Spørgsmål og svar

Her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål omkring brugen af standarder i forbindelse med virksomheders arbejde med FN’s verdensmål.

Hvilke forretningspotentialer er der for danske virksomheder i FN’s verdensmål (nævn evt. bare et par stykker)?

Verdensmålene kan bidrage til ny innovation

De 17 verdensmål kan bruges som en inspirationskilde til både at gøre tingene bedre, men også at skabe innovative løsninger, som bl.a. kan skabe grundlag for en ny forretning, der også kan gavne bundlinjen.

Verdensmålene er udviklet af lande til lande, men den private sektor har fået den opgave at understøtte udviklingen af SDG’erne med innovation og teknologisk udvikling. (fx madspild, smarte byer, energibesparelser og nedbrydeligt emballage.

 

Undersøgelser har også vist, at de virksomheder, der arbejder med prioriteret med bæredygtighed har

lettere ved at tiltrække investorer, da der er sket en eksplosiv udvikling i bæredygtige investeringer.

 

Medarbejderengagement

For en organisation vil det at have et fælles mål også få andre positive effekter end at bidrage til bæredygtighed – fx sammenhold og stolthed hos medarbejderne, godt image ift. omverdenen, tiltrækning af nye medarbejdere osv.

Hvorfor giver det mening at tage udgangspunkt i verdensmål, når man lægger en strategi for sin forretning?

Helt overordnet skal der ske nogle radikale ændringer, hvis vi ønsker at bremse de klimamæssige udfordringer, vi står overfor, og det skal vi alle bidrage til, hvis det virkelig skal rykke.

 

Bæredygtighed er derfor den nye dagsorden, som vi alle skal tappe ind i med verdensmålene som et fælles, globalt sprog.

 

Når der tilmed er forretningspotentialer i det, så giver det rigtig god mening at lave en reel kobling.

 

For at kunne udvikle en succesfuld forretningsstrategi, der hviler på bæredygtighed, skal du fusionere din virksomheds kernekompetencer med de verdensmål, som du har de bedste forudsætninger for at bidrage positivt til at løse. Med andre ord, så skal bæredygtighed og forretning integreres i én strategi. Det er ikke nok med intentioner, alle, også virksomheder, bliver nødt til at gøre noget konkret, og det kan standarder hjælpe med til, så man har en ramme at arbejde ud fra.

 

Forventningerne til virksomhederne om at bidrage til denne dagsorden bliver stadigt større – det er både forbrugere, samarbejdspartnere, lokalmiljø, myndigheder, investorer og medarbejdere, der stiller krav til, at virksomhederne har styr på deres forretning og har orden i eget hus. De virksomheder, der ignorerer bæredygtighed og verdensmålene, kommer til at tabe på sigt. Det viser erfaringerne og beregningerne.

Hvor skal man som virksomhed starte, hvis man ønsker at tænke verdensmålene ind i sin forretning?

Man skal starte med at se på sin organisations DNA for at tage udgangspunkt i, hvem man er, hvilken strategi man har, og hvor man kan gøre størst forskel – både ved at minimere sine negative påvirkninger og øge sine muligheder og positive påvirkninger. Hvis man ikke får hele organisationen med på vognen og får udpeget nogle få mål, som giver mening, så bliver det ikke ordentligt forankret i organisationen.


Man skal se på hele værdikæden fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse af produktet – og så se på, hvilke mål man understøtter med sin forretning, og hvilke mål der vil understøtte virksomhedens strategi.

Dernæst skal man prioritere indsatsen og udvælge nogle få mål.

