriterierne for hvornår udførsel af beskyttende potentialudligning er til stede, skal der laves beskyttende potentialudligning.

18-03-2022

I NOTE 3 angives det, at:
(…) Nationale lovkrav kan derfor tilsidesætte de her anførte niveauer.

Spørgsmål 1:
Betyder det, at bygningsreglementet er gældende med deres krav?

Svar 1:
BEK1082 henviser til 60364-4-42, som skal overholdes i sin helhed, medmindre der findes national lovgivning, som tilsidesætter kravene i 4-42. Dette medfører i praksis, at det er det strengeste krav, der skal overholdes.

Spørgsmål 2:
Hvad er hierarkiet for Byggeforordningen, byggereglementet og 60364?

Svar 2:
BR18 henviser til, at gas- og elinstallationer i bygninger reguleres af Sikkerhedsstyrelsen.

09-12-2022

I NOTE 1 angives det, at:
For kabler opnås overensstemmelse med dette krav ved at anvende mindst klasse C_ca -s1, d2, a1 for kabler installeret i BD2- og BD3-miljø og ved at anvende mindst kasse B2_ca-s1,d2,a1 for kabler installeret i BD4-miljø (…) 
Det anbefales at anvende mindst klasse C_ca -s1, d2, a1 for kabler installeret i BD2- eller BD3-miljø, og at anvende mindst klasse B2_ca-s1, d2, a1 for kabler installeret i BD4-miljø.

Spørgsmål 1:
Der står anbefales - hvordan skal det forstås? Er det så ikke et krav?

Svar 1:
Kravet er, at ledningsføringen i flugtveje skal have begrænset røgudvikling. Anbefalingen er en metode til at opfylde dette krav.

Spørgsmål 2:
Kan formodningsretten forsvinde hvis det ikke udføres?

Svar 2:
Hvis kravet ikke opfyldes, så er sikkerhedskravet i el-sikkerhedslovens §3 ikke opfyldt, og derved er der ikke formodning.

09-12-2022

I pkt. 422.3.4, nederst, står der:
Hvor risikoen for flammespredning er høj, fx i lange lodrette føringer med bundtede kabler, anbefales det at anvende kabler, der som minimum opfylder kravene for klasse C_ca -s1, d2, a1 som defineres i EN 13501-6

Spørgsmål 1:
Der står anbefales - hvordan skal det forstås? Er det så ikke et krav?

Svar 1:
Anbefalingen er en metode til at opfylde kravet.

Spørgsmål 2:
Kan formodningsretten forsvinde hvis det ikke udføres?

Svar 2:
Hvis ikke anbefalingen følges, så skal det på anden måde sikres, at kravene i 422.3.4 er opfyldt.  

Spørgsmål 3:
1.4 Hvad betyder "lange lodrette føringer" er det 2 skakte over hinanden eller mere, 10m eller 50m?

Svar 3:
Det beror på en konkret vurdering.

09-12-2022

Spørgsmål:
Kan en smeltesikring, der yder overbelastningsbeskyttelse, også automatisk yde kortslutningsbeskyttelse?

Svar:
Du kan ikke forudsætte, at en smeltesikring, der kan overbelastningsbeskytte, også automatisk kan kortslutningsbeskytte.

Både overbelastningsbeskyttelse og kortslutningsbeskyttelse skal verificeres.

Note 1 i pkt. 432.1 angiver blot, at en smeltesikring kan anvendes til både overbelastningsbeskyttelse og kortslutningsbeskyttelse.

24-03-2021

Spørgsmål:
I hvilke tilfælde skal der installeres beskyttelse mod overspænding?

Svar:
Et udvalgsmedlem har skitseret kravene for installation af overspændingsbeskyttelse i det nedenstående flow-skema: 
 
(klik på billedet for at se det i større format)

01-08-2022

Spørgsmål:

I pkt. 443.5 står der: (klik på billedet for at se det i stor version)

Er det en fejl, at L_PAL er 90 m og ikke 900 m, da eksemplet angiver, at L_PAL skal antages at være restværdien op til 1 km? (1 km - 100 m = 900 m)

Svar
Udvalget vurderer, at dette er en tastefejl og spørgsmålet indsendes som kommentar til næste revision af standarden.

04-11-2022

Spørgsmål:
Hvad er årsagen til, at IP1X og IP2X ikke indgår i kodesystemet for ydre påvirkninger i DS/HD 60364-5-51:2009 Tabel ZA.1?

(klik på billedet for at se det i større format)

Svar:
IP1X og IP2X anvendes ikke til beskyttelse mod faste fremmedlegemer.

25-09-2019

I følge gældende standard - DS/HD 60364 - fremgår det ikke umiddelbart, om en koncentrisk leder i et 1 kV
kabel må anvendes som PEN-leder mellem installationens forsyningspunkt og til første afgrening (tavle) jf.
Installationsbekendtgørelsens § 28.

