• Køb standarder Køb standarder
    Køb standarder
    • Webshop
    • Flerbrugerlicens
  • Kundeservice Kundeservice
    Kundeservice
    • Salg
    • Informationscentret
    • Hjælp til standarder
  • English English
  • Log ind Log ind
    Log ind
    • Webshop
    • Standard Distribute
    • Udvalgsportal
  • English
  • Om standarder

    Om standarder

    I hverdagen tænker vi sjældent over, at der er standarder overalt - selvom mange af dem har stor betydning for os. Standarder er til gavn for erhvervslivet, forbrugerne og samfundet.

    Læs mere standarder
    • Hvad er en standard?
      • Hvorfor laver vi standarder?
      • Sådan bliver en standard til
      • Standarder et globalt begreb
      • Spørgsmål om standarder
      • Ordbog for standarder
    • CE-mærkning
      • Introduktion til CE-mærkning
      • Hvad skal CE-mærkes?
      • Trin for trin guide
      • Produktgrupper
      • CE-mærket – logo
      • FAQ - Spørgsmål til CE-mærkning
    • Ledelsessystemer
      • ISO 9001 - Kvalitetsledelse
      • ISO 14001 - Miljøledelse
      • ISO 19011 - Intern audit
      • ISO 27001 - Informationssikkerhed
      • ISO 45001 - Arbejdsmiljøledelse
      • ISO 50001 - Energiledelse
      • DS 5001 - Ligestilling diversitet
    • Viden
      • Cyber- og informationssikkerhed
      • Maskinstandarder
      • Uddannelse og forskning
      • Hjælp til SMV'er og iværksættere
      • FAQ – spørgsmål til standarder
  • Udvalg

    Udvalg

    Udviklingen af nationale, europæiske og internationale standarder sker gennem Dansk Standards mere end 235 standardiseringsudvalg. I Danmark deltager der typisk 5-20 medlemmer i hvert standardiseringsudvalg. 

    Læs mere om vores udvalg
    • Deltag i standardisering
      • Sådan arbejder et udvalg
      • Hør mere om at være med i et udvalg
      • Meld dig ind i et udvalg
    • Oversigt over udvalg
      • Byggeri og anlæg
      • Elektroteknik og elinstallationer
      • Energi, miljø og bæredygtighed
      • Forbrugersikkerhed og service
      • IT og digitalisering
      • Ledelsessystemer
      • Maskiner og mekanik
      • Sundhed og medico
      • Transport og søfart
    • Internationalt
      • Samarbejde
      • Sekretariater
      • Bestyrelsesposter
  • Kurser og events

    Kurser og events

    Få strategiske værktøjer til at opnå de mål, som du og din virksomhed har sat jer for. Vi afholder også virksomhedstilpassede kurser. Vi har kurser inden for mange forskellige områder.

    Se kurser og events
    • Kurser
      • Ledelsessystemer
      • Informationssikkerhed
      • Intern audit
      • El- og maskinsikkerhed
      • Miljø og bæredygtighed
      • Byggeri og anlæg
      • Kursusforløb
      • E-læring og selvstudie
      • DS-universet / standardisering
    • DS Academy
      • Sustainability Manager
      • Netværk for kvalitetsledelse
      • Firmakurser
    • Events, webinarer og temamøder
      • DS Bæredygtighedsdag
      • Asset management
      • Cirkulært produktdesign
  • Køb og ydelser

    Køb og ydelser

    I Dansk Standard udgiver vi forskellige standarder, vejledninger, håndbøger og guides på tværs af fagområder, ligesom vi hjælper med rådgivning.

    Se køb og ydelser
    • Få adgang til standarder
      • Køb standarder i webshop
      • Standard Distribute / Flerbrugerlicens
      • Eurocodes
      • Følg standarder
      • Standarder i høring
    • Guides, pakker og håndbøger
      • Guides og publikationer
      • Byggeripakken
      • Maskinsikkerhedspakken
      • Elinstallationspakken
      • Håndbøger
    • Rådgivning
      • Implementering af ledelsessystem
      • Rådgivningsforløb
      • Audit
  • I fokus

    I fokus

    Vi har fokus på en lang række emner, der både kan inspirere til fremtidens vækst og sikre danske stykepositioner.

