Fortolkning af tekniske screeningskriterier - CCM 7.7 DNSH:CCA
1
De væsentligste klimarisici identificeres ved at udføre en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering af bygningen og dens matrikel, hvori der indgår følgende:
A, B, og C:
A. Relevansscreening for bygningens eksponering for relevante klimafarer jf. Tillæg A-kriterier (3)
med fokus på påvirkninger af bygningens evne til at fungere efter hensigten i bygningens levetid (4)
B. For de klimafarer, som bygningen vurderes eksponeret for, udføres en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering med henblik på at kunne vurdere væsentligheden af klimafarernes fysiske påvirkninger på bygningen og dens evne til at fungere efter hensigten.
C. Vurdering af mulige tilpasningsløsninger, som kan mitigere de identificerede klimarisici.
Fortolkning af dokumentationskrav CCM 7.7 DNSH:CCA
1
Klimarisiko- og sårbarhedsvurdering baseret på EU’s tekniske vejledninger [1] og [2] og DS/ISO 14091:2021 (5) for byggeriet og dets site, hvori der indgår følgende:
A, B, og C:
A. Dokumentation i form af relevansscreening, hvor eksponering for fysiske påvirkninger af klimafarer jf. Tillæg A II-klassificering tydeligt er markeret.
B. Dokumentation i form af en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering.
Heraf skal B.1 og B.2 fremgå tydeligt:
B.1. Hvor sårbar bygningen er over for de identificerede relevante klimafarers påvirkning på dens evne til at fungere efter hensigten.
B.2. Hvilke klimarisici bygningen dermed vurderes at være udsat for.
C. Dokumentation for egnede klimatilpasningsløsninger, der kan reducere eller mitigere bygningens klimarisici.
2
Klimarisiko- og sårbarhedsvurderingens omfang skal stå i et rimeligt forhold til aktivitetens (bygningens) funktion, stand og forventede levetid:
A. For bygninger med en levetid4 på under ١٠ år skal klimarisiko- og sårbarhedsvurderingen udføres ved brug af som minimum de korteste klimafremskrivninger, så det passer til bygningens levetid.
For bygninger med en levetid4 på over ١٠ år skal klimarisiko- og sårbarhedsvurderingen udføres for både et ١٠-٣٠-årsscenarie og et scenarie, der passer med forventet endt levetid.
2
Klimarisiko- og sårbarhedsvurderingen omfang afgøres af bygningens restlevetid og udføres for de relevante klimafarer, som bygningen vurderes at være eksponeret for under 1.A.
Der skal foreligge dokumentation for A eller B:
A. Vurderingen baseres på 10 års klimafremskrivning.
B. Vurderingen skal inkludere både B.1 og B.2:
B.1. Kort klimafremskrivning (10-30 år) ved anvendelse af IPCC’s udledningscenarie RCP8.56. (6)
B.2. Lang klimafremskrivning (ved endt levetid4) ved anvendelse af IPCC’s udledningsscenarie RCP8.5.
4
For nye projekter: (A og C) eller
For eksisterende bygninger: (B og C)
A. Tilpasningsløsninger til mitigering af risici implementeres inden idriftsættelsen.
B. Tilpasningsløsninger til mitigering af risici implementeres indenfor 5 år fra idriftsættelsen eller udførelsen af klimarisiko- og sårbarhedsvurderingen.
Der skal udarbejdes en implementeringsplan for tilpasningsløsningernes implementering.
C. Klimatilpasningsløsningerne må ikke have negativ indvirkning på mennesker, natur, kulturarv, aktiver og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici. Derfor skal de også være i overensstemmelse med lokale, regionale og nationale initiativer og planer, og i så høj grad som muligt være naturbaserede løsninger (8), eller løsninger forankret i blå eller grøn infrastruktur.
4
For nye projekter skal der foreligge dokumentation for (A og C), og for eksisterende bygninger skal der foreligge dokumentation for (B og C).
A. Egnede fysiske og ikke-fysiske implementerede klimatilpasningsløsninger kan mitigere omfanget af identificerede klimarisici. Selve implementeringen skal ske, inden der søges om ibrugtagningstilladelse.
B. Egnede fysiske og ikke-fysiske klimatilpasningsløsninger kan mitigere omfanget af identificerede klimarisici. Implementeringsplan skal udarbejdes inden idriftsættelse. Implementeringen skal ske inden for 5 år fra idriftsættelsen eller udførelsen af klimarisiko- og sårbarhedsvurderingen.
C. Fysiske og ikke-fysiske klimatilpasningsløsninger er i overensstemmelse med lokale, regionale og nationale initiativer og planer og i så høj grad som muligt er naturbaserede løsninger9 eller løsninger forankret i blå eller grøn infrastruktur.
