Store forretningsmuligheder i elektronisk fakturering

29. marts 2019

Store forretningsmuligheder i elektronisk fakturering

Europæiske standarder for e-fakturering, der gør det lettere at sende elektroniske fakturaer på tværs af EU, åbner op for et kæmpe marked for private virksomheder. Samtidigt er der store effektiviseringsgevinster at hente – også for smv’er.

Det er på tide, at private virksomheder får øjnene op for elektronisk fakturering. Der er nemlig et kæmpe forretningspotentiale og store gevinster at hente. Sådan lyder det fra Peter Borresen fra ebConnect, der er formand for Dansk Standards udvalg for E-udbud og E-indkøb:

- Jeg håber, at flere danske virksomheder vil tage handsken op og se de muligheder, en fælles europæisk standard giver. Hvis de begynder at tage elektronisk fakturering til sig – og her tænker jeg på ægte elektronisk fakturering og ikke blot fakturaer i pdf-format – vil de ikke blot kunne effektivisere interne processer markant, de vil også kunne sparke døren ind til et helt nyt marked, siger Peter Borresen og fortsætter:

- Det er her, det helt store marked er, og der er kæmpe forretningsmæssige muligheder. Jeg forventer klart, at standarderne bliver en de facto norm internationalt for, hvordan man udveksler fakturaer. Vi kan allerede nu se, at anvendelsen af standarderne breder sig også udover Europas grænser.

Fælles standarder for e-fakturering på tværs af landegrænser sikrer, at virksomheder kan fakturere på samme måde, uanset om de handler med andre danske eller udenlandske virksomheder. Der kan altså udveksles fakturaer uden "forståelsesproblemer” og uden, at systemerne er en hindring.

Bogføring uden at løfte en finger

Fælles standarder for måden, man fakturerer på, kan desuden afløse et helt bjerg af enkeltstående aftaler mellem virksomheder og erstatte en masse manuelle processer samt validering.

- Man kan få sin faktura næsten helt bogført uden at røre en finger ved at anvende elektronisk fakturering. det kræver ikke en stor opsætning, og det er altså en rigtig god business case også for mindre virksomheder, siger Peter Borresen og fortsætter:

- Mange virksomheder aner ikke, at de helt gratis kan tilmelde sig NemHandelsRegistret, hvor de kan sende elektroniske fakturaer sikkert og nemt og dermed undgå fejl.

Allerede i dag er der en lang række virksomheder, der anvender NemHandelsRegistret, hvor der hver måned sendes ca. 2 mio. fakturaer.

Danmark har haft stor indflydelse på standarderne

Det danske standardiseringsudvalg, som udvikler standarder for elektroniske udbud og indkøb, har ifølge Astrid Bækby Knudsen, konsulent i Dansk Standard, sat vigtige danske fingeraftryk på standarderne for e-fakturering.

- Det betyder, at vi i Danmark kan tilpasse os de nye standarder, men stadig benytte eksisterende løsninger, hvilket er fordelagtigt for alle parter. Samtidigt sikrer den aktive deltagelse i udviklingen af standarder på området, at vi i Danmark har haft indflydelse på de formater, der skal udveksles på europæisk plan i fremtiden, fortæller Astrid Bækby Knudsen.

Foruden fakturering, fokuserer dette udvalg også på standarder, der forenkler elektroniske udbud og indkøb for virksomheder og det offentlige. Læs mere her: https://www.ds.dk/da/udvalg/kategorier/it/e_udbud-og-e_indkoeb

Ny lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud

Standarden for elektronisk fakturering vil blive implementeret i statslige myndigheder og indkøbscentraler fra den 18. april 2019, mens den er gældende for regionale, kommunale og andre decentrale ordregivere fra den 18. april 2020.

 

Kontakt

Kim Skov Hilding
Kim Skov Hilding Chefkonsulent | Chief Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: ksk@ds.dk
T: 39 96 62 17

Se også

København samler Europas AI-eksperter: Dansk Standard sidder for bordenden

17. november 2025

København samler Europas AI-eksperter: Dansk Standard sidder for bordenden

I denne uge samler Dansk Standard 170 eksperter fra hele Europa for at sikre færdiggørelsen af standarderne, der skal understøtte EU’s kommende AI-forordning.

Første standard, der understøtter AI-forordningen, sendt til offentlig høring

10. november 2025

Første standard, der understøtter AI-forordningen, sendt til offentlig høring

Den første europæiske standard, der understøtter EU’s AI-forordning, er nu sendt i offentlig høring. Med Danmark for bordenden har de europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC udviklet et fælles værktøj for kvalitetsledelse af AI-sy...

Ai800

03. november 2025

AI i medicinsk udstyr

Gense webinaret: AI i medicinsk udstyr - hvordan sikrer vi innovation, etik og compliance i fremtiden?

Harmoniserede AI-standarder på vej i høring

27. oktober 2025

Harmoniserede AI-standarder på vej i høring

De tekniske bestyrelser i CEN og CENELEC er blevet enige om tiltag, der skal fremskynde udviklingen af flere harmoniserede standarder for AI. Derudover er standarden for kvalitetsledelse på vej i offentlig høring.