14. november 2023

Med byggestandard kan kommunerne gå forrest i den cirkulære omstilling

Fremtidens bygninger og anlæg skal være mere fleksible, så de nemt kan skilles ad og tilpasses eller omdannes til noget andet, hvis der er behov for det. Og netop det kan standarden ’Design med henblik på afmontering og tilpasning’ hjælpe kommunerne med - samtidig med, at standarden kan hjælpe bygherrerne bag byggeprojekterne med at leve op til EU-taksonomien.

Artiklen er bragt i Teknik og Miljø nr. 11

Boligsektoren har den fjerde største forbrugsudledning i Danmark, viser en ny rapport fra CONCITO. Helt konkret udgør boligsektoren 13 % af Danmarks samlede klimaaftryk i 2023, og årsagen hertil kan især findes i forbruget af byggematerialer, selve byggeriet, vedligeholdelse og renovering. Og ikke nok med det, så udgør byggeaffald i dag 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde.

Så der er med andre ord stort behov for en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche med større fokus på at kunne genanvende og genbruge materialer. Både når der designes, produceres, vedligeholdes og repareres bygninger.

Et godt sted at starte er i kommunerne, da de samlet set er Danmarks største offentlige bygherre, og derfor om nogen kan være med til at sætte skub i mere bæredygtigt byggeri ned igennem hele værdikæden. Og det kan kommunerne gøre ved at sætte krav i deres udbud af byggeri.

”Byggeriet står for et overforbrug af begrænsede ressourcer, og derfor er det nødvendigt, at vi i fremtiden tænker anderledes og tager mere ansvar for at bygge mere bæredygtigt og investere i langsigtede projekter. Og her har kommunerne gode muligheder for at trykke byggebranchen på maven og være et godt forbillede, så der bliver sat skub i den cirkulære omstilling af hele værdikæden. For når alt kommer til alt, er det kommunerne, der sætter rammerne for krav til indkøb af nybyggeri, renovering- og anlæg -hvilket entreprenørerne i sidste ende skal leve op til, hvis de vil vinde de store byggeprojekter i kommunerne”, siger Marika Englén, konsulent i Dansk Standard.

Fleksible og reparerbare bygninger

Et krav, som kommuner kan vælge at stille i deres udbud, er, at de udførende, lige fra arkitekterne til materialeproducenter, skal anvende standarden om design for adskille, DS/ISO 20887. Standarden er nemlig et godt redskab til hele værdikæden til at tænke i mere fleksible og reparerbare bygninger, da standarden giver fælles rammer for, hvordan bygninger bør blive designet og bygget, så bygningskomponenterne kan blive skilt ad, genbrugt og genanvendt. Og det skal i sidste ende være med til at forlænge værdien af både nye og gamle materialer samt hele bygningen.

I standarden DS/ISO 20887 er der beskrevet 10 designprincipper til at konstruere fremtidige bygninger, så man kan afmontere og/eller tilpasse både rum og deleelementer for at få en forlænget brugs- og levetid. Det kan ske på fem niveauer: systemer, elementer, komponenter/samlinger, underkomponenter og materialer.

Og netop forlængelse af værdien og minimering af bortskaffelse er også tankegangen i affaldshierakiet fra affaldsbekendtgørelsen, som angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald. Og netop dette kan standarden hjælpe med. Den vil nemlig give byggebranchen bedre mulighed for at nedbringe mængden af affald fra byggeriet i fremtiden, fordi den sikrer, at bygninger og materialer rent faktisk bliver designet til at kunne genbruges og genanvendes.

”Standarden skal ses som en fælles forståelse og redskab, som kan bruges af alle – både på det strategiske niveau, men også på det praktiske.”, siger Marika Englén og fortsætter:

"Standarden kan hjælpe med at omstille forbruget af ressourcer i bygge- og anlægsbranchen i en mere cirkulær og bæredygtig retning. Og samtidig kan den hjælpe med, at vedligeholdelsen bliver mindre CO2-tung, fordi det bliver lettere rent faktisk at genanvende eller genbruge de eksisterende ressourcer og materier og lade dem indgå i nye kredsløb”.

Standarden findes både på dansk og engelsk, hvilket betyder, at kommuner både kan få danske og udenlandske entreprenører eller håndværker til at anvende den.

Se, hvordan andre virksomheder arbejder med standarden.

Hjælp til at leve op til EU-taksonomien

Udover at standarden om design for adskillelse kan være med til at mindske både affald og CO2-udledning i bygge- og anlægsbranchen, så bliver standarden også refereret til i EU-taksonomien som en anbefalet metode til at bevise bygningers cirkularitet.

Og det kan være nyttigt, hvis kommunerne gerne vil have kapital til byggeriet. For finansielle institutioner bruger EU-taksonomien som et fundament til at integrere bæredygtighed som en del af beslutningsgrundlaget for deres investeringer i mere bæredygtige byggeprojekter. Det kan altså skabe nye muligheder så som samarbejdsaftaler, konkurrencefordele eller fordelagtige lån til byggeri- eller anlægsprojektet, hvis det kan dokumenteres, at hele værdikæden i byggeprojektet arbejder på at efterleve EU-taksonomien.

”For at leve op til EU-taksonomien skal man overholde fire betingelser og herunder et miljømål. Uanset om du vælger at arbejde med miljømål 4 for cirkulær økonomi eller et af de andre miljømål, kan DS/ISO 20887 bidrage til at dokumentere det. Det skyldes, at EU-taksonomien kræver mere end bare, at man yder et væsentlig bidrag til et miljømål. Man skal også kunne dokumentere, at man samtidig ikke gør skade på de øvrige miljømål. Og selvom kommuner ikke er påtvunget at følge EU-taksonomien, giver det stadig et stærkt signal til resten af byggesektoren”, afslutter Marika Englén.

EU's taksonomi er en vigtig byggesten i EU-lovgivningen, der skal være drivkraft til at lede nødvendige investeringer imod bæredygtige økonomiske aktiviteter og bidrage til opfyldelse af EU's klima- og miljømål.