
Kunstig intelligens er det danske ord for artificial intelligence, ofte kaldet AI.
AI er i korte træk systemer, som er i stand til at foretage handlinger, herunder analysere, lære og tage beslutninger på en måde, som kan sammenlignes med menneskers. Man kalder teknologien for kunstig intelligens, netop fordi den simulerer den menneskelige intelligens, men er skabt af mennesker.
AI er i dag en stor del af erhvervslivet på tværs af sektorer og brancher. Særligt udbredelsen af store sprogmodeller, som er systemer, der kan generere indhold på baggrund af store mængder data, har gjort AI mere tilgængeligt.
I Europa-Kommissionens forordning for kunstig intelligens defineres AI som: "Et maskinbaseret system, der er designet til at fungere med varierende grader af autonomi, og som kan udvise tilpasningsevne efter implementering, og som, for eksplicitte eller implicitte mål, ud fra det input, det modtager, udleder, hvordan det skal generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, der kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer.” AI-forordningens paragraf 3 (1).
Man taler typisk om to typer af AI: smal og generel AI. Smal AI, også kendt som svag AI, er designet til at udføre en specifik opgave. Det kunne fx være stemme-, billede eller ansigtsgenkendelsessoftware. Smal AI er i stand til at udføre specifikke opgaver meget effektivt.
Generel AI, også kendt som stærk AI, er en hypotetisk form for AI, der har evnen til at forstå, lære og anvende sin intelligens på tværs af en bred vifte af opgaver, ligesom et menneske. Generel AI eksisterer endnu ikke, men det er under udvikling.
Langt de fleste AI-systemer i dag kan betegnes som smalle, fordi de stadig kun varetager meget specifikke og afgrænsede områder.
AI bliver brugt i mange maskiner verden over, og fordelen er bl.a., at maskinerne kan lære af de processer, de indgår i, finde bedre løsninger og derefter tilpasse og optimere processerne.
Det danske udvalg for kunstig intelligens, (S-855), følger det internationale standardiseringsarbejde for kunstig intelligens og er i fuld gang med at udvikle standarder. En af deres første opgaver har været at definere termer og terminologi, som skal indgå i de kommende standarder for kunstig intelligens. Når rammerne for termer og terminologi er på plads, kan arbejdet med at besvare de mange spørgsmål til fx etik, sikkerhed og tillid begynde. Bliv klogere på Dansk Standards udvalg for kunstig intelligens.
Du kan være med til at sætte fremtidens markedskrav ved at deltage i det danske udvalg S-855, der er med til at udarbejde internationale standarder for kunstig intelligens.
Forordningen om kunstig intelligens (AI Act) skal sikre fælles spilleregler for brugen og udviklingen af kunstig intelligens. Med forordningen følger en række standarder, der skal hjælpe virksomhederne med at leve op til kravene om kunstig intelligens, som forordningen stiller.
Den 2. august 2026 skal organisationer, der udvikler eller anvender AI-systemer, som bliver karakteriseret som højrisiko, leve op til en række krav i AI Act, den europæiske forordning for kunstig intelligens. Kommende standarder skal hjælpe organisationer med at leve op til lovgivningen.
Kunstig intelligens – Del 2: Beslutningsstøttende anvendelse i offentlig sagsbehandling