Engangsudstyr på hospitaler koster miljøet dyrt

20. februar 2017

Engangsudstyr på hospitaler koster miljøet dyrt

Hver dag bliver der vasket og steriliseret tonsvis af pincetter, sakse og andre kirurgiske instrumenter på landets hospitaler. Men er det bedre for miljøet at gå over til engangsudstyr – og kan det svare sig økonomisk? Nej, konstaterer Region Midtjylland, der årligt bruger 15 mio. kr. på kirurgiske basisinstrumenter.

Miljøstyrelsens Rejsehold for grønne indkøb, der hjælper kommuner, regioner og andre offentlige institutioner med at blive bedre til at købe grønt, har det sidste halve år været i Region Midtjylland. Her har de hjulpet hospitalerne med at regne ud, hvad der bedst kan svare sig økonomisk og miljømæssigt: sakse til sårskift, som kan rengøres og genbruges, eller engangssakse.

Konklusionen taler sit tydelige sprog: Prismæssigt er der ikke den store forskel, men der er et kæmpe ressourcespild ved engangssakse. Antagelsen er, at det samme gør sig gældende for lignende engangsudstyr som fx pincetter.

- Vi havde en klar forventning om, at engangsinstrumenter var væsentligt billigere, og at vi ville spare både penge og lette en arbejdsbyrde ved at købe engangsudstyr. Sterilcentralen i Århus bruger nemlig mange ressourcer på at vedligeholde og vaske flergangsinstrumenter. Så det overraskede os meget, at der ikke er prisforskel på engangs- og flergangssakse, når vi ser på totalomkostningerne og også medtager arbejdsgange og forbrug af fx vand og energi, siger sundhedsfaglig konsulent Kristina Lund Søgaard fra Region Midtjylland.

Engangsinstrumenter betyder et stort ressourcespild, men har den fordel, at der ikke skal bruges arbejdskraft på vedligeholdelse og desinfektion. Det skal der til gengæld ved flergangsudstyr, hvor det brugte udstyr gennemgår en større arbejdsgang for at blive steriliseret, og i den proces skal der også anvendes en del vand.

Interessant resultat for alle danske hospitaler

- Regnestykket viste klart, at flergangssaksen er langt bedre miljømæssigt. Det er en ret interessant konklusion, med et stort potentiale. Ikke blot for Region Midtjylland men for hele landet. Hvert år bruger det offentlige rigtigt mange penge på kirurgiske instrumenter. Hvis bare en brøkdel af disse indkøb bliver flyttet fra engangs- til flergangsudstyr, vil det betyde en væsentlig miljømæssig gevinst, siger chefkonsulent Rikke Dreyer fra Dansk Standard, der leder Rejseholdet for grønne indkøb.

Resultatet skal hjælpe Region Midtjylland, når de senere på året sender kirurgiske instrumenter i udbud.

- Vi har stort fokus på grønne indkøb, når vi fx køber rengøringsmidler eller teknisk udstyr som operationslamper. Vi kan derfor heller ikke ignorere resultaterne, men bliver nødt til at se på, om vi så i højere grad skal købe udstyr, der kan genbruges, eller om vi skal se på processerne for engangsudstyr. Det kan fx være, at bortskaffelsen kan gøres mere cirkulær, hvis det brugte engangsudstyr sendes til en form for genanvendelse.

Kristina Lund Søgaard
Sundhedsfaglig konsulent
Region Midtjylland

Beregningsmodellen kan desuden anvendes på flere andre typer engangs- og flergangsudstyr, hvor man gerne vil regne på miljøpåvirkningen og prisforskellen samlet set. Det kunne eksempelvis være engangstøj til patienterne, som man bl.a. benytter på Dagklinikken på Kolding Sygehus.

Ifølge Rejseholdet for grønne indkøb er der meget at hente ved at købe mere grønt og eksempelvis fokusere på totalomkostninger og cirkulær økonomi. I alt køber det offentlige Danmark årligt ind for 310 mia. kr.

Om Rejsehold for grønne indkøb

Miljøstyrelsens ”Rejsehold for grønne indkøb” skal gøre kommuner og andre offentlige institutioner bedre til at købe grønt ind og styrke efterspørgslen på grønne leverandører og produkter og dermed skubbe markedet i en grønnere retning. Dansk Standard leder rejseholdet i tæt samarbejde med Force Technology og advokatkontoret Bird & Bird.

Rejseholdet yder rådgivning til det offentlige om grønne indkøb inden for alt lige fra fødevarer, beklædning og møbler til rengøringsservice, transport og byggeri.  Det kan eksempelvis være hjælp med markedsdialog og grønne krav i konkrete udbud eller hjælp til nye arbejdsgange, politikker og metoder, der kan føre til grønnere indkøb og nye cirkulære forretningsmodeller.

Første runde af Rejseholdets rådgivningsforløb foregik i Jylland og på Fyn og er netop afsluttet. Anden runde kører i 2017 på Sjælland. I første runde deltog i alt ni kommuner, regioner og andre offentlige institutioner: 

  • Hjørring Kommune
  • Silkeborg Kommune
  • Skive Kommune
  • Aalborg Kommune
  • Aarhus Kommune
  • Aarhus Universitet
  • Region Midtjylland
  • SamAqua A/S
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

 

Kontakt

Lisa Olufson Klæsøe
Lisa Olufson Klæsøe Pressechef | Media Relations Manager
Marketing og kommunikation
E: lio@ds.dk
T: 39 96 62 79

Se også

Et samfund for alle aldre

21. september 2022

Et samfund for alle aldre

Sund aldring handler om andet og mere end at undgå sygdomme – det handler også om livskvalitet. Den internationale standard ISO 25550 har til formål at skabe samfund, hvor ældre bliver inkluderet og værdsat.

Få indflydelse på klassifikation af hjælpemidler til optimering af personers funktionsevne

26. august 2022

Få indflydelse på klassifikation af hjælpemidler til optimering af personers funktionsevne

I juni måned blev ’DS/EN ISO 9999:2022 Hjælpemidler – Klassifikation og terminologi’ udgivet og erstatter versionen fra 2016. Eftersom udviklingen inden for hjælpemiddelområdet er i konstant forandring, påbegyndes en kommende revision allerede i e...

Nyrevideret standard for generelle krav til hjælpemidler er blevet international

26. august 2022

Nyrevideret standard for generelle krav til hjælpemidler er blevet international

En ny udgave af standarden for generelle krav og prøvningsmetoder til hjælpemidler, DS/EN ISO 21856 blev udgivet i juli måned. Samtidig med at standarden er blevet revideret, er den også gjort til en international standard.

Danske virksomheder bør være med til at udvikle fremtidens standarder indenfor life science

31. maj 2022

Danske virksomheder bør være med til at udvikle fremtidens standarder indenfor life science

Brug af sundhedsdata muliggør et helt nyt niveau af personlig behandling, men stiller samtidigt nye krav til udviklingen af standarder.