04. marts 2026
Havvandsstigninger, hedebølger og vandmangel – effekterne fra klimaforandringer truer både infrastruktur, økonomi, økosystemer og folkesundhed over hele verden, og også herhjemme er behovet for handling presserende.
Regeringens nye Klimatilpasningsplan II, offentliggjort den 26. februar 2026, afsætter 14,9 mia. kr. til national kystbeskyttelse og skal hjælpe kommunerne med at håndtere en fremtid med hyppigere stormfloder og stigende vandstand. Planen understreger behovet for systematiske, langsigtede løsninger, især på lokalt niveau, hvor klimakonsekvenserne mærkes direkte.
Netop dette behov adresserer den nye ISO 14092:2025, der giver klare krav og praktisk vejledning til klimatilpasningsplanlægning for lokale myndigheder og lokalsamfund. Standarden skal hjælpe organisationer, kommuner og andre aktører med at planlægge og gennemføre tiltag, der reducerer konsekvenserne af klimaforandringer.
ISO 14092 fokuserer på det lokale niveau, hvor klimaeffekter som oversvømmelser, hedebølger, tørke og kysterosion mærkes direkte. Klimarisici varierer geografisk og socialt, og løsninger skal derfor tilpasses lokale forhold, kapacitet og prioriteter. Standarden giver en struktureret, trinvis ramme, der hjælper brugerne med at gå fra risikoforståelse til konkret handling og understøtter hele planlægningsprocessen. Den guider blandt andet organisationer i at:
ISO 14092 giver således en samlet ramme for, hvordan arbejdet organiseres: hvem der har ansvar, hvordan interessenter involveres, hvordan risici identificeres og prioriteres, og hvordan analyser omsættes til handlingsplaner med opfølgning over tid.
Selvom standarden primært er udviklet til kommuner og lokalsamfund, kan den også bruges af virksomheder og andre organisationer, der ønsker en mere systematisk tilgang til håndtering af fysiske klimarisici. I takt med at investorer og finansieringskilder stiller større krav til dokumentation og robusthed, kan en struktureret klimatilpasningsplan være et konkurrenceparameter. Standarden kan desuden støtte op om rapportering og finansiering, herunder CSRD og EU-taksonomien – særligt i kombination med ISO 14093 om klimafinansiering.
Den nye udgave erstatter den tidligere tekniske specifikation ISO/TS 14092:2020 og er opdateret i tråd med udviklingen på klimaområdet. Standarden er samtidig tættere forbundet med resten af ISO’s klimarelaterede standarder, herunder ISO 14090 (ramme for klimatilpasning), ISO 14091 (risikovurdering) og ISO 14093 (finansieringsmekanismer). Samlet udgør de et koordineret værktøjssæt fra risikoviden til planlægning, implementering og finansiering.
Vil du vide mere om standarder indenfor miljø, klima, LCA m.m., kan du finde mere information om på Dansk Standards udvalg for Miljøledelse (S-1000/U4) her. Her videndeler, netværker og følger danske organisationer international standardisering på området.
Har du yderligere spørgsmål, eller er du interesseret i at deltage i udvalgs- og standardiseringsarbejdet inden for miljøledelse, er du velkommen til at bruge nedenstående kontaktinfo.
Seks nye standarder gør det muligt at arbejde med fælles produktdata på tværs af Europa og understøtter udviklingen af datadrevne forretninger.
Dansk Standard samler virksomheder, organisationer og eksperter til en eftermiddag om social bæredygtighed – et område, der i stigende grad bliver koblet til både sund forretning, regulering og standardisering.
Den grønne og digitale omstilling kræver et tættere samarbejde på tværs af landegrænser. De nordiske lande tager nu et fælles initiativ for at styrke brugen af standarder som et strategisk værktøj til at omsætte viden til løsninger, der fungerer i...
Se optagelsen af dette fælles nordiske webinar arrangeret af Dansk Standard, Standard Norge, Svenska institutet för standarder og Finska standardiseringsförbundet — og få indblik i omfang, formål og den planlagte tilgang for det nye partnerskab me...
