Udvalg

Cirkulære textiler (S-882)

Textilbranchen er under hastig forandring. Efterspørgsel og krav til større bæredygtighed og cirkularitet er stærk og stigende.

Er du interesseret i at deltage i udvalget?
Berit Asmussen

Kontakt

Berit Holbech Asmussen
Chefkonsulent | Chief Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: bha@ds.dk
T: 39966236

Danske og internationale initiativer, politikker og handlingsplaner peger mod Grøn Omstilling, Cirkulær Økonomi og øget producentansvar, – også for textilbranchen.  Dette bl.a. på baggrund af, at det europæiske miljøagentur anslår, at textiler er en af de mest klimabelastende forbrugsgoder. Faktisk medfører det europæiske forbrug af tøj, tæpper, møbelstof og andre textileudledninger, der svarer til 654 kg CO2 per person om året, hvilket gør det til en af de største kilder til CO2 udledning - og dermed til et vigtigt indsatsområde ift. den grønne omstilling for såvel den danske regering som for EU-Kommissionen.  

Både den danske regerings og EU Kommissionens handlingsplan for Cirkulær Økonomi peger på textiler som et centralt område, ligesom Klimapartnerskab for Handel foreslår, at genanvendelse af tekstiler øges fra ca. 2% til 50%. 

Arbejdsområde 

Det er nu vedtaget, at der skal udarbejdes europæiske standarder, som skal understøtte den cirkulære omstilling af textilbranchen. De europæiske standarder er i høj grad med til at forme markedet, idet de skaber et fælles sprog og forståelse af, hvad fx cirkularitet betyder, og enighed om, hvilke krav markedet skal stille fremadrettet.  

Foreløbigt er det besluttet, at der skal udarbejdes standarder for cirkulære textiler og textilprodukter samt komponenter fra produkter. Inkluderet (men ikke begrænset til): termer og definitioner, cirkulært design og end-of-life. 

Udbytte 

Textilbranchen efterspørger konkrete redskaber til en cirkulær tøjproduktion. Her kan standarderne være en stor hjælp. For eksempel ift. at sikre kvalitet, sikkerhed og fælles forståelse for krav og definitioner i alle led af værdikæden fra design til forbruger og tilbage igen.   

Danske virksomheder, brancheorganisationer m.v. kan og vil gå foran i denne udvikling. Fordi der er bred anerkendelse af, at det både vil sikre og styrke branchen på den længere bane at stille om i tide – og at være med til at sætte deres præg på de forventninger og krav, der vil blive stillet til industrien og markedet via et dansk samarbejde omkring standardisering af cirkulære textiler.   

Som medlem af S-882 Cirkulære textiler får du mulighed for at: 

    Opnå indflydelse på udviklingen af europæiske standarder for cirkulære textiler; Netværke med Danmarks og Europas førende eksperter på området; Få viden om fremtidens krav i forhold til cirkulære textiler; Få indblik i hvordan standarder og tekniske specifikationer fremmer den grønne omstilling, øger virksomheders muligheder for vækst og forbrugernes sikkerhed samt begrænser greenwashing. 

Målgruppe 

  • Producenter og forhandlere af tøj, boligtekstiler (inkl. tæpper), møbler m.v. 
  • Myndigheder
  • Forbrugerorganisationer  
  • NGO’er
  • Certificeringsbureauer
  • Rådgivende konsulenter
  • Forskningsinstitutioner
  • Kommuner (ansvarlige for kommende tekstil-indsamling fra husstande)
  • Brancheorganisationer 
  • Regioner
  • Erhvervsvaskerier

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.

 

Deltagere

  • Dansk Mode & Textil
  • Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konser
  • Gabriel A/S
  • JBS Textile Group A/S
  • Miljøstyrelsen
  • Newretex
  • Teknologisk Institut
  • VIA Design

Aktuelle høringer