    Se hvad der er i fokus
    • Fokusområder
      • Kvanteteknologi
      • Social bæredygtighed
      • Kunstig intelligens - AI
      • Power to X
      • Life Science
      • Fremtidssikret elnet
      • FN’s verdensmål
      • Biosolutions
    • Lovgivning
      • Det digitale område
      • EU-taksonomi
      • CE-mærkning
      • NIS2-direktivet
      • Harmoniserede standarder
      • Ecodesign forordningen (ESPR)
      • Byggeriets bæredygtige udvikling
      • Det digitale produktpas
    • Fagområder
      • Byggeri og anlæg
      • Elektroteknik og elinstallationer
      • Energi, miljø og bæredygtighed
      • IT og digitalisering
      • Ledelsessystemer
      • Maskiner og mekanik
      • Sundhed og medico
    • Nyheder og artikler
      • Seneste nyheder og artikler
      • Nyhedsbrev
  • Om DS

    Om DS

    Dansk Standard udvikler, udgiver og sælger standarder, rådgiver og holder kurser om standarder samt faciliterer standardiseringsudvalg.

    Om Dansk Standard
    • Hvem er vi
      • Find medarbejder
      • Ledelse og bestyrelse
      • Forum for Standardisering
      • Fakta og nøgletal
      • Kernefortælling
      • Vedtægter
      • Vores certificeringer
    • Fondens uddelingspolitik
      • Kriterier
      • Uddelingsramme
      • Sådan søger du
      • Årets uddelinger
    • Ansættelse og ledige stillinger
      • Ledige stillinger
      • Uopfordrede ansøgninger
      • Karriere
      • Arbejdsplads
    • Kontakt
      • Presse og pressemeddelelser
      • Kontakt os
      • Find vej
  • Køb standarder Køb standarder
    Køb standarder
    • Webshop
    • Flerbrugerlicens
  • Kundeservice Kundeservice
    Kundeservice
    • Salg
    • Informationscentret
    • Hjælp til standarder
  • Log ind Log ind
    Log ind
    • Webshop
    • Standard Distribute
    • Udvalgsportal
Fagområder Byggeri og anlæg EU's taksonomi Taksonomikompas for byggeriet test
  • 7.1 Opførelse af nye bygninger

    • Væsentligt bidrag til Klimamål 1: Modvirkning af klimaændringer

        Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.1, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af de tekniske screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

      • Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav

          1.1.1 Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav for den økonomiske aktivitet: Opførelse af nye bygninger

        • 7.1. M1. 1

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M1. 1 Bygningens energiramme skal ligge 10 % under NZEB-standarden (Ne-arly Zero-Energy Buildings) ved en af følgende:

            A. Bygningen opfylder krav til lavenergiklasse (Bygningsreglementet § 473 - § 484).

            Eller

            B. Bygningen opfylder krav til energiram-me i gældende bygningsreglement (Bygningsreglementet § 259 - § 266), hvor bygningens samlede behov for tilført energi er mindst 10 % lavere end gældende bygningsreglement.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M1. 1 En af følgende dokumentationsformer skal foreligge:

            A. Energimærke, som opfylder krav til lavenergiklasse (Bygningsreglementet § 473 - § 484).

            Eller

            B. Energimærke, som opfyldes med 10 % lavere behov for tilført energi iht. gældende bygningsreglement, beskre-vet i rapport med henvisning til nøgletal i Be18-beregningen.

            Eller

            C. Såfremt energimærke endnu ikke er udstedt, forelægges nøgletal fra energiramme beregnet via Be18 (jf. Byg-ningsreglementet § 473 - § 484) (el. lign.), som dokumenterer lavenergiklasse, eller 10 % lavere behov for tilført energi iht. gældende Bygningsreglement.


            Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.1, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af de tekniske screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

        • 7.1. M1. 2

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M1. 2 For bygninger med bruttoareal ≥ 5.000 m2 skal følgende overholdes:

            A. Der udføres målinger af bygningens lufttæthed (Bygningsreglementet § 263, stk. 3 og stk. 5).

            Og

            B. Kontrol af den termiske integritet under byggeprocessen.

            Og

            C. Såfremt der er uoverensstemmelser/afvigelser under designstadiet i A el-ler B, skal dette oplyses til kunder og in-vestorer.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M1. 2 Følgende dokumentation skal foreligge:

            A. Dokumentation for, at der er udført målinger af bygningens lufttæthed med samlet rapportering af resultater.

            Og

            B. Dokumentation for kontrol af den termiske integritet under byggeprocessen med dokumentation for en af følgende:

            1. Termofotografi af klimaskærmen og samlet rapportering af resultater iht. DS/EN 13187.

            Eller

            2. Dokumentation for kvalitetssikringsplan med skærpet kontrol for lukning af klimaskærmen. Den samlede rapportering af resultater er udført af ISO 9001-certificerede virksomheder eller tilsvarende kvalitetskontrolprocesser implementeret i virksomheden.

            Eller

            3. Såfremt byggeprocessen er igangværende, eller når vejrforhold tillader det efter færdigmelding, og der kun er en hensigt om at foretage termofotografiske analyser iht. 7.1. M1. 2.B.1., skal der foreligge en hen-sigtserklæring om termografiske analyser.

            Og

            

            I tilfælde af at der er/har været uoverensstemmel-ser/afvigelser i A eller B i forhold til krav fastsat i de-signstadiet, skal dette oplyses til kunder og investorer, og det skal dokumenteres, at uoverensstemmel-ser/afvigelser har fundet sted. (1)

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M1. 2.

            Blower door-tests er defineret i dansk lov og bruges her. Bygningsreglementet § 263 stk. 3 og stk. 5 tillader, at ”repræsentative dele af bygningen trykprøves”. Det vil sige, at der ikke stilles krav til, at hele bygningen tryk-prøves. Bemærk, at der ikke er stillet krav til tæthed, hvorfor eventuelt strammere krav til lufttæthed, fx Byg-ningsreglementet § 481, ikke ændrer selve fortolkningsteksten. Hvis det ikke præciseres, at kun stk. 3 og 5 over-holdes, bør aktivitetsholderen overveje at dokumentere krav tilsvarende krav til lavenergiklasse iht. Bygningsreg-lementet § 481.

            NOTE 2 Bemærkninger til fortolkning af dokumentationskrav, pkt. 7.1. M1. 2.B.

            Dokumentation for ”termisk integritet under byggeprocessen” er ikke beskrevet i detaljer i de delegerede retsak-ter. Det anbefales anvende ordlyden ”skærpet kontrol” og ”relevant certificeret virksomhed” for at sikre ”integritet under byggeprocessen”. Ordlyden “relevant certificeret virksomhed” stammer fra EU Kommissionens FAQ offen-tliggjort i December 2022 som Commission Notice on the interpretation and implementation of certain legal pro-visions of the EU Taxonomy Climate Delegated Act, pkt. 116 “Certification of construction or of installation compa-nies in the respective field qualify.” På tidspunktet for udgivelsen af denne vejledning er det dog uklart, hvad der menes med ”en certificeret virksomhed”, hvorfor virksomhedscertificeringsordningen i DS/EN ISO 9001 vurderes at være en relevant kvalitetssikringsproces. Da krav om tredjepart ikke nævnes eksplicit, er det tilladt for virk-somheden selv at foretage kontrollen, men det er plausibelt, at kravet om en robust kontrolenhed vil skulle foretages af en uafhængig fagperson ved en fremtidig præcisering af det tekniske screeningskriterie.

