08. november 2022

Revision af maskindirektivet til en ny maskinforordning

Det nuværende maskindirektiv, 2006/42/EF, er ved at blive revideret til en ny maskinforordning. Det primære formål med revisionen er at opdatere regelgrundlaget til den nye struktur for direktiver og forordninger, den såkaldte New Legislative Framework (NLF).

Revisionen af maskindirektivet sker på baggrund af, at EU-Kommissionen fremsatte et forslag om ændring i april 2021.

- Maskindirektivet er generelt velfungerende, men der er behov for en opdatering. Bl.a. er regler for distributører, importører samt pligter for bemyndigede organer også omfattet i den nye struktur, ligesom der er tale om forpligtelser for myndighedernes markedsovervågning, fortæller Søren Nielsen, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Ud over de administrative forhold indeholder forslaget bl.a. følgende væsentlige ændringer:

• Brugsanvisninger kan leveres digitalt under visse betingelser.
• Dækning af nye risici relateret til nye teknologier som cybersikkerhed, styresystemer med selvudviklende adfærd, som anvender maskinlæring til at varetage sikkerhedsfunktioner samt autonome førerløse maskiner.
• Definitionen af delmaskine tydeliggøres.
• Tilføjelse af sikkerhedskomponenter og styresystemer med selvudviklende adfærd, som anvender maskinlæring til at varetage sikkerhedsfunktioner til bilag I (det nuværende bilag IV i maskindirektivet – særligt farlige maskiner).
• Introduktion af krav vedr. væsentlig ændring af maskiner.
• Obligatorisk involvering af bemyndigede organer i vurderingen af visse maskiner. Omfang er endnu ikke færdigforhandlet.
• Andre justeringer af definitioner og sikkerheds- og sundhedskrav.
• Tilpasning af modulerne til overensstemmelsesvurderingerne til NLF-principperne. Medfører bl.a. introduktion af modul C om Typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol samt modul G Enhedsverifikation.

Politisk enighed forventes til nytår

EU-Rådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen indledte i september trilogforhandlinger vedrørende den endelige forordning. Parterne er ikke langt fra hinanden, og der forventes en politisk enighed omkring nytår. Herefter skal den godkendte tekst oversættes til alle europæiske sprog, hvorefter forslaget skal forelægges Råd og Parlament for endelig vedtagelse. Hvis det går efter planen, kan forslaget vedtages tidligt i det nye år.

- Det er endnu uklart, hvad det ender med, i forhold til hvornår forordningen træder i kraft. Rådet og dermed myndighederne foreslår tre år, hvor EU-Parlamentet foreslår, at der skal gå fire år efter vedtagelse, før forordningen kan anvendes. I alle tilfælde vil det tidligst ske primo 2026, siger Søren Nielsen.