09. juni 2020

Hvor hårdt må en maskine slå til et menneske?

Når kollaborative robotter skal arbejde side om side med mennesker uden et sikkerhedshegn til at adskille menneske og robot, er menneskets sikkerhed det vigtigste fokusområde. Hvornår maskinens kraft er farlig og ufarlig afhænger af mange ting. Det skal der nu udvikles en standard for.

Standarden skal sætte acceptable grænser for fx den maksimale kraft fra en robot på en given legemsdel, og den maksimalt tilladte aflevering af energi i fx et slag. Et tryk på 1 Newton kan være uden problemer, hvis det er på menneskets skulder, men hvis det er i øjet, er det ikke acceptabelt. 1 Newton på en nål, kan også være helt uacceptabelt, med mindre man fx vil tage en blodprøve. Derfor er begrebet ”ufarlig kraft” inden for maskinsikkerhed afhængig af flere ting.

Men hvis man vil mindske medarbejdernes belastning af ensidigt, gentagende arbejde ved at benytte kollaborative robotter til at gøre arbejdet, er man nødt til at fastsætte acceptable grænser for de tryk, som medarbejderne kan blive udsat for, når de arbejder sammen med en robot. For at virksomheder kan arbejde på tværs af landegrænser, og robotter kan eksporteres, er det hensigtsmæssigt, at de acceptable grænser for tryk bliver internationalt accepteret.

- Fx hedder det sig lige nu, at det er sværere at sælge kollaborative robotter i Storbritannien end i Danmark. Derfor har ISO's robotsikkerhedsgruppe i flere år arbejdet frem mod nogle fælles accepterede mål i dokumentet DS/ISO TS 15066. Og data herfra er ved at blive indarbejdet i den kommende udgave af DS/EN ISO 10218-2 Robotter og robotudstyr, fortæller Hans Morten Henriksen, direktør i konsulentvirksomheden Maskinsikkerhed ApS.

Definition af maksimal kraft for alle typer maskiner på vej

I ISO har man desuden arbejdet på et dokument, der skal definere acceptable data til brug for alle typer af maskiner. Det foreligger nu i et forslag til et dokument, ISO/DIS 21260, hvor der er opsat acceptable grænser for fx maksimal kraft på en legemsdel, og den maksimalt tilladte aflevering af energi i fx et slag.

- Dog skal kriterierne i dokumentet afprøves i virkeligheden over de næste par år, og så bliver dokumentet tilpasset efter både behov og de erfaringer, man gør sig. Dernæst må vi se, om det bliver til en standard på et tidspunkt. Men meget af det virker som sund fornuft, så vi bruger allerede dokumentet i vores rådgivning - dog med stor forsigtighed, afslutter Hans Morten Henriksen.

ISO/DIS 21260 er ved at blive omdannet til en ISO/TR 21260 (”TR” står for ”Technical Report”), som skal afprøves af brugerne i et par år, hvorefter det bliver taget op til overvejelse, om den skal blive til en ISO-standard.

Hvis du ønsker mere information om DS/ISO TS 15066 eller ISO/DIS 21260, er du velkommen til at kontakte Søren Nielsen, seniorkonsulent i Dansk Standard på sn@ds.dk eller tlf.: 21252596.

 

Kontakt

Søren Nielsen
Søren Nielsen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: sn@ds.dk
T: 39966229

Se også

31. marts 2020

Kunstig intelligens må ikke gå ud over maskinsikkerheden

En teknisk rapport, som forventes udgivet i 2020, får formentlig betydning for den kommende nye maskinforordning. Rapporten bliver relevant for alle tiltag med kunstig intelligens i forbindelse med maskinsikkerhed og risikovurdering og -nedsættels...

24. marts 2020

Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Udviklingen af betjeningssystemer er i stigende grad gået fra knapper og håndtag til touch-skærme. Det giver nye udfordringer for maskinbyggere, som en kommende standard skal hjælpe med at håndtere.

10. maj 2019

Nye krav til hackersikring af maskiner

Sikkerhedsstyrelsen har for nyligt afgjort, at maskinfabrikanter har pligt til at sikre, at maskiners sikkerhedsstyresystemer ikke kan hackes. Det kan være en udfordring for mange maskinfabrikanter. Men der er hjælp at hente: ISO har udgivet en te...

22. oktober 2019

Har du styr på maskinsikkerheden?

Det kan synes som en uoverskuelig proces at leve op til kravene for maskinsikkerhed som beskrevet i Maskindirektivet. Kravene er fortolket i standarder, men der er mange standarder, man skal have overblik over, når man designer og bygger maskiner.