            NOTE 5 Bemærkninger til fortolkning af dokumentationskrav, pkt. 7.1. M1. 2.C

            Det beskrives ikke, hvordan og hvor meget af kildematerialet der skal videreformidles.

        • 7.1. M1. 3

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M1. 3 For bygninger med bruttoareal ≥ 5.000 m2 skal følgende overholdes:

            A. Bygningens klimapåvirkning (GWP (Global Warming Potential)) dokumenteres ved en LCA-beregning for hver fa-se/modul (A1, A2, A3, B4, B6, C3, C4, D) i byggeriet iht. DS/EN 15978:2012 be-skrevet i Bygningsreglementet § 297-§ 298. Der stilles ingen krav til grænse-værdi.

            Og

            B. Resultater fra 7.1. M1. 3.A skal være til-gængelige for investorer og kunder på forespørgsel, og resultaterne skal kunne opdeles i separate faser iht. DS/EN 15978:2012.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M1. 3 Følgende dokumentation skal foreligge:

            A. Bygningens samlede klimapåvirkning (GWP), hvor resultaterne kan aflæses i separate faser.

            Og

            B. Dokumentation for, at resultater fra 7.1. M1. 3.A er/har været tilgængelige for investorer og kunder på forespørgsel.

            NOTE 3 Bemærkninger til fortolkning af dokumentationskrav, pkt. 7.1. M1. 3.A.

            Der stilles krav til, hvilke faser og dele som medregnes. Iht. Bygningsreglementets krav anbefales det, at delresultaterne fra faserne i Bygningsreglementet dokumenteres.

            NOTE 4 Bemærkninger til fortolkning af dokumentationskrav, pkt. 7.1. M1. 3.B.

            Det beskrives ikke, hvordan og hvor meget af kildematerialet der skal videreformidles.

    • DNSH: Klimamål 2: Tilpasning til klimaændringer

        Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.2, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

      • Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav

        • 7.1. M2. 1

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            Klimascreenings- og klimasårbarhedsanalyse for byggeriet og dets site, hvori der indgår følgende:

            

            A. Relevansscreening af klimarisici for fysiske miljøpåvirkninger (Tillæg A I-Kriterier (2) (3) ) indenfor bygningens levetid.

            Og

            B. Vurdering af relevante risicis væsentlighed/sårbarhed (ved metode beskrevet i 7.1. M2. 2 i dette dokument).

            Og

            C. Vurdering af mulige tilpasningsløsninger, som kan mitigere identificerede klimarisici.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            

            Klimascreenings- og klimasårbarhedsanalyse baseret på EU’s tekniske guidelines [1] og [2] og DS/ISO 14091:2021 4 for byggeriet og dets site, hvori der indgår følgende:

            A. Dokumentation for screening og sårbarhed for klimarisici for fysiske miljøpåvirkninger, hvor Tillæg A II-klassificering af klimarelaterede fa-rer tydeligt er markeret for de farer, som er screenet for.

            Og

            B. Dokumentation for sårbarhed for klimarisici for fysiske miljøpåvirkninger, hvor Tillæg A II-klassificering af klimarelaterede farer tydeligt er markeret for de farer som er vurderet i analysen.

            Og

            Dokumentation for de klimatilpasningsløsninger, som er egnede til aktiviteten.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M2. 1.

            Klimarisici bør inddrage et socioøkonomisk perspektiv og fare for mennesker som minimum iht. EU’s tekniske vejledninger ([1] og [2]). Det kan diskuteres, om klimarisici skal måles op imod eksisterende livscyklusmetoders indikatorer, såsom arealanvendelse, globalt opvarmningspotentiale (GWP), nedbrydning af ozonlaget osv. (fx DS/EN 15978:2012, ReCiPe, CML el. lign., hvor en multi-indikatoranalyse stilles op imod baseline). Dog vurderes det, at det nuværende niveau af kompetencer ift. at udføre sådanne kvalificerede analyser er begrænset, og det må opvejes, hvilken gevinst de mere omfattende analyser har, når der ikke stilles krav til at implementere forholdene.

