FAQ DS/HD 60364 serien

Skal al armering i betonkonstruktioner i eller under jordniveau potentialudlignes?

Svar:

Kravet i HD 60364-4-41:2017+A11:2017(SIK), punkt 411.3.1.2 omfatter armering i betonkonstruktioner, som kan forårsage en farlig potentialeforskel. Der skal som udgangspunkt foretages en vurdering af, om konstruktionen kan forårsage en farlig potentialforskel.

Hvis denne vurdering viser, at konstruktionen kan forårsage en farlig potentialforskel, skal konstruktionen potentialudlignes ved at forbinde konstruktionen til hovedjordklemmen. Vurderingen skal i sådanne tilfælde yderligere vise, hvilke konstruktionsdele der er omfattet, og det bør angives, hvordan udligningen kan udføres.

Hvis vurderingen derimod viser, at konstruktionen ikke kan indføre en farlig potentialeforskel, skal dette eftervises ved en risikovurdering og/eller ved måling.

NOTE: Der kan være yderligere krav til potentialudligning end de generelle krav i HD 60364-4-41:2017+A11:2017(SIK), punkt 411.3.1.2 (som fx særlige områder, lynbeskyttelse, EMC m.v.).

2020-08-26

Hvor stor må overgangsmodstanden maksimalt være, når der anvendes en RCD med mærkeudløsestrøm på 30 mA i et TT-system?

Svar:
Iflg. Tabel 1 DS/HD 60364-5-53 må maksimumværdien af R_A ikke overstige 1666 Ω hvis RCD’ens maksimale I_Δn  er 30 mA.

2021-03-24

Kan en smeltesikring, der yder overbelastningsbeskyttelse, også automatisk yde kortslutningsbeskyttelse?

Svar:

Du kan ikke forudsætte, at en smeltesikring, der kan overbelastningsbeskytte, også automatisk kan kortslutningsbeskytte.

Både overbelastningsbeskyttelse og kortslutningsbeskyttelse skal verificeres.

Note 1 i pkt. 432.1 angiver blot, at en smeltesikring kan anvendes til både overbelastningsbeskyttelse og kortslutningsbeskyttelse.

2021-03-24

I hvilke tilfælde skal der installeres beskyttelse mod overspænding?

Svar:

Dansk Standard har gransket teksten i den danske oversættelse og er i samarbejde med udvalget blevet enige om en justering og præcisering i den danske tekst. Rettelsen er sket med rettelsesblad DS/HD 60364-4-443:2016 /Ret. 1:2019 (SIK), som kan hentes gratis i DS-webshoppen.

Endvidere har et udvalgsmedlem skitseret kravene for installation af overspændingsbeskyttelse i et flow-skema. Se herunder:

2019-09-25

Hvad er årsagen til, at IP1X og IP2X ikke indgår i kodesystemet for ydre påvirkninger i DS/HD 60364-5-51:2009 Tabel ZA.1?

Svar:

IP1X og IP2X anvendes ikke til beskyttelse mod faste fremmedlegemer.

2019-09-25

Hvis man skal dimensionere kabler ud fra DS/HD 60364-5-52, skal man så bruge de strømværdier, som er foreskrevet i standarden, eller de værdier der gives i et eventuelt datablad fra en kabelleverandør?

Svar:
I pkt. 523.2 står der, at strømværdierne i anneks B er vejledende, så man kan godt bruge andre værdier, end de nævnte i standarden, fx fra kabelfabrikanter.

2021-03-24

Er der tale om kendte driftsforhold, hvis en strømkreds anvendes til forsyning af stikkontakter?

Svar:
Der er ikke tale om kendte driftsforhold, hvis strømkredsen indeholder stikkontakter, da antallet af tilsluttede brugsgenstande ikke er kendte, samt at forholdende kan ændre sig, fx ved tilslutning af varmeapparater i forbindelse med renovering eller svigt af den normale varmeforsyning. Strømkredse med stikkontakter i boliger og erhvervsbyggerier m.m. kan således ikke betragtes som værende kendte driftsforhold.

Spørgsmål:
Kan belastningen kortvarigt overstige 30 % af strømværdien for strømkredse, hvor reduktionsfaktorer for samlet fremføring er udeladt (k_s = 1,0)

Svar:
Der kan ses bort fra startstrømme, da de fleste brugsgenstande har en kortvarig startstrøm, som medfører, at 30 % af strømværdien kan overstiges kortvarigt. Hvis der dimensioneres efter kendte driftsforhold, skal der være tale om kendte driftsforhold, hvilket der kan tages højde for ved dimensionering af installationen, ellers ikke.