 

Dansk Standard kan hjælpe med at analysere og strukturere indsatsen samt identificere verdensmål, hvor vi som udgangspunkt gennemgår:

 

  1. Hvad er jeg for en type virksomhed (tage udgangspunkt i kerneforretningen), og hvad er min strategi.
  2. Hvad påvirker jeg, og hvad bliver jeg påvirket af - og hvad er mine stakeholderes forventninger.
  3. Kortlægning og analyse af hvilke verdensmål jeg kan understøtte med min forretning, og hvilke der understøtter og bidrager til min strategi
  4. Prioritering af verdensmål
  5. Kortlægning af de projekter og opgaver, der understøtter de udvalgte verdensmål
  6. Sæt ambitiøse men realistiske mål
  7. Undersøge hvilke standarder der kan understøtte (kobl det til allerede eksisterende ledelsessystemer, hvis I har det i forvejen)
Hvordan finder man ud af, hvilke verdensmål der er relevante for ens virksomhed at arbejde med?

Du skal begynde med at identificere og prioritere de spørgsmål, der er mest relevante for dine interessenter og sammenholde dem med, hvad de betyder for din forretning.


Du skal fx se på, hvor du har den største påvirkning. Både positivt og negativt.

Du skal se på hele din værdikæde, fra indkøb, til produktion, til det færdige produkt samt bortskaffelsen af produktet. Hvor i kæden påvirker I mest, og hvordan forbedrer I den negative påvirkning.

 

Med et valg af 2-3 strategiske indsatsområder (verdensmål) kan virksomheden kommunikere en klar og tydelig strategi og vision på området.

Det handler om at identificere de verdensmål, hvor virksomheden kan bidrage mest til at skabe en bæredygtig udvikling i verden, der samtidig skaber en stærk kobling til virksomhedens eksisterende forretningsmål. Først og fremmest skal man sikre, at de initiativer, man løber efter, skaber reel værdi. Man skal vurdere: Hvilke verdensmål kan jeg understøtte med min forretning, og hvilke mål understøtter og bidrager til min strategi?

 

For nogle virksomheder har verdensmålene også hjulpet til at identificere nye mål, der var endnu mere værdiskabende for forretningen med udgangspunkt i virksomhedens unikke kompetencer.

 

Når man har udvalgt nogle mål, kan man begynde at se på, hvilke værktøjer der kan hjælpe en med arbejdet. Her kan bl.a. standarder hjælpe med til, at man får en ramme at arbejde ud fra.

Hvad er standarder?

Standarder er et vigtigt fælles, internationalt redskab til bl.a. at arbejde med bæredygtighed. Med standarder får man mulighed for at systematisere sin indsats og dokumentere det, man gør. Således kan man også undgå SDG-washing.

 

Standarder giver mulighed for at få indsigt i best practice på det område, den gælder for, og erfare, hvad andre virksomheder og organisationer mener og har besluttet er den bedste måde at gøre tingene på.

 

Der er fx standarder for

 

  • Målemetoder - fx målinger af CO2-aftryk eller måling af energiforbrug (så man sikrer, at man kan sammenligne sit CO2-aftryk samt arbejde med en baseline og løbende forbedringer)
  • Ledelsesstandarder – fx energiledelse eller miljøledelse, hvis man vil arbejde systematisk med forbedringer og samtidig få mulighed for, at en tredjepart verificerer, at man gør det, man siger.
  • Produktstandarder – fx med krav til kemiske stoffer i legetøj eller sutteflasker eller standarder for elektriske produkters holdbarhed eller mulighed for adskillelse, så materialerne kan genbruges.

 

Hvis du ikke anvender standarder i arbejdet, så skal du selv starte helt fra bunden med at formulere, strukturere og prioritere dit arbejde, og du kan risikere at fokusere på nogle forkerte tiltag på en uhensigtsmæssig måde. Standarderne kan nemlig også hjælpe dig til at prioritere din indsats.

Hvorfor giver det mening at tale om standarder i forbindelse med verdensmålene?

Det kan være vanskeligt for virksomheder og organisationer at arbejde med målene, hvis virksomheden eller organisationen ikke har nogen rammer og værktøjer, der kan hjælpe. Dels kan det være svært at finde ud af, hvilket arbejde man skal koncentrere sig om, hvordan man skal udføre arbejdet, samt hvordan man skal måle indsatsen og følge op på den. Standarder kan hjælpe med at sætte rammer, prioritere samt med at måle på og dokumentere indsatsen.