            Klimarisikovurderingen nævner ikke projektets størrelse, men der bør reelt være forskel på, om der udføres en detaljeret analyse af eksempelvis et infrastrukturprojekt til +5 mia. kr. eller en etagebolig til 50 mio. kr. For nu er der ingen entydig sondring mellem omfanget af aktivitetens størrelse og dokumentationskravene. Kommissionen svarer i FAQ 221219.170 [39], at klimavurderingen skal være proportionel med størrelsen af virksomheden, som gennemfører aktiviteten, samt typen, størrelsen og konteksten af aktiviteten, og nævner som et eksempel, at ud-skiftning af vinduer (renovering) kræver en langt mindre detaljeret analyse end fx opførelsen af en dæmning til vandkraft.

            Der nævnes ikke et specifikt tidspunkt for, hvornår fremskrivningen regnes fra. Klimarisikovurderingernes fremskrivning bør principielt regnes fra afrapporteringstidspunktet. Dette gør fremskrivningen af et byggeprojekt, som opføres over flere år, mere omkostningstungt, hvorfor det anbefales at benytte låste klimascenarier under hele byggeriets opførelse. Der skal redegøres tydeligt for, hvilke versioner af IPCC’s scenarier der anvendes, i tilfælde af, at klimascenarier opdateres.

            I den Delegerede retsakt c(2021) 2800 final, der supplerer den delegerede retsakt, der fastsætter de tekniske screeningskriterier for klima, står, at scenarierne RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5 skal indgå i analyserne for hvert forhold i Tillæg A. Kommissionen svarer i FAQ 221219.166-170 [39], at det er tilladt at basere analyserne på 1) en historisk analyse (hazards in the past) og 2) RCP8.5-scenariet som minimum. Såfremt der ikke findes RCP8.5-data for det pågældende område, kan RCP4.5 anvendes frem til år 2060, og RCP6.0 kan herefter anvendes frem til år 2100.

        • 7.1. M2. 2

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            Klimarisikovurdering(er) står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid5 i klimafremskrivninger. Det kan væ-re gældende på to måder:

            A. For investeringer på under 10 år med en beregnet 10 års fremskrivning, eller en fremskrivning der svarer til investeringens levetid.

            Eller

            

            B. For projekter med en levetid på over 10 år med minimum 10-30 års klimafremskrivninger og for endt levetid for fremskrivninger indenfor IPCC’s klimascenarier 5.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            

            Klimarisikovurdering(er) står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid 5 i klimafremskrivninger:

            A. Analyserne skal inkludere mindst følgende scenarier i vurderingerne af hvert af Tillæg A’s områder:

            A.1 Nuværende situation (baseline baseret på historiske data)

            A.2 10 års fremskrivning eller den valgte aktivitets kortere levetid5 ved brug af IPCC’s RCP 8.5.

            Eller

            B. Analyserne skal inkludere mindst følgende scenarier i vurderingerne af hvert af Tillæg A’s områder:

            B.1 Nuværende situation (baseline baseret på historiske data)

            B.2 Fremskrivning ved endt levetid5 ved IPCC’s RCP8.5.

        • 7.1. M2. 3

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            Klimaprognoserne er baseret på bedste praksis og frit tilgængelige vejledninger, som er avanceret og fagfællebedømt og baseret på open source-modeller eller modeller i indkøbt software.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            

            Dokumentation for, at klimarisikovurde-ringen er baseret på bedste praksis og frit tilgængelige vejledninger6, er avanceret og fagfællebedømt og baseret på open sour-ce-modeller eller modeller i indkøbt software.