Ordlyden i gældende standard er:

514.3.2 PEN-, PEL- og PEM-ledere
Isolerede PEN-ledere skal mærkes på en af følgende måder:
– grøn-gul i hele deres længde og derudover blå markering ved enderne eller
– blå i hele deres længde og derudover grøn-gul markering ved enderne.
Isolerede PEL- og PEM-ledere skal have grøn-gul markering i hele deres længde og derudover blå markering
ved enderne.
NOTE – Valg af metode eller metoder til identifikation af PEN-ledere overlades til de nationale komitéer, se
anneks ZB. 
Kabler med en koncentrisk leder er ikke omtalt.

I de tidligere Bekendtgørelser var der anført krav iflg. nedenstående:

SBE i 1993:
514.3.3 Kombinerede beskyttelses- og nulledere (PEN).
Isolerede PEN-ledere skal mærkes på en af følgende måder:
- Grøn/gul over hele deres længde og i tillæg dertil lyseblå mærkning ved enderne.
- Lyseblå over hele deres længde, og i tillæg dertil, grøn/gul mærkning ved enderne.
Hvis en koncentrisk leder i et kabel anvendes som PEN-leder, skal den forsynes med både lyseblå og grøn/gul mærkning ved enderne. Alle tre farver skal være synlige samtidigt.

SB Afsnit 6:2001
514.3.2 Isolerede PEN-ledere skal mærkes på en af følgende måder:
– Grøn/gul over hele deres længde og i tillæg dertil lyseblå mærkning ved enderne.
– Lyseblå over hele deres længde, og i tillæg dertil, grøn/gul mærkning ved enderne.
NOTE 1 - Valg af metode eller metoder er overladt til nationalkomiteerne. I Danmark er begge metoder
tilladt.
NOTE 2 - Den ekstra mærkning ved enderne kan udelades i offentlige fordelingsnet og tilsvarende
fordelingsnet, f.eks. i industrien.
Alle tre farver skal være synlige samtidigt. Hvis en koncentrisk leder i et kabel anvendes som PEN-leder, skal den forsynes med både lyseblå og grøn/gul mærkning ved enderne.

Spørgsmål:
Udvalget bedes tage stilling til, om den koncentriske leder i et 1 kV må anvendes som PEN-leder
under forudsætning af, at mærkningen udføres i overensstemmelse med tidligere praksis, og at
formodningsretten bevares. Det er forudsat, at relevante bestemmelserne i 543.4 er opfyldt.

Svar:
I 514.3.Z5 (udeladelse af identifikation):
”Der er ikke krav om farve eller mærkning:
- For koncentriske ledere i kabler”

I anneks ZC tabel ZC.2, står der i note b:
”I denne tabel betragtes en uisoleret koncentrisk leder, såsom en metalkappe, armering eller
skærmledninger, ikke som en inderleder. En koncentrisk leder identificeres ved sin placering og behøver
derfor ikke at være identificeret med farve”

Der står ikke i standarden, at man ikke må anvende koncentrisk leder som PEN-leder. Formodningsretten bevares. Det skal sikres, at alle ledere er overstrømsbeskyttet som krævet i DS/HD 60364-serien og, at de kan føre den strøm, de er udsat for. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved koncentriske ledere, med mindre tværsnit end faselederne. Se Pkt. 431.2.1

09-12-2022

Dansk tekst, fra standarden: Ledere i en strømkreds må ikke fordeles på flere forskellige flerlederkabler, rør, lukkede kabelkanalsystemer eller kabelkanalsystemer. Dette gælder dog ikke, når flere flerlederkabler, der danner en strømkreds, parallelforbindes. Når flerlederkabler parallelforbindes, skal hvert kabel indeholde en leder for hver fase og en
eventuel nulleder.

Teksten har ikke tidligere været en del af Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, men den
har været i 60364 serien, dog har den tidligere end. 1. juli 2017 været efterfulgt af: ’I Danmark skal dette krav ikke opfyldes’. Når nu dette punkt skal opfyldes i Danmark er vi i tvivl om helt præcist hvordan dette skal forstås.

Spørgsmål 1:
På figur 1 er en skitse der viser en strømkreds på 3 faser, nul og PE. Denne er så ved en samledåse eller lign. fordelt ud på tre gruppeledninger

Denne metode er historisk meget anvendt i Danmark både i bolig og erhverv, til f.eks. vaskemaske, tørretumbler og fyr/varmepumpe i et bryggers hvor der kun udlægges et kabel fra tavle der forgrener sig i fx et bryggers. Eller i et tekøkken med forgrening til kaffemaske, elkoger og opvaskemaskine.

Kan denne type af oplægning ikke længere lade sig gøre med 521.8.1?
Eller skal den blot udføres som figur 2?

Svar 1:
Denne slags oplægning kan stadig anvendes jf. DS/HD 60364‐5‐521.8.1
Ledere i en strømkreds må ikke fordeles på flere forskellige flerlederkabler, rør, lukkede kabelkanalsystemer eller kabelkanalsystemer. Dette gælder dog ikke, når flere flerlederkabler, der danner en strømkreds, parallelforbindes. Når flerlederkabler parallelforbindes, skal hvert kabel indeholde en leder for hver fase og en
eventuel nulleder.