 

Der findes allerede en lang række standarder, som kan anvendes, og flere er på vej.

Hvordan kan standarder bruges i arbejdet med verdensmålene?

Hvis man ønsker at arbejde systematisk inden for en ramme, så er standarderne for ledelsessystemer et rigtig godt sted at sætte ind. De er alle sammen udarbejdet ud fra samme struktur og passer sammen, således at de fx kan integreres med virksomhedens kvalitetssystem, hvis man har sådan et. Fx kan man arbejde med miljøledelse eller energiledelse, eller man kan anvende standarden for samfundsmæssig ansvarlighed til at få hjælp til, hvad interessenternes forventninger er ift. en organisations ageren inden for alle 17 verdensmål. For alle de nævnte standarder er det muligt at opnå en certificering, hvor man fx får en tredjepart til at verificere, at man rent faktisk gør det, man siger.

 

Dansk standard har fx udarbejdet et webbaseret værktøj, der kan hjælpe virksomhederne med at arbejde med målene helt ned på delmåls-niveau ved hjælp af standarder.

 

  • Man kan anvende standarder til at strukturere sit arbejde og få hjælp til at prioritere sin indsats, og når man fx har udpeget et mål eller to, kan man anvende nogle konkrete standarder som værktøjer til at arbejde med de mål.
  • mange danske virksomheder vil have issues i mål 12 om bæredygtig produktion og forbrug, hvor man skal kigge på hele sin værdikæde fra råvarer til bortskaffelse af produktet. Det kan fx være, at man skal arbejde med cirkulær økonomi og skal sikre, at ens produkter fremover kan adskilles og genanvendes eller får en længere holdbar. Det kan man få hjælp til af standarder.
  • Et andet eksempel kan være mål 7 Bæredygtig energi - hvis man har et højt energiforbrug, så kan man arbejde med energiledelsesstandarden, hvor der er undersøgelser, der viser, at man får nedsat sit energiforbrug med 10-15 % allerede det første år, når man anvender standarden.
  • Eller hvis man vil måle sit CO2-aftryk, så er der konkrete målestandarder på både virksomheds- og produktniveau.

Vi kan hjælpe med at udpege relevante standarder, så man ikke selv skal starte helt forfra med sit arbejde med FN’s verdensmål – standarderne kan hjælpe virksomheden i gang og i det videre forløb, så man kan bruge sine ressourcer til at komme videre og sikre løbende forbedring.

 

Det kan fx være virksomheder, der gerne vil lave produkter af havplast – de har brug for at kunne sikre sporbarhed, så de kan dokumentere, at den plast, de bruger, rent faktisk kommer fra verdenshavene, eller virksomheder, der ønsker at dokumentere, at de arbejder på at mindske madspild, eller at de arbejder seriøst med verdensmålene. 

Hvordan sætter man konkrete mål for arbejdet?

I stedet for at tænke på landeniveau, skal man tænke organisationsniveau ift. målene.

En vigtig betragtning er at se på, hvor man har det største impact og så prioritere indsatsen ud fra det.

Man skal se på hele værdikæden fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse af produktet. 

Hvis vi skal gøre en reel forskel, har vi brug for at vide, om vi rent faktisk gør en forskel. Derfor skal vores arbejde med verdensmålene konkretiseres og gøres målbart.

 

Ud fra de valgte elementer i værdikæden og de dertilhørende verdensmål bør man sætte en baseline og mål for fremtiden. Målene skal være ambitiøse - vi skal gøre mere, end vi gør i dag, og vi må gerne yde en ekstra indsats for at nå dem. Men selvfølgelig skal målene også være realistiske.

 

Konkrete og målbare mål kunne fx være:

-  i hvert af de følgende fem år skal vores CO2-udslip reduceres med 20 % (af baseline)

- vi skal have udarbejdet en ligestillingspolitik inden 2021

- 75 % af vores restmaterialer skal genanvendes. 