        • 7.1. M2. 4

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            A. For aktiviteter, hvor der anvendes eksisterende fysiske aktiver, skal (mulige) klimatilpasnings-løsninger (kunne) gennemføres over en periode på op til fem år. Hertil skal en plan for (mulig) implementering fremlægges. For aktiviteter, hvor der anvendes nybyggede fysiske aktiviteter, skal (mulige) tilpasningsløsninger (kunne) implementeres inden idriftsættelsen.

            Og

            B. Implementerede (mulige) klimatilpasningsløsninger må ikke have negativ indvirkning på mennesker, natur, kulturarv, aktiver og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici. Derfor skal de også være i overensstemmelse med lokale, regionale og nationale initiativer og planer.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            

            A. Dokumentation for implementerede eller egnede klimatilpasningsløsninger, som er medtaget under design- og planlægningsprocessen 7.

            Og

            B. Dokumentation for mulige klimatilpasningsløsninger, som kan mitigere identificerede klimarisici i overensstemmelse med lokale, regionale og nationale initiativer og planer som minimum via udtalelse i notat. Implementeret inden for fem år.

    • DNSH: Klimamål 3: Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

        Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.3, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

      • Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav

        • 7.1. M3. 1

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            For bygninger (enfamilieshuse og enkeltstående lejligheder er undtaget) reduce-res vandforbrug i bygningen ved valg af armaturer og toiletter med lavt vandfor-brug. Installationsspecifikke værdier for vandarmaturer skal som minimum overholde:

            A. Håndvaskvandhaner og køkkenhaner: Max vandgennemstrømning på 6 liter/min.

            B. Brusere: Max vandgennemstrømning på 8 li-ter/min.

            C. WC’er: Max skyllemængde på 6 liter og max gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter.

            D. Urinaler: Max 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler: Max skyllemængde på 1 liter.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            Dokumentation for kravene 7.1. M3. 1A-D: For punkterne A.-D. kan produktblade anvendes som dokumentation med anførte værdier og dokumentation for skyllemængde (beregnin-ger eller anført i produktblade) og beregninger under følgende forudsætninger:

            A. Håndvaskvandhaner og køkkenhaner ≤ 6 liter/min.

            Referencetemperatur 38±1 °C. Strømningsha-stigheden registreres ved standardreferencetrykket 3-0/+0,2 bar eller 0,1-0/+0,02 for produkter, der er begrænset til lavt tryk. Strømningshastighe-den ved det laveste tryk 1,5-0/+0,2 bar ≥ 60 % af den maksimale strømningshastighed.

            Brusebatterier ≤ 8 liter/min.

            B. Referencetemperatur 38±1 °C. Strømningsha-stigheden registreres ved standardreferencetrykket 3-0/+0,2 bar eller 0,1-0/+0,02 for produkter, der er begrænset til lavt tryk. Strømningshastighe-den ved det laveste tryk 1,5-0/+0,2 bar ≥ 60 % af den maksimale strømningshastighed.

            C. WC’er ≤ 6 liter.

            og

            D. Gennemsnitlig skyllemængde [16]:

            Boliger: Toilet (stort og lille skyl måles i liter):

            (1×(”stort skyl”)+2×(”lille skyl”))/3 ≤ 3,5 liter.

            Andre bygninger end boliger: Toilet (stort og lille skyl måles i liter):

            (1×(”stort skyl”)+3×(”lille skyl”))/4 ≤ 3,5 liter.

            E. Urinaler ≤ 2 liter/kumme/time.

            Skylleurinaler ≤ liter skyllemængde.

            Eller

            Alternativt kan dokumentation i form af leverandøraftaler, som specificerer krav A-D, anvendes in-den bygningen er færdigmeldt.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M3. 1.C.

            Det anbefales at følge BREEAM WAT-metoden for beregning af gennemsnitlig skyllemængde.