NOTE 1 - Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie CCM 7.7 DNSH:CCA.1
Klimarisici bør inddrage et socioøkonomisk perspektiv og fare for mennesker som minimum iht. EU’s tekniske vejledninger ([1] og [2]). Det kan diskuteres, om klimarisici skal måles op imod eksisterende livscyklusmetoders indikatorer, såsom arealanvendelse, globalt opvarmningspotentiale (GWP), nedbrydning af ozonlaget osv. (fx DS/EN 15978:2012, ReCiPe, CML el. lign., hvor en multi-indikatoranalyse stilles op imod baseline). Dog vurderes det, at det nuværende niveau af kompetencer ift. at udføre sådanne kvalificerede analyser er begrænset, og det må overvejes, hvilken gevinst de mere omfattende analyser har, når der ikke stilles krav om at implementere forholdene. Det skal bemærkes, at FAQ 241129.131 (draft-udgave) omtaler omfanget af “reduktionen” således: “The term ‘reduce’ here means that physical climate risks material to the economic activity are reduced to the level that the activity may be continued without major avoidable (81) climate-related disruptions in the present and for the lifetime of the activity“. Dette betyder, at en aktivitet (i dette tilfælde byggeri) i dens levetid vil kunne undgå ”major avoidable” klimarelaterede forandringer, hvor ”major avoidable” kan oversættes med større undgåelige (i) løsninger/teknologier, som i dag er tilgængelige, og hvor (ii) prisen for at reducere/fjerne problemet ikke overstiger fordelene. I de tilfælde, hvor uundgåelige klimaforandringer vil påvirke aktiviteten (byggeriet i dette tilfælde), skal (i) løsningen i videst udstrækning reducere skaderne på aktiviteten (byggeriet), og (ii) løsningen skal forkorte restitutionstiden, og der skal tages højde for afledte risici.
Klimarisiko- og sårbarhedsvurderingen nævner ikke projektets størrelse, men der bør reelt være forskel på, om der udføres en detaljeret analyse af eksempelvis et infrastrukturprojekt til +5 mia. kr. eller en etagebolig til 50 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt ingen entydig sondring mellem omfanget af aktivitetens størrelse og dokumentationskravene. Kommissionen svarer i FAQ 231020.170 [39], at klimarisikoanalysen skal være proportionel med størrelsen af virksomheden, som gennemfører aktiviteten, samt typen, størrelsen og konteksten af aktiviteten, og nævner som et eksempel, at udskiftning af vinduer (renovering) kræver en langt mindre detaljeret analyse end fx opførelsen af en dæmning til vandkraft. Omfanget af klimarisikoanalysen skal stå mål med aktivitetens karakter, så længe den på tilstrækkelig vis identificerer de væsentlige fysiske klimarisici.
Der nævnes ikke et specifikt tidspunkt for, hvornår fremskrivningen regnes fra. Klimarisikoanalysens fremskrivning bør principielt regnes fra afrapporteringstidspunktet. Dette gør fremskrivningen af et byggeprojekt, som opføres over flere år, mere omkostningstungt, hvorfor det anbefales at benytte låste klimascenarier under hele byggeriets opførelse. Der skal redegøres tydeligt for, hvilke versioner af IPCC’s scenarier der anvendes, i tilfælde af at klimascenarierne opdateres.
I Kommissionens delegerede retsakt C(2021)2800 [48], der supplerer den delegerede retsakt (EU) 2021/2139, står der, at scenarierne RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5 skal indgå i analyserne for hvert forhold i Tillæg A. Kommissionen svarer i FAQ 231020.168 [39], at det er tilladt at basere analyserne på 1) en historisk analyse (hazards in the past) og 2) RCP8.5-scenariet som minimum. Hvis der ikke findes RCP8.5-data for det pågældende område, kan RCP4.5 anvendes frem til år 2060, og RCP6.0 kan anvendes frem til år 2100.
NOTE 2 - Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie CCM 7.7 DNSH:CCA.2
Jf. FAQ 231020.168 [39]: Det er ikke påkrævet at bruge alle fire Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) koncentrationsscenarier, men i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet bør RCP8.5 altid anvendes. Hvis den aktivitet, der er omfattet af klimarisiko- og sårbarhedsanalysen, tidligere har været udsat for påvirkninger fra nogle farer (fx fra kraftig nedbør), kan RCP4.5 anvendes. Resultaterne af hver analyse bør vurderes separat for hvert scenarie.
Jf. FAQ 231020.169 [39]: RCP4.5 kan anvendes til klimafremskrivninger frem til år 2060, da der kun er små forskelle mellem scenarierne. Men herefter og hen mod år 2100 er RCP6.0 og RCP8.5 mere relevante. Dette betyder, at for byggerier, hvor levetiden er kortere end [byggeår fratrukket 2060 < levetid], vil RCP4.5 kunne anvendes. Den globale opvarmning under RCP8.5 anses for at være højere end under de andre koncentrationsscenarier, men ud fra et risikostyringsperspektiv anses RCP8.5 for at være relevant, da klimaændringerne allerede har været mere udtalte end forventet, og der i IPCC’s fremskrivninger ikke tages højde for tipping points.
Jf. FAQ 231020.170 [39]: I mange tilfælde kan det være tilstrækkeligt at bruge et pessimistisk scenarie såsom RCP 8.5 og ikke overveje alle fire RCP-scenarier, da yderligere scenarier sandsynligvis ikke vil give ny indsigt, der er relevant for risikoanalysen.
Med udgangspunkt i FAQ 231020.168-170 anbefales det kun at anvende RCP8.5, hvis ikke der er velbegrundede årsager til andet.