Spørgsmål 2:
I installationer med bundtede en‐ledere, fx fra 10/0,4 kV transformer sekundærside til
hovedfordelingstavle. Henviser punktet til, at her må vi ikke dele lederne op i to rør eller
anden føringsvej? Måske pga. pladsmangel i føringsvej, som skitseret på figur 3?

Svar 2:
Ja, punktet henviser til, at dette ikke er tilladt jf. DS/HD 60364‐5‐521.8.1

13-09-2022

Spørgsmål:
Hvis man skal dimensionere kabler ud fra DS/HD 60364-5-52, skal man så bruge de strømværdier, som er foreskrevet i standarden, eller de værdier, der gives i et eventuelt datablad fra en kabelleverandør?

Svar:
I pkt. 523.2 står der, at strømværdierne i anneks B er vejledende, så man kan godt bruge andre værdier, end de nævnte i standarden - f.eks. fra kabelfabrikanter.

24-03-2021

Spørgsmål:
Er det muligt at tilføje en strømkreds, som er under 30% belastet, ovenpå et enkelt lag uden at ændre oplægningsmetode på den eksisterende fremføring?

Svar:
Ved sådan en tilføjelse ændres oplægningsmetoden. Rent praktisk betyder det, at oplægningsmetoden ændres fra at være enkeltlag til at være bundtet, da de 30% belastede kabler forhindrer det eksisterende enkelte lag i at afgive varme.

01-08-2022

Spørgsmål:
Kan 30% reglen i pkt. 523.5 anvendes, hvis en strømkreds forsyner èn eller flere stikkontakter?

Svar:
Anvendelsen af 30% reglen kræver, at der er kendte driftsforhold for strømkredsen. Der er ikke tale om kendte driftsforhold, hvis strømkredsen indeholder stikkontakter, da antallet af tilsluttede brugsgenstande og belastningsstrømme, ikke er kendte. Strømkredse med stikkontakter i boliger og erhvervsbyggerier m.m. kan således ikke betragtes som værende kendte driftsforhold, og dermed kan 30% reglen i pkt. 523.5 som hovedregel ikke anvendes.

En mulighed for at anvende 30% reglen i pkt. 523.5 på strømkredse med stikkontakter er, at beskyttelsesudstyrets (overstrømsbeskyttelse) mærkestrøm begrænser kablets belastningsstrøm og dermed kan betingelsen om kendte driftsforhold opfyldes. Ovenstående medfører, at 30% reglen i pkt. 523.5 kan anvendes på strømkredse med stikkontakter, såfremt der i strømkredsens udgangspunkt er placeret overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm, der ikke overstiger 30% af kablets strømværdi, eventuelt korrigeret for temperatur.

01-08-2022

Spørgsmål:
Kan belastningen kortvarigt overstige 30 % af strømværdien for strømkredse, hvor reduktionsfaktorer for samlet fremføring er udeladt (k_s = 1,0)

Svar:
Der kan ses bort fra startstrømme, da de fleste brugsgenstande har en kortvarig startstrøm, som medfører, at 30 % af strømværdien kan overstiges kortvarigt. Hvis der dimensioneres efter kendte driftsforhold, skal der være tale om kendte driftsforhold, hvilket der kan tages højde for ved dimensionering af installationen, ellers ikke.

Ved intermitteret drift dimensioneres ledningssystemet til intermitteret drift.

01-08-2022

Spørgsmål:
Må frie spor i føringsveje beregnet for 2 · kabeldiameter jf. note 2 i tabel B.52.17, anvendes til fremføring af kabler belastet under 30 % jf. pkt. 523.5?

Svar:
Generelt kan det nævnes, at Anneks B er informativ, men det samme er ikke gældende for pkt. 523.5, som er et krav for at opfylde standarden.
HD 60364-5-52:2011 angiver, at kabler, der er under 30 % belastede jf. 523.5, stadig kan være fysisk til stede, men skal ikke indgå i beregningen af reduktionsfaktorer jf. tabel B52.17.

Frirummet kan anvendes til føring af kabler under følgende forudsætninger:

• Frirummet, der er til stede, når den vandrette afstand mellem nærliggende kabler er større end to gange deres yderdiameter (2 · D), kan anvendes til fremføring af kabler, der er maksimalt 30 % belastede.
• Ved enkeltlag (installationsmetode 30 – 32) skal det sikres, at en afstand på mindst 0,3 gang kablets diameter overholdes mellem et kabel og en nærliggende overflade (0,3 · D), for at den naturlige luftcirkulation ikke er forhindret og strømværdierne for fri luft kan anvendes.
• Når der dimensioneres med 2 · D i enkeltlag, kan frirummet anvendes til fremføring af kabler, der er maksimalt 30 % belastede under forudsætning af, at kravet om 0,3 · D overholdes til nærliggende overflader, men ikke mellem kablerne internt. Ved eksisterende installationer kan dette have været forudsætning for oplægningen/dimensioneringen
• Når der er tale om kabelbunder, kan der i frirummet på 2 · D fremføres kabler, som er maksimalt 30% belastede.