        • 7.1. M3. 2

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            Der foretages en risikoanalyse for vand- og havressourcer, og der lægges en plan for kompenserende tiltag. Analysen af vandressourcerne skal være i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF. Herunder analyseres poten-tiel miljøforringelse og påvirkning på vandkvalitet samt vandstress. Resultaterne udformes i en forvaltningsplan.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            Risikoanalyse er foretaget, såfremt der foreligger dokumentation for:

            A. Byggetilladelse.

            Eller

            

            B. Alternativt kan dokumentation i form af forvaltningsplan iht. direktiv 2000/60/EF udført af relevant myndighed8 anvendes, inden bygningen er færdigmeldt.

            NOTE 2 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M3. 2.

            En forvaltningsplan vurderes at være tilstrækkelig i en dansk kontekst, så længe aktivitetens gældende vandom-rådeplan refererer til forvaltningsplanen. I dag er alle byggetilladelser i Danmark underlagt en vandområdeplan, hvor kommunen er forpligtet til at tage stilling til vandmiljøet. Nuværende vandområdeplaner er udført på nationalt niveau, og Miljøministeriet er den ansvarlige vandplanlægningsmyndighed (dog med delegerede opgaver udført af Miljøstyrelsen). Vandområdeplanerne er opdelt i distrikter og hovedvandoplande, som kan findes på Miljøministeriets side om Vandområdeplanerne [5]. Det anbefales, at forvaltningsplanen bekræfter, at byggetilladelsen er givet på retmæssigt grundlag iht. direktiv 2000/60/EF ved at lokalisere byggeriet og dets nærhed til vandmiljømålsatte områder, eventuelt ved brug af MiljøGIS. Ved tvivl om aktivitetens indvirkning på det lokale vandmiljø kan hovedvandoplandets vandråd med fordel kontaktes. Hvis der er udarbejdet VVM-undersøgelser ifm. aktiviteten, kan disse med fordel indgå i forvaltningsplanen. Når der bygges i områder uden for vandområdeplanerne (fx Færøerne og Grønland eller med forslag til nye landområder), anbefales det at foretage en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, som omfatter en vurdering af indvirk-ningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF.

            Begrundelsen for, at byggetilladelsen alene kan være en garanti for, at der er foretaget en risikoanalyse for vand- og havressourcer samt kompenserende tiltag, fastsættes i taksonomiens Tillæg B, hvor der henvises til, at risici skal konstateres og håndteres i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv (2000/60/EF). EU’s vandrammedirektiv er udmøntet i lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017). Ansvaret for kvaliteten af risiko-analyser i vandplanerne er placeret på myndighedsniveau, og det er regioner og kommuner, der stilles til ansvar for at udarbejde og håndhæve planerne bl.a. gennem lokalplaner, miljøplaner og byggetilladelser. Private aktører vurderes af den årsag ikke at kunne stilles direkte til ansvar for implementeringen af 2011/92/EU, hvorfor en generel henvisning til den gældende implementering af vandområdeplan vurderes at være tilstrækkelig dokumentation.

    • DNSH: Klimamål 4: Omstilling til en cirkulær økonomi

        Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.4, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

      • Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav

        • 7.1. M4. 1

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            

            Genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald af mindst 70 % af det ikke-farlige bygge- og nedrivningsaffald genereret på byggepladsen9 ,

            

            som skal forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse10 i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU’s protokol om bygge- og nedrivningsaffald.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            Affaldsregnskab underbygget med følgesedler eller opgørelser over bygge- og ned-rivningsaffald (fra affaldshåndteringsselskaber), inkl. hensigt om behandlingsopgørelse efter afhentning. Beregning, der tyde-ligt summerer andelen af genbrugt og gen-anvendeligt bygge- og nedrivningsaffald i vægtprocent.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M4. 1.

            I Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet defineres affald som ”ethvert stof eller enhver genstand, som indehave-ren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med” [13].

        • 7.1. M4. 2

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            Håndtering af bygge- og nedrivningsaffald skal ske således, at affaldsproduktionen be-grænses, under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af til-gængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            Mindst en af følgende:

            

            A. Affaldshåndteringsplan, så virksomheden altid opfylder EU’s protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald [6] og sortering iht. affaldsfraktioner implementeret i Affaldsdatasystemet ADS11.