Ved intermitteret drift dimensioneres ledningssystemet til intermitteret drift.

2021-03-24

Kan undtagelsen om afvigelse fra varmeafledningsforholdene på indtil 35 cm. strækning anvendes generelt, fx ved gennemføring i loft/væg eller ved samlet fremføring?

Svar:
Det er udvalgets tolkning, at undtagelsen i noten til 523.8 til at se bort fra varierede installationsforhold kun gælder, hvor ledningsføringen går igennem en væg.

2021-03-24

Må frie spor i føringsveje beregnet for 2 · kabeldiameter jf. note 2 i tabel B.52.17, anvendes til fremføring af kabler belastet under 30 % jf. pkt. 523.5?

Svar:
Generelt kan det nævnes, at Anneks B er informativ, men det samme er ikke gældende for pkt. 523.5, som er et krav for at opfylde standarden.
HD 60364-5-52:2011 angiver, at kabler, der er under 30 % belastede jf. 523.5, stadig kan være fysisk til stede, men skal ikke indgå i beregningen af reduktionsfaktorer jf. tabel B52.17.

Frirummet kan anvendes til føring af kabler under følgende forudsætninger:

• Frirummet, der er til stede, når den vandrette afstand mellem nærliggende kabler er større end to gange deres yderdiameter (2 · D), kan anvendes til fremføring af kabler, der er maksimalt 30 % belastede.
• Ved enkeltlag (installationsmetode 30 – 32) skal det sikres, at en afstand på mindst 0,3 gang kablets diameter overholdes mellem et kabel og en nærliggende overflade (0,3 · D), for at den naturlige luftcirkulation ikke er forhindret og strømværdierne for fri luft kan anvendes.
• Når der dimensioneres med 2 · D i enkeltlag, kan frirummet anvendes til fremføring af kabler, der er maksimalt 30 % belastede under forudsætning af, at kravet om 0,3 · D overholdes til nærliggende overflader, men ikke mellem kablerne internt. Ved eksisterende installationer kan dette have været forudsætning for oplægningen/dimensioneringen
• Når der er tale om kabelbunder, kan der i frirummet på 2 · D fremføres kabler, som er maksimalt 30% belastede.

Spørgsmål:
Hvilken referencemetode skal anvendes ved fremføring af flere flerlederkabler i rør monteret
direkte på loft?

Svar:
Referencemetode B2 jf. tabel A.52.3 nr. 42, kan anvendes.

2021-03-24

Hvordan skal man forstå tabel B.52.20 omkring korrektionsfaktorer for parallelle bakke-/stigesystemer?

1. Det er angivet i tabellen B.52.20, at afstand mellem bakker/stiger skal være ≥ 300 mm og være ≥ 20 mm til væg samt en note 3 til valg af korrektionsfaktor.

Spørgsmål 1:
Kan det læses således, at hvis der er flere bakke-/stigesystemer hvor afstanden er ≥ 300 mm og ≥ 20 mm til væg, skal de viste korrektionsfaktorer anvendes (fx hvis der er 1 meter mellem bakke-/stigesystemerne), men hvis der er < 300 mm eller < 20 mm til væg, kan de viste korrektionsfaktorer umiddelbart ikke anvendes, men skal det vurderes, da der i note 3 er angivet, at faktorerne bør reduceres ved mindre afstande?

Svar:
Ved afstande < 300 mm mellem systemer eller < 20 mm til væg kan korrektionsfaktorer i B.52.20 umiddelbart ikke anvendes, men bør reduceres.

Spørgsmål 2:

Skal den sidste sætning i note 3 ”For mindre afstande bør faktorerne reduceres” henledes på afstanden mellem bakkerne/stigerne til væg og ikke imellem bakker/stiger?

Svar:
Sidste sætning i note 3 gælder for både afstand mellem systemer og systemer til væg.

Spørgsmål 3:

Hvis note 3 er gældende med korrektionsfaktorer for flere bakke-/stigesystemer, hvor afstanden er ≥ 300 mm og ≥ 20 mm til væg, dvs. hvis der er systemer, hvor der er 1 meter eller mere mellem bakker/stiger, skal kabler korrigeres med de i tabel B.52.20 viste værdiger. Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at korrigere kabler, hvor der kan være fx 1 meters afstand.

Svar:
Korrektionsfaktorerne i B.52.20 er gældende for afstande ≥300 mm mellem systemer. Alternativt kan der anvendes en anden anerkendt metode som angivet i 523.3

2021-03-24

Hvis en samlet fremføring indeholder flere strømkredse, end der er angivet reduktionsfaktorer for i tabel B.52.17 til B.52.19, vil en reduktionsfaktor for 20 strømkredse så kunne anvendes for fx et kabelbundt med 30 strømkredse?

