22. oktober 2018

Standard om lydklasser for boliger giver lyd fra sig

Lyd er vigtigt for sundhed og komfort i boliger, og er derfor også en væsentlig faktor ved byggeriets opførelse eller renovering. Men hvad er en lydklasse egentlig? Standarden DS 490, Lydklassifikation af boliger sætter rammerne for, hvordan lydforhold i boligbyggeri bliver klassificeret i Danmark.

I Bygningsreglementet 2018 (BR18) finder man en række lydbestemmelser, som har til formål at sikre, at bygningens lydforhold stemmer overens med det, den skal anvendes til. 

Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, som beskriver, hvilke funktioner og hensyn der skal være opfyldt hvad angår lydforhold. Det betyder, at der er forskellige bestemmelser for fx daginstitutioner, hospitaler og almindeligt boligbyggeri. Fælles for kravene er, at de er med til at sikre brugernes sundhed og komfort.

For boliger og andre bygninger til overnatning henviser BR18 til opfyldelse af lydklasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger.

Revideret udgave af DS 490

Standarden er netop udkommet i en ny version. Indtil nu har standarden haft fire lydklasser A, B, C og D, hvor A er den højeste lydklasse, og D var den laveste svarende til typisk betonelementbyggeri fra perioden 1960-2009. 

- Med revisionen er der tilføjet to lavere lydklasser E og F, som kan bruges til at karakterisere lydforholdene i ældre boliger, der blev opført inden der fandtes lydkrav til boliger og med lydegenskaber noget lavere end klasse D, forklarer Birgit Rasmusen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København, der har været med til at udvikle standarden i regi af Dansk Standard.

Ved revisionen er endvidere foretaget en opdatering af de normative referencer til de nyeste internationale måle- og vurderingsmetoder. Derudover er klassificering af trafikstøj gjort enklere end i den tidligere udgave fra 2007. 

Hvordan klassificeres boligers lydkvalitet?

Det er standarden DS 490, der sætter rammerne for, hvordan lyd bliver klassificeret i boligbyggeriet. Det sker gennem et klassifikationssystemet for den akustiske kvalitet med de seks ovennævnte lydklasser; A, B, C, D, E og F, der beskriver de kriterier, der skal opfyldes for at opnå lydklassificering. Det gælder bl.a. grænseværdier for luftlydisolation, trinlydniveau, efterklangstid og støj indendørs fra trafik og fra tekniske installationer.

En bolig eller en bygnings overensstemmelse med en lydklasse skal dokumenteres ved målinger i den færdige bolig eller bygning. For alle relevante dele af en boligs lydforhold skal det dokumenteres, at de opfylder kravene til lydklassen. Akustiske målinger med henblik på at verificere opfyldelse af kravene til en lydklasse udføres i overensstemmelse med de relevante standarder og metoder efter principper som angivet i standardens anneks A. 

Den standardiserede lydklassifikation gør det lettere for byggeriets parter at specificere lydforhold i boliger og opfordrer samtidigt byggeriets parter til at gå ud over lovgivningens minimumskrav ved at forbedre den akustiske kvalitet i nybyggeri og at stille krav ved renovering af ældre boligbyggeri.

Derfor bør vi øge vores fokus på lyd i bygninger

Lydforholdene i en bolig er vigtige for sundhed og komfort, idet gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. Det gælder både fravær af støjgener, fx fra naboer, trafik og installationer, og at akustikken i rummet er tilpasset anvendelsen.

Udgangspunktet for lydklasserne er lydklasse C, der svarer til byggelovgivningens minimumskrav til lydforhold i nyt boligbyggeri, men ifølge Birgit Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut bør der i højere grad tilstræbes bedre lydforhold, fx svarende til lydklasse B i etageboligbyggeri. I rækkehusbyggeri vil lydklasse A kunne opnås med omhyggelig projektering med egnede konstruktioner og omhu i udførelsen. 

I Danmark er der godt 1 mio. etageboliger, og under 5 % kan forventes at overholde de nugældende lydkrav. Ca. 400.000 etageboliger er betonelementbyggeri svarende til lydklasse D. 

De resterende ca. 600.000 etageboliger, hvoraf de fleste har træetageadskillelser, vurderes til at have en lydkvalitet under lydklasse D, altså noget eller langt under de nuværende lydkrav. Dermed kunne lydklassificeringerne ikke før nu benyttes for de ældre boliger. Den uoverensstemmelse imødekommer de to nye lydklasser E og F. 

Lydmærkning af boliger?

- Boliger burde blive mærket med lydklasser Ligesom vi energimærker huse, så kunne man også lydmærke en bolig, når den skal lejes ud eller sælges, siger Birgit Rasmussen. 

Hun mener, man skal give alle etageboliger en lydmærkning, så eventuelle købere eller lejere ved, hvor lydt der er i den lejlighed, de kigger på og ud fra det kan overveje forbedringsmulighederne. Hvis man køber en ældre lejlighed uden at vide, hvor lydt der er, kan man føle sig snydt, men dårlig lydisolation er heller ikke er godt for vores helbred og livskvalitet.

Konstruktionsløsninger til nyt etageboligbyggeri findes i SBi-anvisning 237 og mulighederne for forbedring af lydisolationen i ældre boligbyggeri er beskrevet i SBi-anvisning 243.