24. juni 2025
Når man tænker på ambulancer, er det ofte blå blink, hjertestartere og livreddende behandling, der først falder én ind. Men bag indsatsen ligger noget så grundlæggende som et sikkert køretøj.
Ambulancer skal kunne bringe hjælpen hurtigt frem og transportere patienten trygt videre, mens redderne arbejder under tidspres og i høj fart. Derfor er det afgørende, at hverken køretøjet eller udstyret udgør en risiko for patienter, pårørende og redderne. Alt skal være fastgjort, ergonomien skal være gennemtænkt, og sikkerheden skal være i top – både under udrykning og under behandling.
Netop derfor findes der fælles europæiske standarder for ambulancer og deres udstyr. Og arbejdet med dem blev videreført i sidste uge, da Dansk Standard var værter for møde i den europæiske arbejdsgruppe for redningskøretøjer, CEN/TC 239/WG 1.
”Der er sket rigtig meget, siden jeg startede som redder i 1998 – og standarderne har været en stor del af den udvikling,” siger Mikkel Birch Lauridsen, områdeleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og medlem af WG 1-arbejdsgruppen samt det danske udvalg for redningssystemer, S-265.
”Dengang blev ambulancerne fremstillet lokalt og uden ordentlige krav til vægt, sikkerhed eller ergonomi. Skarpe kanter rundt omkring, udstyr kunne ligge løst i bilen, og der var ingen garanti for, at det blev siddende, hvis man bremsede hårdt eller kørte galt – faktisk var ambulancerne så tunge, at de slet ikke kunne bremse ordentligt. I dag er kravene klare, vi har fokus på fx vægtbegrænsning på udstyr, og det har gjort en kæmpe forskel for sikkerheden, både for patienter og reddere,” fortæller han.
Den europæiske arbejdsgruppe står bag EN 1789-standarden for redningskøretøjer og tilhørende udstyr, som alle ambulancer i Europa skal leve op til for at kunne tages i brug. Den løbende revidering har stor betydning for både sikkerhed og arbejdsmiljø, og mødet i København markerede opstarten på en ny fase: Standarden bliver nu opdelt i to særskilte dele – én for medicoteknisk udstyr og én for selve køretøjet, hvor man fra dansk side skal lede arbejdet med den sidstnævnte.
I den nye udgave af EN 1789-2 vil der være fokus på, at der skal flere testmetoder ind og understøtte de enkelte krav i standarden. Der har også været ønske om, at der skal være mindre plads til fortolkning ude hos producenterne, samt fokus på at ændre punkter, hvor standarden begrænser i stedet for at åbne markedet op.
”Noget af det, standarder også giver, udover bedre sikkerhed, er jo en kæmpe fordel ved udbud og indkøb,” siger Mikkel Birch Lauridsen og fortsætter:
”Man kan købe en ambulance i Spanien, Ungarn eller Finland – de er bygget efter de samme minimumstandarder, så sikkerheden er den samme. Jeg har oplevet, at en leverandør havde sat skabe med 90 graders skarpe vinkler ind i ambulancen, men de blev uden problem skiftet ud, da jeg kunne vise, at de selv havde skrevet under på, at de ville overholde standarden”.
Udover den kommende revision af EN 1789 diskuterede de europæiske eksperter også revision af flere standarder i 1865-serien for patienttransportudstyr, som fx bårer og mekaniske stole. Med ny teknologi, den stigende elektrificering og nye udfordringer i sundhedsvæsenet er der hele tiden brug for opdateringer til det eksisterende, og møderne giver et vigtigt rum for videndeling, forklarer Mikkel Birch Lauridsen:
”Det, der er så afgørende, er: Hvordan gør man det i andre lande? Hvad er deres tankegang – alt fra godkendelser til test og implementering? Vi kan sagtens sidde her i vores egen lille verden og synes, vi har verdens bedste idéer, men de er jo oftest kun gode, når vi får testet dem op mod andres. Der er så mange steder, hvor man arbejder med virkelig gode løsninger. Hvis de ikke bliver spredt ud – og det gør de jo netop på møder som dette – så stagnerer vi”.
Foruden de tekniske drøftelser bød mødet også på en fremvisning af forskellige ambulancetyper – herunder Falcks nye el-sygetransportambulance, Region Midts nyeste Type B, Region Skånes specialbyggede Type C og den danske Sociolance, der vakte stor interesse blandt flere af de udenlandske medlemmer.
En ældre model fra 1995 – den første ambulancetype, Mikkel Birch Lauridsen selv kørte – blev også vist frem som eksempel på udviklingen de seneste årtier. Meget har ændret sig siden dengang, og især Danmark står i en helt anden position, afslutter han:
”Danmark og det danske bidrag har udviklet sig markant, når det kommer til det præhospitale arbejde og redderfaget. Hvor vi for få år tilbage lå bagud i forhold til fx Sverige og Norge, er vi i dag helt fremme. Det skyldes blandt andet den måde, vi har organiseret os og samarbejdet på i regionerne. Vi har lige nu i Danmark et stærkt momentum, som giver os mulighed for at bidrage med nye løsninger og værdifulde erfaringer, der kan være med til at løfte standarderne – både nationalt og internationalt.”
Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at vide mere om udvalgsarbejdet og standardisering på området, er du velkommen til at bruge nedenstående kontaktinfo. Du kan også læse mere om S-265 her.
Overgangsalderen er endelig kommet på dagsordenen – men det er stadig uvist, hvordan det håndteres på danske arbejdspladser. Det skal en ny undersøgelse lave om på.
Kommende international standard skal opsætte fælles rammer for systemer til at sikre ældre borgeres hverdag. Dansk Standard opfordrer alle med viden og interesse for området til at deltage i arbejdet.
HL7 DK har lanceret DK SMART, en ny specifikation, der standardiserer sikker adgang til sundhedsdata i Danmark.
Den kommende europæiske lovgivning Health Data Space Act skærper kvalitetskrav til biobanker. Parallelt er ISO´s tekniske komite for bioteknologi i gang med at revidere standarden med de generelle krav for biobanker, DS/EN ISO 20387. Dansk deltage...