Til dette spørgsmål/svar er der udarbejdet en vejledning med tegninger, der hjælper til forståelsen af de ovenstående forudsætninger. Denne vejledning kan findes her.

01-08-2022

Spørgsmål:
Er det muligt at overholde standarden, hvis man har brugt en installationsmetode, som ikke er mulig at finde i en af referenceinstallationsmetoderne jf. Tabel A.52.3?

Svar:
Ja, det er muligt jf. pkt. 523.3 – det er ikke et krav, at strømværdierne skal bestemmes efter en af referenceinstallationsmetoderne, men derimod vejledende strømværdier. De relevante strømværdier kan også bestemmes enten ved afprøvning eller ved beregning efter en anerkendt metode, så længe denne angives.
En anerkendt metode er i udgangspunktet jf. en CENELEC- eller IEC-standard. Det er ikke tilstrækkeligt at anvende en national guide, som ikke er lavet på baggrund af en konsensusproces.
Se desuden NOTE i pkt. 521.3

01-09-2022

Spørgsmål:
Hvilken referencemetode skal anvendes ved fremføring af flere flerlederkabler i rør monteret
direkte på loft?

Svar:
Referencemetode B2 jf. tabel A.52.3 nr. 42, kan anvendes.

01-08-2022

Spørgsmål:
Kan undtagelsen om afvigelse fra varmeafledningsforholdene på indtil 35 cm strækning anvendes generelt, fx ved gennemføring i loft/væg eller ved samlet fremføring?

Svar:
Det er udvalgets tolkning, at undtagelsen i noten til 523.8 om at se bort fra varierede installationsforhold (herunder varmeafledningsforhold og samlet fremføring) kun gælder, hvor ledningsføringen går igennem en væg af alle typer beskaffenhed på op til 35 cm.

26-08-2021

Spørgsmål 1:
Hvordan skal man forstå tabel B.52.20 omkring korrektionsfaktorer for parallelle bakke-/stigesystemer?

Svar:
Det er angivet i tabellen B.52.20, at afstand mellem bakker/stiger skal være ≥ 300 mm og være ≥ 20 mm til væg samt en note 3 til valg af korrektionsfaktor.

Spørgsmål 1.1:
Kan det læses således, at hvis der er flere bakke-/stigesystemer hvor afstanden er ≥ 300 mm og ≥ 20 mm til væg, skal de viste korrektionsfaktorer anvendes (fx hvis der er 1 meter mellem bakke-/stigesystemerne), men hvis der er < 300 mm eller < 20 mm til væg, kan de viste korrektionsfaktorer umiddelbart ikke anvendes, men skal det vurderes, da der i note 3 er angivet, at faktorerne bør reduceres ved mindre afstande?

Svar:
Ved afstande < 300 mm mellem systemer eller < 20 mm til væg kan korrektionsfaktorer i B.52.20 umiddelbart ikke anvendes, men bør reduceres.

Spørgsmål 2:
Skal den sidste sætning i note 3 ”For mindre afstande bør faktorerne reduceres” henledes på afstanden mellem bakkerne/stigerne til væg og ikke imellem bakker/stiger?

Svar:
Sidste sætning i note 3 gælder for både afstand mellem systemer og systemer til væg.

Spørgsmål 3:
Hvis note 3 er gældende med korrektionsfaktorer for flere bakke-/stigesystemer, hvor afstanden er ≥ 300 mm og ≥ 20 mm til væg, dvs. hvis der er systemer, hvor der er 1 meter eller mere mellem bakker/stiger, skal kabler korrigeres med de i tabel B.52.20 viste værdier. Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at korrigere kabler, hvor der kan være fx 1 meters afstand.

Svar:
Korrektionsfaktorerne i B.52.20 er gældende for afstande ≥300 mm mellem systemer. Alternativt kan der anvendes en anden anerkendt metode som angivet i 523.3

24-03-2021

Spørgsmål:
Hvis en samlet fremføring indeholder flere strømkredse, end der er angivet reduktionsfaktorer for i tabel B.52.17 til B.52.19, vil en reduktionsfaktor for 20 strømkredse så kunne anvendes for fx et kabelbundt med 30 strømkredse?

Svar:
Standarden anviser ikke reduktionsfaktorer for kabelbundter med over 20 strømkredse. Hvis der anvendes reduktionsfaktorer på anden måde end angivet i tabel B.52.17 til B.52.19 i anneks B til DS/HD 60364-5-52, anses kravet i 523.1 ikke for opfyldt jf. 523.2. Det vil i stedet kræve, at der enten foretages beregning af reduktionsfaktorerne, eller det angives, at der er anvendt en anerkendt metode jf. 523.3. For de 30 strømkredse kan man således ikke anvende reduktionsfaktoren for 20 strømkredse. Alternativt kan de 30 strømkredse fremføres i to separate kabelbundter.

