Todageskursus

LCA - Livscyklusvurdering i praksis

Forstå systemet bag LCA, fra data til troværdige resultater og bedre beslutninger. Få en grundig introduktion til livscyklusvurdering (LCA), og bliv klædt på til at fortolke resultater, bestille en LCA og deltage i kvalificerede dialoger om bæredygtighed.

Oversigt 

Dette todages kursus giver dig en praktisk og teoretisk indføring i livscyklusvurdering (LCA), så du bliver i stand til både at bestille en LCA fra eksterne leverandører og fortolke de resultater, du får retur. Du får indledende viden om LCA-metodens muligheder og udfordringer, og lærer, hvordan du kan bruge resultaterne til at vurdere produktets samlede miljøpåvirkning.

Vi sætter også fokus på, hvordan LCA-resultater kan føre til bedre, mere databaserede beslutninger i din virksomhed. Kurset gør dig samtidig klar til at indgå i kvalificerede dialoger med kolleger, samarbejdspartnere og ledelsen, så I kan arbejde strategisk med at reducere jeres klima- og miljøpåvirkning.

Desuden får du et indblik i EU’s Product Environmental Footprint (PEF), som er et initiativ til at ensrette miljøvurderinger i hele EU. Du lærer, hvordan de fælles regler kan få betydning for fremtidige rapporteringskrav og konkurrencevilkår.

Det får du ud af kurset

  • Grundig introduktion til LCA
    Overblik over metodens formål, standarder og typiske anvendelser.
  • Fortolkning af LCA-resultater
    Metoder til at analysere resultaterne og anvende dem i strategiske beslutninger.
  • Bestilling af en LCA
    Indsigt i, hvad du skal spørge om, og hvordan du sikrer dig troværdige data og relevante analyser.
  • Muligheder og udfordringer
    Forstå kompleksiteten i dataindsamling, valg af systemafgrænsninger og sammenligning på tværs af metoder.
  • EU’s Product Environmental Footprint (PEF) 
    Kort introduktion til de nye fælles EU-regler, og hvordan du forbereder dig på fremtidige krav.
  • Dataintegration og værktøjer
    Gennemgang af onlineværktøjer som Klimakompasset til hotspot-analyse og CO₂-reduktion.

Det får din virksomhed ud af kurset

  • Bedre beslutningsgrundlag
    Mere viden om, hvor i værdikæden de største miljø- og klimapåvirkninger opstår, og hvordan I kan prioritere jeres indsats.
  • Styrket troværdighed
    Mulighed for at bruge LCA-resultater til rapportering, markedsføring og dokumentation over for kunder og investorer.
  • Forståelse af PEF og fremtidige krav 
    Vær på forkant med nye regulativer inden for miljørapportering og -dokumentation.
  • Forstå styrker og svagheder ved input-outputmodeller i LCA
    Få indsigt i, hvordan modeller som EXIOBASE og Klimakompasset anvendes til at analysere miljøpåvirkninger. Lær om deres styrker og svagheder, herunder evnen til at håndtere komplekse systemer og potentielle usikkerheder i data.
  • Kompetencer til en kvalificeret snak om LCA
    Medarbejdere, der kan indgå aktivt i dialoger med interne og eksterne rådgivere og beslutningstagere.
  • En introduktion til ISO 14040 og ISO 14044
    Få en grundig forståelse af de internationale standarder for livscyklusvurdering (LCA). ISO 14040 og ISO 14044 dækker principperne

Målgruppe

Kurset henvender sig til bæredygtighedsansvarlige, miljø- og kvalitetschefer, CSR- og ESG-medarbejdere, produktudviklere, indkøbere og konsulenter, der ønsker at få solid basisviden om LCA og lære at fortolke, bestille og anvende LCA-resultater i virksomhedens bæredygtighedsindsats.

Undervisere

Peter Skov Hansen er civilingeniør i miljøteknologi samt projektleder og LCA-specialist hos Miljømærkning Danmark. Han har ledet flere store EU-projekter og fungeret som fagekspert for forskellige styrelser inden for beregningsmetoder i Ecodesigndirektivet, cirkulær økonomi, ressourcekrav og miljøberegninger. Peter har omfattende erfaring med en bred vifte af miljøberegninger og har udført et stort antal livscyklusanalyser for mange forskellige produkter og systemer. Derudover har han et bredt kendskab til en række miljøområder såsom affaldshåndtering, affaldsteknologier, biogas, produktdesign, ressourceforbrug, uønsket kemi og meget mere.

Program

Dag 1 – Introduktion til LCA og data

  • Grundlæggende LCA-principper: Standarder, scope og metodetyper
  • Hvad er vigtigt, når du skal bestille en LCA Scope 1-3 og Klimakompasset
  • Hotspot-analyser: Hvor opstår de største miljø- og klimapåvirkninger?
  • En introduktion til ISO 14040 og ISO 14044

Dag 2 – Bottom-up LCA

  • Fokus på praktisk opbygning af livscyklusvurderinger med udgangspunkt i funktionel enhed og centrale livscyklusfaser.
  • Miljøpåvirkninger fra forskellige materialetyper og håndtering af ressourcer i et cirkulært perspektiv.
  • Betydningen af transportformer, brugeradfærd og brugsfase i miljøvurderinger.
  • PEF og PEFCR - Introduktion til EU’s metode for produktmiljøaftryk og produktkategori-regler.
  • Fortolkning af LCA: Fra rådata til anvendelige anbefalinger
  • Hvordan bruger vi LCA til at træffe bedre beslutninger i praksis

Ingen forudsætninger påkrævet – kurset er velegnet for både nybegyndere og dem, der ønsker at opdatere deres viden. Undervisningen veksler mellem teori, praktiske øvelser, case-eksempler og diskussion. Medbring gerne en bærbar PC, så du kan prøve onlineværktøjer i praksis.

Dato for afholdelse

Der er et problem med at hente datoer på nuværende tidspunkt. Kontakt venligst kurser@ds.dk.

Praktiske oplysninger

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte vores kursusafdeling for yderligere informationer.

E-mail: Kurser@ds.dk
Telefon: 39966101

Kom godt i gang med svanemærkede indkøb

Svanemærket er redskab, som I kan bruge til at mindske jeres indkøbs samlede miljøbelastning. Her er en liste over udvalgte områder, hvor I kan bruge Svanemærket som pejlemærke, når I køber ind.



Svanemærket byggeri