02. november 2017

Standarder som kulturbærere

Ubevidste kulturforskelle kan skabe store udfordringer i en organisation – hvad enten det er på tværs af afdelinger eller på tværs af landegrænser. Standarder kan være med til udligne kulturforskelle og skabe en ny fælles kultur i form af fælles ledelsesstyrede retningslinjer og processer.

Kulturen i en organisation har stor betydning for, hvordan medarbejderne har det og agerer med hinanden – og den kan være ligeså forskellig i afdelingen lige ved siden af som i afdelingen på den anden side af jordkloden. Udrulningen af en fælles standard som fx ISO 9001 kan ifølge Niels Madelung, chefkonsulent i Dansk Standard, bruges til at skabe en fælleshed på tværs af en organisation med mange forskellige kulturer og holdninger.

- Det kan være svært at forstå hinanden af mange årsager. Hvorfor kommer Mike fx altid for sent til møder? Og hvorfor har Kim så stort fokus på titler og stjerner på skulderen? Måske bunder det slet ikke i et bevidst valg, men i kulturelle forskelle, som ligger så dybt i os, at de ikke italesættes. En standard kan i den forbindelse være en form for kulturenabler – forstået på den måde, at udrulningen af en standard kan være med til at tage kulturen ud af ligningen, så den ikke fylder for meget, siger Niels Madelung og fortsætter: 

- Det kan være kulturneutraliserende at få udviklet nogle fælles arbejdsprocesser for ”sammenbragte børn” med forskellig adfærd, logik og tankesæt. Så bliver det nemlig ikke længere et spørgsmål om, hvis mening eller arbejdsmetode, der er er bedst, og det bliver ikke dét, der er almindelig procedure i Danmark eller i Spanien, der bliver gældende. I stedet bliver det overordnede formål udgangspunktet for processen.

ISO 9001 kridter banen op

Et godt eksempel på en ”sammenbragt” familie, er Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, der gennem årene har opkøbt en lang række virksomheder og dermed fået mange nye kulturer under samme tag. Her har ISO 9001 spillet en væsentlig rolle for at få skabt et fælles fundament. 

- ISO 9001 er i dag blevet vores strategiske værktøj, der hjælper os med at træffe beslutninger og vælge retning. Kvalitetshåndbogen er blevet forankret som et mindset, der er en del af hverdagen, organisatorisk, kulturelt og ledelsesmæssigt, fortæller Hanne Eschricht Frandsen, kvalitetschef i DEAS og fortsætter:

- Før brugte vi meget tid på at blive enige om, hvordan en arbejdsopgave skulle udføres. Med Kvalitetshåndbogen har vi hævet os et niveau. Det sparer os for en masse tid og unødvendige diskussioner. Banen, vi arbejder inden for, er kridtet tydeligt op, og det frigiver ressourcer til, at medarbejderne kan bruge deres viden og erfaring til at løfte virksomheden til et højere niveau. Det har helt sikkert gjort os mere produktive og effektive, siger Hanne Eschricht Frandsen.