Svar:
Standarden anviser ikke reduktionsfaktorer for kabelbundter med over 20 strømkredse. Hvis der anvendes reduktionsfaktorer på anden måde end angivet i tabel B.52.17 til B.52.19 i anneks B til DS/HD 60364-5-52, anses kravet i 532.1 ikke for opfyldt jf. 523.2. Det vil i stedet kræve, at der enten foretages beregning af reduktionsfaktorerne, eller det angives, at der er anvendt en anerkendt metode jf. 523.3. For de 30 strømkredse kan man således ikke anvende reduktionsfaktoren for 20 strømkredse. Alternativt kan de 30 strømkredse fremføres i to separate kabelbundter.

2021-03-24

Skal installationskabler, der føres til komponenter via kabelfelter i tavler dimensioneres som en installation, eller kan disse betragtes som en del af tavlen?

Svar:

Når der føres et kabel/installation ind i en tavle, er det en installationsdel, der skal dimensioneres efter installationsbestemmelserne. I praksis betyder dette, at der skal tages højde for både installationsmetode, samlet fremføring og temperatur. Installationsbestemmelserne gælder helt frem til tavlens tilslutningskomponenter eller afgangsklemmer/komponenter. Indføring af kabler i tavlen kan have stor indflydelse på, hvordan tavlen konstrueres, fx med tilgangskabel i bund og kabler for udgående kredse i top af tavlen, således at kabler udgår fra tavlen fra forskellige positioner.

Følgende punkter fra installationsbestemmelserne skal blandt andet tages i betragtning for kabler, der indføres i en tavle for så vidt strømværdier for samlet fremføring af kabler af forskellige tværsnit efter DS/HD 60364-5-52, Anneks B, pkt. B.52.5:

• Reduktionsfaktorer for samlet fremføring af forskellige tværsnit af ligeligt belastede ledere eller kabler er afhængige af det totale antal i den samlede fremføring og blandingen af tværsnit.
• En samlet fremføring med ledertværsnit, der spænder over mere end tre tilstødende standardtværsnit, kan betragtes som en samlet fremføring med forskellige tværsnit.
• Sådanne faktorer kan ikke vises i tabelform, men skal beregnes for hver samlet fremføring.

Det vil i praksis betyde, at kabler med store ledertværsnit ikke kan fremføres samlet med kabler med små ledertværsnit, hvis der er kabler med ledertværsnit, der spænder over mere end tre tilstødende standardtværsnit.

Ved at opbygge installationen med én hovedtavle og en eller flere decentrale undertavler, vil det alt andet lige reducere omfanget af kabler i føringsvejene, hvilket potentielt kan give højere reduktionsfaktorer og lette samlet fremføring af kabler.

Dette kan tænkes ind ved opbygning af nye installationer, særligt de lidt større installationer, og det vil give en god fremføring af installationen. Ved eksisterende installationer vil decentral etablering af tavler også kunne anvendes i den del af installationen, der ombygges eller renoveres, da oplægning af nye kabler i eksisterende føringsveje udført efter de gamle bestemmelser kun svært lader sig gøre i praksis.

Kilde: www.DETF.dk (Dansk El-Tavle Forening)

2021-03-24

Skal der ved samlet fremføring af kabler belastet under 30 %, tages hensyn til pkt. B.52.5, ift. at en samlet fremføring ikke må spænde over 3 kabeltværsnit, eller må fremføringen godt indeholde kabler, som spænder over mere end 3 kabeltværsnit, uden der tages hensyn og korrigeres for dette?

Svar:

Fremføringen må godt indeholde kabler, som spænder over mere end 3 kabeltværsnit, såfremt disse ikke belastes over 30 %.

2021-03-24

Der findes et internationalt anneks D til IEC 60364-5-52, kan dette anneks anses som en anerkendt beregningsmetode jf. 523.3?

Svar:

Udvalget vurderer, at beregningsmetoden i IEC 60364-5-52, Anneks D anses for at være en anerkendt metode.

2021-03-24

Hvis nulstrømmen overstiger 135 % af fasestrømmen, og ledertværsnittet vælges på grundlag af nulstrømmen, vil de tre faseledere ikke blive fuldt belastede. Reduktionen af den varme, der produceres af faselederne, udligner den varme, der produceres af nullederen, og gør det unødvendigt at anvende en reduktionsfaktor på strømværdien for tre belastede ledere.

Vil det sige, at jeg kan gå ned i kvadrat for mine faseledere?