 

Dansk Standard kan hjælpe med at analysere og strukturere indsatsen samt identificere verdensmål.

 

Sidst men ikke mindst skal vi hele tiden blive bedre. Det, vi gjorde i går, er ikke nok i morgen, hvis det skal batte noget på den lange bane. Derfor bør man som virksomhed arbejde med løbende forbedringer og effektiviseringer ud fra et internationalt anerkendt benchmark som fx internationale standarder.

Hvilke overvejelser skal man gøre sig omkring de verdensmål, man vælger at arbejde med?

Det er vigtigt at vælge nogle verdensmål, som giver mening for den virksomhed man er. Det er bedre at koncentrere sig om to vigtige mål eller lave noget mindre gennemgribende på alle 17 verdensmål. Nogle initiativer har større effekt end andre. Og nogle initiativer er mere ressourcekrævende end andre. Derfor gælder det om at vælge sine indsatsområder klogt og fokusere på det vigtigste ud fra en væsentlighedsbetragtning. Altså se på, hvor man har den største impact og så prioritere indsatsen ud fra det.

 

Man skal selvfølgelig som virksomhed sikre, at man ikke gør skade, men samtidig skal man også fokusere på de muligheder, man har for at skabe positive effekter. Via innovation og nytænkning kan man både bidrage positivt til samfundet og samtidig styrke sin egen forretning. Den grønne dagsorden skaber nye forretningsmodeller, hvor fx et øget fokus på holdbarhed og krav, om at ting skal kunne repareres i stedet for at blive smidt ud, åbner døre for fx servitization, som vi traditionelt er stærke til i Danmark.

 

Der findes standarder, der kan hjælpe med denne analyse, fx ud fra et stakeholderforventningsperspektiv eller i forhold til vurdering af risici og muligheder for fx forretningsudvikling.

Det skaber mening for både medarbejdere og hele organisationen at fokusere på det, man er god til, og gøre mere af det – for derigennem kan man skabe den største positive påvirkning.

Hvilke faldgruber skal man være opmærksom på at undgå?
  • Man skal ikke sprede sig over for mange mål (Fokuser på det væsentlige og prioriter din indsats)
  • Man skal ikke SDG-washe – dvs. kommunikere ud om emner, som er grundlæggende i en dansk kontekst, og som i virkeligheden ikke har noget at gøre med der, hvor virksomheden virkelig sætter et aftryk
  • Man skal sikre, at bæredygtighed er en integreret del af virksomhedens strategi og ikke en isoleret indsats. For at skabe sammenhæng i sin indsats skal man kigge på hele værdikæden - gerne i partnerskab med andre, det kan være svært at løfte det hele selv.
  • Strukturer dit arbejde og tænk langsigtet.

 

FN’s verdensmål er udarbejdet til lande og regeringer og ikke til virksomheder, så derfor er det vigtigt at omforme verdensmålene til konkrete virksomhedsmål. Det kan derfor være svært at udpege de mål, man skal arbejde med, fordi man ikke kan arbejde med dem alle. Det vigtigste er derfor, at man arbejder med de mål, der giver mest mening for ens egen organisation, og på områder, hvor man har den største impact.

Hvilken rolle kan standarder fremover komme til at spille i forhold til erhvervslivets arbejde med verdensmålene?

Behovet for at arbejde struktureret med målene og at få mulighed for at dokumentere indsatsen, regner vi ikke med forsvinder. Der er flere og flere, som får øjnene op for vigtigheden af at arbejde med målene, og derfor stiger behovet for konkrete værktøjer.

 

Vi forventer derfor, at standarder vil spille en stadig større rolle – og der er fortsat områder, hvor der er behov for nye standarder. Vi er i gang med at identificere behovet og sætte os i front inden for områder, hvor Danmark har særlige interesser. Det er fx inden for madspild, måling af energiforbrug i den maritime sektor, bæredigt byggeri, SDG-management og ligestilling.