24-03-2021

Spørgsmål:
Skal installationskabler, der føres til komponenter via kabelfelter i tavler dimensioneres som en installation, eller kan disse betragtes som en del af tavlen?

Svar:
Når der føres et kabel/installation ind i en tavle, er det en installationsdel, der skal dimensioneres efter installationsbestemmelserne. I praksis betyder dette, at der skal tages højde for både installationsmetode, samlet fremføring og temperatur. Installationsbestemmelserne gælder helt frem til tavlens tilslutningskomponenter eller afgangsklemmer/komponenter. Indføring af kabler i tavlen kan have stor indflydelse på, hvordan tavlen konstrueres, fx med tilgangskabel i bund og kabler for udgående kredse i top af tavlen, således at kabler udgår fra tavlen fra forskellige positioner.

Følgende punkter fra installationsbestemmelserne skal blandt andet tages i betragtning for kabler, der indføres i en tavle for så vidt strømværdier for samlet fremføring af kabler af forskellige tværsnit efter DS/HD 60364-5-52, Anneks B, pkt. B.52.5:

• Reduktionsfaktorer for samlet fremføring af forskellige tværsnit af ligeligt belastede ledere eller kabler er afhængige af det totale antal i den samlede fremføring og blandingen af tværsnit.
• En samlet fremføring med ledertværsnit, der spænder over mere end tre tilstødende standardtværsnit, kan betragtes som en samlet fremføring med forskellige tværsnit.
• Sådanne faktorer kan ikke vises i tabelform, men skal beregnes for hver samlet fremføring.

Det vil i praksis betyde, at kabler med store ledertværsnit ikke kan fremføres samlet med kabler med små ledertværsnit, hvis der er kabler med ledertværsnit, der spænder over mere end tre tilstødende standardtværsnit.

Ved at opbygge installationen med én hovedtavle og en eller flere decentrale undertavler, vil det alt andet lige reducere omfanget af kabler i føringsvejene, hvilket potentielt kan give højere reduktionsfaktorer og lette samlet fremføring af kabler.

Dette kan tænkes ind ved opbygning af nye installationer, særligt de lidt større installationer, og det vil give en god fremføring af installationen. Ved eksisterende installationer vil decentral etablering af tavler også kunne anvendes i den del af installationen, der ombygges eller renoveres, da oplægning af nye kabler i eksisterende føringsveje udført efter de gamle bestemmelser kun svært lader sig gøre i praksis.

Kilde: www.DETF.dk (Dansk El-Tavle Forening)

24-03-2021

Spørgsmål:
Skal der ved samlet fremføring af kabler belastet under 30 %, tages hensyn til pkt. B.52.5, ift. at en samlet fremføring ikke må spænde over 3 kabeltværsnit, eller må fremføringen godt indeholde kabler, som spænder over mere end 3 kabeltværsnit, uden der tages hensyn og korrigeres for dette?

Svar:
Fremføringen må godt indeholde kabler, som spænder over mere end 3 kabeltværsnit, såfremt disse ikke belastes over 30 %.

24-03-2021

Spørgsmål:
Der findes et internationalt anneks D til IEC 60364-5-52, kan dette anneks anses som en anerkendt beregningsmetode jf. 523.3?

Svar:
Udvalget vurderer, at beregningsmetoden i IEC 60364-5-52, Anneks D anses for at være en anerkendt metode.

24-03-2021

Spørgsmål:
Hvis nulstrømmen overstiger 135 % af fasestrømmen, og ledertværsnittet vælges på grundlag af nulstrømmen, vil de tre faseledere ikke blive fuldt belastede. Reduktionen af den varme, der produceres af faselederne, udligner den varme, der produceres af nullederen, og gør det unødvendigt at anvende en reduktionsfaktor på strømværdien for tre belastede ledere.

Vil det sige, at jeg kan gå ned i kvadrat for mine faseledere?

Svar:
Nej, ved anvendelse af forskrifterne i Anneks E til 60364-5-52 kan man ikke gå ned i faseledertværsnit ift. nulledertværsnit. Forudsætningen for anvendelse af Anneks E er, at der er tale om fire- og femlederkabler, hvor både faseledere og nulleder er af samme materiale og har samme tværsnit.

24-03-2021

Spørgsmål:
Hvilke tabeller skal bruges til at fastsætte strømværdier for installationsmetode D2?

Svar:
Grundet uheldig sideinddeling ved udgivelse af standarden, så er tabelhenvisningerne forsvundet for installationsmetode D2.
På billedet nedenfor ses hvordan tabelhenvisningerne skulle have været:
(klik på billedet for at gøre det stort)

01-08-2022 

Spørgsmål:
Kan reduktionsfaktoren for 20 strømkredse anvendes for mere end 20 strømkredse, (da standarden ikke angiver for mere end 20 kabler)?

