Fredag d. 10. juni, kl. 9 – 10.30

Webinar: Ny struktur og nye foranstaltninger i ISO/IEC 27001 og 27002

Få overblik over ændringerne i de nye udgaver af ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002, og bliv klogere på, hvad det kommer til at betyde for dig, der allerede arbejder med standarderne.

Oversigt

De mest toneangivende standarder inden for informationssikkerhed, ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002, er blevet revideret og genudgivet i 2022. Få et overblik over ændringerne i de to standarder, og, hvad det kommer til at betyde, hvis man allerede arbejder med standarderne eller er certificeret i dem.

ISO/IEC 27002, der er en vejledning til foranstaltningerne fra ISO/IEC 27001’s Anneks A, har gennemgået en større omstrukturering med en ny tematisk struktur og nye foranstaltninger. Ændringerne kommer til at have indflydelse på dem, der har implementeret et ledelsessystem for informationssikkerhed baseret på ISO/IEC 27001.

Anders Linde fra Dansk Standard, der underviser og rådgiver i standarderne, og som har fulgt revisionsprocessen tæt, vil give et indblik i, hvad der er ændret i standarderne, og hvad det konkret kommer til at betyde. 

Webinaret vil også byde på praktiske erfaringer med at arbejde med standarderne. Henning Mortensen, CISO i Brødrene A & O Johansen og formand for Rådet for Digital Sikkerhed, vil give et konkret vinkel på, hvordan de arbejder med informationssikkerhedsstandarder, og hvilken værdi det tilfører deres virksomhed.

Webinaret giver dig

  • Overblik over standarderne ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002 samt deres formål
  • Viden om den ændrede struktur, de nye foranstaltninger og brugen af nye attributter i ISO/IEC 27002
  • Indblik i konkret anvendelse af informationssikkerhedsstandarder, og hvilken værdi det tilfører

Målgruppe

Dette webinar henvender sig til alle, der arbejder med informationssikkerhed, og som ønsker en hurtig introduktion til ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002, samt de nye ændringer i de reviderede udgaver.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Berit Aadal, seniorkonsulent i Dansk Standard på baa@ds.dk eller på tlf.: 39966296.

Program

  • 9.00 Velkommen

  • 9.05 Introduktion til ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002 samt gennemgang af de væsentligste ændringer i de reviderede versioner v/ Anders Linde, chefkonsulent, Dansk Standard

  • 9.40 Brødrene A & O Johansens arbejde med informationssikkerhedsstandarder og værdien af at anvende ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002 v/ Henning Mortensen, CISO, Brødrene A & O Johansen

  • 10.10 Spørgsmål

  • 10.30 Tak for i dag

Mere viden

ISO 27001 - Informationssikkerhed

ISO/IEC 27001

ISO/IEC 27001 - Informationssikkerhed

ISO 27001 er en international ledelsesstandard for informationssikkerhed. Standarden er et styringsværktøj, der hjælper virksomheder til at beskytte værdifulde informationer - herunder persondata - på en sikker og troværdig måde.

ISO/IEC 27002 – Foranstaltninger til informationssikkerhed

ISO/IEC 27002

ISO/IEC 27002 – Foranstaltninger til informationssikkerhed

ISO/IEC 27002 er en vejledning i at udvælge foranstaltninger i forbindelse med implementering af et ledelsessystem for informationssikkerhed.

SoA-dokument

Informationsikkerhed

SoA-dokument

Et SoA-dokument består af en liste med foranstaltninger, der kan være relevante for en organisation at implementere i forbindelse med organisationens risikohåndtering.

Cybersikkerhed er en vigtig virksomhedsstrategi

Cybersikkerhed

Cybersikkerhed er en vigtig virksomhedsstrategi

Bestyrelser og direktioner bør prioritere cyber- og informationssikkerhed som en afgørende del af forretningen.