Svar:

Nej, ved anvendelse af forskrifterne i Anneks E til 60364-5-52 kan man ikke gå ned i faseledertværsnit ift. nulledertværsnit. Forudsætningen for anvendelse af Anneks E er, at der er tale om fire- og femlederkabler, hvor både faseledere og nulleder er af samme materiale og har samme tværsnit.

2021-03-24

Spørgsmål til placering af RCD’er (fejlstrømsafbrydere) i TN- og TT-systemer.

I pkt. 531.3.5.3.1 står:

RCD’er (fejlstrømsafbrydere) skal installeres ved forsyningspunktet i den del af installationen, der skal beskyttes.

Hvad menes med forsyningspunkt? Er det i stiklednings udgangspunkt, i indgangen på første tavle eller strømkredsens udgangspunkt?

Svar:

"Origin" bør ud fra konteksten være oversat til begyndelsespunkt, da der er tale om at beskytte én eller flere strømkredse upstream. Der stilles således krav om, at RCD’er skal installeres ved strømkredsenes udgangspunkt, typisk i tavlen.  

Den elektriske installations forsyningspunkt er defineret i IEV 826-10-02, men i DS/HD 60364-serien er den elektriske installations forsyningspunkt ikke altid det samme punkt. Eksempelvis er installationens forsyningspunkt ved installation af SPD normalt det sted, hvor forsyningen kommer ind i bygningen eller hovedfordelingstavlen, mens installationens forsyningspunkt relateret til spændingsfald normalt er stikledningens udgangspunkt. Det må således i det enkelte tilfælde vurderes, hvor den elektriske installations forsyningspunkt er.

Fællesregulativet definerer tilslutningspunktet som det punkt, hvor elanlæg og elinstallationer er forbundet med hinanden. Typisk placeret ved stiksikringerne i mast, kabelskab eller transformerstation.

2019-09-25

Kan en separat forsyningsledning, tilsluttet det kollektive forsyningsnet, betragtes som effektivt uafhængig af den normale forsyningsledning fra det kollektive forsyningsnet?

Svar:

I Danmark er det kollektive forsyningsnet et sammenhængende net. En separat forsyningsledning kan ikke betragtes som effektiv uafhængig af den normale forsyning. Eventuelle spørgsmål eller afklaring af, om hvorvidt det er uafhængigt, bør rettes til netselskaberne.

2019-09-25

Hvilke krav er der til test af RCD (fejlstrømsafbryder)?

Svar:

Kravene til afprøvning jf. DS/HD 60364-6, 6.4.3.7 og DS/EN 61557-6 er som følger:

RCD’ens egenskaber skal afprøves, hvilket medfører, at en RCD type A skal afprøves ved alle forhold herunder:

- 0.5 x IΔn og 5 x IΔn afprøves med ren sinus 0°

- 1 x IΔn afprøves med ren sinus hhv. 0° og 180° forskydning

- 1 x IΔn afprøves med pulserende d.c. ved 0° og 180° overlejret på 6 mA d.c.

2019-09-25

Hvorledes skal pind 4 i DS/HD 60364-7-710 kap. 415.2.1 tolkes:

                      – forbindelse til metalnet i gulvet, hvis det er monteret.

Er der tale om metalnettet under ESD-gulvet
Eller
Er der tale om evt. metalnet i overbeton under gulvbelægningen
Eller
Er der tale om armering i konstruktionsbetonen?

Svar:
Udvalget vurderede, at oversættelsen "forbindelse til metalnet i gulvet, hvis det er monteret", ikke er tilstrækkelig præcis. Af den engelske tekst fremgår det, at "connection to the conductive floor grid, if installed", hvilket udvalget tolkede, således at det inkluderer ESD-gulvet.

Udvalget mener ikke DS/HD 60364-4-41 Annex C finder anvendelse i den aktuelle situation.

2021-03-24

Spørgsmål 1:
Forstås der ved forsyningsfejl alene, at elforsyningen svigter? (Altså at der her ikke tænkes på en fejl i installationen).

Spørgsmål 2:
Såfremt der fremføres forsyning fra ovennævnte UPS-anlæg, som også har back up fra generatorer, vil det da være tilstrækkeligt alene, at fremføre denne ene forsyning til IT-tavlen? (Kablet fra UPS-anlægget vil blive fremført i føringsvejssystemer, der også indeholder andre kabler).

Svar til spørgsmål 1 og 2:
Udvalgets tolkning var, at én enkelt fejl ikke må forårsage fuldstændigt strømudfald inde i et medicinsk Gruppe 2-område.

2021-03-24