Svar:
Nej – tabellen stopper ved 20 kabler – såfremt der ønskes flere end dette i ét bundt kan 30 % reglen i 523.5 anvendes.

01-08-2022

Spørgsmål:
Hvilken reduktionsfaktor skal anvendes ved et bundt med f.eks. 11 kabler, da det ikke fremgår direkte af tabellen?

Svar:
Hvis ikke antallet af kabler direkte fremgår af tabellen er det nødvendigt at anvende korrektionsfaktoren for et større antal kabler. I det aktuelle eksempel er det nødvendigt at anvende korrektionsfaktoren for 12 kabler

01-08-2022

Spørgsmål:
I transformerstationen (se figur 1) er der sikringsafgange, hvor der er tilsluttet 2 gange 2 stk. 4X120 mm² med fælles overbelastningsbeskyttelse for de parallelle kabler med maksimalafbryderen i hovedtavlen. Kortslutningsbeskyttelsen varetages af 2 sæt sikringer. Hvert sikringssæt er placeret i udgangspunktet og beskytter 2 parallelførte kabler.
- Er der tale om én eller flere strømkredse i aktuelle tilfælde og hvilken reduktionsfaktor skal anvendes?

Svar:
I dette tilfælde er der tale om flere strømkredse - i det aktuelle tilfælde 4 strømkredse.
Jævnfør tabel B.52.18 giver dette en reduktionsfaktor på 0,6, da der ingen afstand er imellem kablerne.

01-08-2022

Spørgsmål:
Kan reduktionsfaktorer angivet i tabel B.52.18 og B.52.19 note 1, anvendes for kabler i jord i 35cm dybde?

Svar:
Note 1 til tabel B.52.18 og B.52.19 kan også anvendes i 35 cm dybde og ikke kun i 70 cm dybde. Man skal anvende den aktuelle temperatur og termisk modstand i jord.

2022-20-01

Spørgsmål:
Hvis den eksisterende installation er et større bundt kabler (og ikke enkeltlag) dimensioneret efter 75%-reglen, vil man da kunne tilføje en, eller flere, strømkredse dimensioneret efter 30%-reglen?

Svar:
Når der udvides med nye kabler, så er der tale om ny installation, som skal overholde de gældende regler.
I dette tilfælde ændres oplægningsmetoden på det eksisterende ikke og 30%-reglen efter DS/HD 60364 pkt. 523.5 kan godt anvendes for den nye del af installationen

04-11-2022

Spørgsmål:
Spørgsmål til placering af RCD’er (fejlstrømsafbrydere) i TN- og TT-systemer.

I pkt. 531.3.5.3.1 står:

RCD’er (fejlstrømsafbrydere) skal installeres ved forsyningspunktet i den del af installationen, der skal beskyttes.

Hvad menes med forsyningspunkt? Er det i stiklednings udgangspunkt, i indgangen på første tavle eller strømkredsens udgangspunkt?

Svar:
"Origin" bør ud fra konteksten være oversat til begyndelsespunkt, da der er tale om at beskytte én eller flere strømkredse upstream. Der stilles således krav om, at RCD’er skal installeres ved strømkredsenes udgangspunkt, typisk i tavlen.  

Den elektriske installations forsyningspunkt er defineret i IEV 826-10-02, men i DS/HD 60364-serien er den elektriske installations forsyningspunkt ikke altid det samme punkt. Eksempelvis er installationens forsyningspunkt ved installation af SPD normalt det sted, hvor forsyningen kommer ind i bygningen eller hovedfordelingstavlen, mens installationens forsyningspunkt relateret til spændingsfald normalt er stikledningens udgangspunkt. Det må således i det enkelte tilfælde vurderes, hvor den elektriske installations forsyningspunkt er.

Fællesregulativet definerer tilslutningspunktet som det punkt, hvor elanlæg og elinstallationer er forbundet med hinanden. Typisk placeret ved stiksikringerne i mast, kabelskab eller transformerstation.

2019-09-25

Spørgsmål:
Kan en separat forsyningsledning, tilsluttet det kollektive forsyningsnet, betragtes som effektivt uafhængig af den normale forsyningsledning fra det kollektive forsyningsnet?

Svar:
I Danmark er det kollektive forsyningsnet et sammenhængende net. En separat forsyningsledning kan ikke betragtes som effektiv uafhængig af den normale forsyning. Eventuelle spørgsmål eller afklaring af, om hvorvidt det er uafhængigt, bør rettes til netselskaberne.

2019-09-25

Spørgsmål:
Hvilke krav er der til test af RCD? 

Svar:
Kravene til afprøvning jf. DS/HD 60364-6, 6.4.3.7 og DS/EN 61557-6 er som følger:

RCD’ens egenskaber skal afprøves, hvilket medfører, at en RCD type A skal afprøves ved alle forhold herunder:

- 0.5 x IΔn og 5 x IΔn afprøves med ren sinus 0°

- 1 x IΔn afprøves med ren sinus hhv. 0° og 180° forskydning

- 1 x IΔn afprøves med pulserende d.c. ved 0° og 180° overlejret på 6 mA d.c.

01-08-2022

Når vi monterer en ny RCD, skal dens driftsegenskaber testes. Ifølge standarden er det muligt at nøjes med en test et vilkårligt sted i kredsen for at sikre, at denne er omfattet af RCD’en.

Spørgsmål:
Hvis en kreds udvides med f.eks. en stikkontakt og der testes, at RCD udkobler indenfor for de angivne værdier i Tabel 41.1, skal man så derudover teste RCD’ens driftsegenskaber og et evt. jordspyds overgangsmodstand til jord ift. verifikation af udvidelsen?

Svar:
Ja, iflg. 60364-6.4.1.1 skal enhver installation, herunder også udvidelser på eksisterende installationer, verificeres efter færdiggørelse.

6.4.1.5 fortæller, at: det skal verificeres, at en udvidelse, tilføjelse eller ændring af en eksisterende installation overholder IEC 60364-serien og ikke forringer installationens sikkerhed, og at sikkerhed i forbindelse med den nye installation ikke forringes af den eksisterende installation.

BEK 1082, kapitel 6 - verifikation §75 fortæller ligeledes:
Efter udførelse af en elektrisk installation skal det verificeres, at installationen opfylder denne bekendtgørelse. Verifikation skal foretages, inden den elektriske installation idriftsættes.

Det er tidligere i udvalget blevet diskuteret hvilke krav, der er til test af RCD’en, her henvises til DS/HD 60364-6:2016+A11+A12+AC:2017 (SIK) - Spørgsmål til Pkt. 6.4.3.7 - Måling af jordfejlsløjfeimpedansen.

18-03-2022

Spørgsmål:
6.4.3.9 siger, at det skal verificeres, at fasefølgen er bibeholdt. Flere ladestandeproducenter anbefaler dog, at hvis man har flere ladestandere, så kan man ændre fasefølgen i ladestanderen for at tage hensyn til, at 1-fasede ladere ikke alle belaster L1.

Skal fasefølgen bibeholdes hele vejen ud til brugsgenstanden?

Svar:
Det skal kontrolleres, at fasefølgen (drejefeltet) er bibeholdt

- Der arbejdes på en forbedring på oversættelsen af den danske tekst, så den ligner den engelske, nedenstående version:

I den engelske tekst står følgende: 
6.4.3.9 - Phase Sequence
In the case of multiphase circuits, it shall be verified that the phase sequence is maintained

01-08-2022

Spørgsmål:
Kan bestemmelserne i Danmark fortolkes således, at tavler på byggepladser, som opfylder kravene til bygningens permanente tavler, kan spændingssættes, selv om de ikke opfylder kravene i DS/EN 61439-4 under forudsætning af, at disse er placeret i rum, hvor de på deres placering ikke udsættes for byggepladspåvirkninger eller, at de alternativt bliver afskærmet mod byggepladspåvirkningerne?

Svar:
Se i DS/HD 60364-7-704 pkt. 704.511.1 og se også 704.1 (for installationer til bygge- og nedrivningspladser under bygge- og nedrivningsarbejder og som er beregnet til at blive nedtaget, når arbejdet er færdigt).

Tavlerne i den midlertidige installation på byggepladsen skal overholde kravene DS/EN 61439-4

De permanente tavler, jf. f.eks. DS/EN 61439-2 eller DS/EN 61439-3, kan spændingssættes forudsat at hele den spændingssatte installation er verificeret og egnet til de forekomne miljø- og byggepladspåvirkninger


01-09-2022

Spørgsmål:
Er det muligt at afvige fra pkt. 705.422.7, som stiller krav om beskyttelse mod brand med en RCD, med en mærkeudløsestrøm, der ikke overstiger 300 mA, placeret i udgangspunktet for det ledningssystem, som forsyner landbrugsområdet, og flytte RCD’en til den første tavle inde i en landbrugsbygning?

Svar:
Det er kun muligt at afvige fra kravene om beskyttelse mod brand med RCD med en mærkeudløsestrøm, der ikke overstiger 300 mA, hvis det samlede ledningssystem og tavlen med RCD’en placeres i et område, som ikke er landbrugspåvirket. Landbrug defineres nærmere i pkt. 705.20.1.

Dette gælder også for gartnerier, om end det ikke er specifikt nævnt.
Rum og områder er defineret i 705.20.

16-08-2022

Spørgsmål:
Er det muligt at afvige fra pkt. 705.522, som stiller skærpede krav til ledningssystemer, herunder stikledningen, installeret i et landbrugspåvirket område?

Svar:
Det er kun muligt at afvige fra kravene om, at ledningssystemer er utilgængelige for husdyr eller er passende beskyttet mod mekanisk beskadigelse, hvis ledningssystemet placeres i ét eller flere områder, som ikke er landbrugspåvirket. Landbrug defineres nærmere i pkt. 705.20.1.

16-08-2022

Spørgsmål:
Hvorledes skal pind 4, "forbindelse til metalnet i fulvet, hvis det er monteret" i DS/HD 60364-7-710 kap. 415.2.1 tolkes?

Er der tale om metalnettet under ESD-gulvet, evt. metalnet i overbeton under gulvbelægningen eller er der tale om armering i konstruktionsbetonen?

Svar:
Udvalget vurderer, at oversættelsen "forbindelse til metalnet i gulvet, hvis det er monteret", ikke er tilstrækkelig præcis. Af den engelske tekst fremgår det, at "connection to the conductive floor grid, if installed", hvilket udvalget tolker, således at det inkluderer ESD-gulvet.

Udvalget mener ikke DS/HD 60364-4-41 Annex C finder anvendelse i den aktuelle situation.

01-08-2022

Spørgsmål 1:
Forstås der ved forsyningsfejl alene, at elforsyningen svigter? (Altså, at der her ikke tænkes på en fejl i installationen).

Spørgsmål 2:
Såfremt der fremføres forsyning fra ovennævnte UPS-anlæg, som også har back-up fra generatorer, vil det da være tilstrækkeligt alene at fremføre denne ene forsyning til IT-tavlen? (Kablet fra UPS-anlægget vil blive fremført i føringsvejssystemer, der også indeholder andre kabler).

Svar til spørgsmål 1 og 2:
Udvalgets tolkning er, at én enkelt fejl ikke må forårsage fuldstændigt strømudfald inde i et medicinsk gruppe 2-område.

24-03-2021

I 718.559.101.1 står der i NOTE 2, gældende for andre områder end BD1 jf. anneks A og anneks ZA i HD 60634-5-51:2009:

NOTE 2 – Dette gælder for kode BD1 i anneks A og anneks ZA i HD 60364-5-51:2009.
- Andre områder: To eller flere grupper til almindelig belysning med belysningsarmaturer, der forsynes på en sådan måde, at fejl i en kreds ikke efterlader nogen del af området med utilstrækkelig belysning.

Spørgsmål:
Hvordan skal ”almindelig belysning” tolkes? 

Indgår effektbelysning i kategorien ”almindelig belysning,” eller er det alene den generelle belysning, der skal betragtes som ”almindelig belysning”

Svar:
Den almene belysning er betegnelsen for grundbelysningen.

Effektbelysning er ikke i kategorien ”almindelig belysning”

02-05-2022

I pkt. 718.559.101.1 står der i NOTE 2 for områder, der ikke er omfattet af BD1 i anneks A og anneks ZA i HD 60364-5-51:2009:
Andre områder: To eller flere grupper til almindelig belysning med belysningsarmaturer, der forsynes på en sådan måde, at fejl i en kreds ikke efterlader nogen del af området med utilstrækkelig belysning.

Spørgsmål:
Hvordan skal ” (…) ikke efterlader nogen del af området med utilstrækkelig belysning” tolkes?

Svar:
Det skal være således, at der er tilstrækkelig belysning for at kunne afslutte den igangværende proces - eller forlade området sikkert.

04-11-2022

Spørgsmål:
Når standarden nævner “belysningskredse”, hvordan skal det da forstås - er det kredse, der alene forsyner belysning, eller er det kredse, der også indeholder belysning

Svar:
Belysningskredse, der er omfattet af del 718, er kredse der, uanset BD-område, alene forsyner belysning.
I 740-områder er det dog tilladt, at belysningskredse kan forsynes fra en stikkontakt, der er beskyttet af en RCD 30 mA.

Udgangspunktet er, at i områder omfattet af del 718 må belysningskredse ikke indeholde stikkontakter, uanset områdekategori BD 1-4.

01-08-2022

Spørgsmål:
Er det korrekt, at der skal regnes med en samtidsfaktor på 1, når der installeres 250 ladestandere ved samme antal p‐pladser i et nybyggeri af boliger?

Hvis ja, er det så korrekt, at det er for forsyningskredsen til fordelingstavler, samtidighedsfaktoren
skal antages at være lig med 1, medmindre der er etableret belastningsstyring?

Svar:
For forsyningskredse omfattet af HD 60364-7‐722, 722.311 er der følgende krav:
Da alle installationens tilslutningspunkter kan benyttes samtidigt, skal forsyningskredsens
samtidighedsfaktor antages at være lig med 1, medmindre en belastningsstyring er inkluderet i EV-forsyningsmateriellet eller installeret upstream eller en kombination af de to muligheder.

Ifølge 826‐14‐02 er en forsyningskreds defineret som:
Elektrisk kreds, som forsyner en eller flere fordelingstavler

01-08-2022

Spørgsmål:
Hvad er forskellen på henholdsvis a og b i den ovenstående formel?

Svar:
Formålet med K₁ er at vise, hvor stor en procentdel en forbrugsgenstand eller gruppe bruger årligt ift. hele installationens årlige energiforbrug.
Derfor er a det årlige forbrug på en bestemt gruppe/eller anden belastning, og b er hele installationens årlige forbrug.

10-11-2022