            Eller

            B. Projektspecifik plan for sikkerhed og sundhed med beskrivelse af affaldstiltag, inkl. placering af affaldscontainere, sikker håndtering af farlige stoffer og guide til korrekt affaldshåndtering på byggepladsen. Planen bør implementere EU’s protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald, bilag F [6] og EU-Levels, indikator 2.2 [21].

            NOTE 2 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M4. 2.

            Det anbefales at redegøre for al affald, som indgår i byggeprojektet, fordi der på nuværende tidspunkt ikke findes en entydig fælles definition af nedrivnings- og byggeaffald.

            Særligt for virksomheder skal der foretages en ressourcekortlægning med henblik på at identificere, hvilke dele af en bygning der kan genbruges eller genanvendes, hvis den økonomiske aktivitet også kan kategoriseres som ”ned-rivning” (7.2 Renovering af eksisterende bygninger). Her anbefales det at udarbejde en projektspecifik plan for sikkerhed og sundhed (7.1. M4. 2.B) og specifikt inkludere tjeklisten i EU-protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald, bilag F [6].

        • 7.1. M4. 3

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            Bygningens design og byggeteknik under-støtter cirkularitet med reference til DS/ISO 20887:2020 [24] eller lignende standarder for bygningers cirkularitet, tilpasningsevne, fleksibilitet og ressourceeffektivitet.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            Beskrivelse af tiltag, som dokumenterer, hvordan bygningen understøtter cirkularitet, tilpasningsevne, fleksibilitet og ressourceeffektivitet. Beskrivelserne skal som minimum tage udgangspunkt i EU-Level(s)-, indikator 2.3 [22], 2.4 [23], og der opfordres til anvendelse af DS/ISO 20887:2020 [24].

            NOTE 3 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M4. 3.

            Som minimum bør der være beskrivelser af de valgte tiltag for øget cirkularitet, der er udarbejdet til byggeriet, herunder design-for-adskillelse, tilpasningsevne, fleksibilitet og ressourceeffektivitet. Disse begreber nævnes ek-splicit i taksonomien. Det skal desuden bemærkes, at et af de primære formål er ”målbarhed”, hvorfor det må til-stræbes at sandsynliggøre en målbar effekt af tiltagene i indsamlingen og dokumentationen for alle beskrivelser.

            Taksonomien fokus på cirkularitet i den Delegerede retsakt for miljø (C(2023) 3851 final, annex 2) [25] anvender EU-Level(s) som system for dokumentation af ovenstående begreber. Derfor forventes overholdelse af DNSH for 7.1 med væsentligt bidrag til andre af de 6 miljømål at skulle anvende tilsvarende systematik og metode.

            Det anbefales at anvende DS/ISO 20887:2020 til at beskrive principper og definitioner. Som måleredskab og for grænseværdier skal der typisk refereres til best practice og processer anvendt i branchen. Nedenfor listes en ræk-ke af de mere udbredte metoder, det anbefales at anvende:

            EU-Level(s): 2. Resource efficient and circular material life cycles [14], [21], [22], [23]

            Materialepas/Bygningspas [15], [16]

            Cirkularitet [12], [13], anneks E i denne vejledning

            Tilpasningsevne og fleksibilitet [17]

            Ressourceeffektivitet [18].

    • DNSH: Klimamål 5: Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

        Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.5, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

        Det skal bemærkes, at følgende anbefalinger medtager dokumentation for potentielt farlige stoffer (5.1.f), som indtil januar 2025 principielt kan undlades. Da de fleste virksomheder allerede i 2024 indhenter oplysninger om byggevarer forud for byggeri i 2025, vil der kun i få tilfælde være dokumentation for materialer indeholdende stoffer, der opfylder kriterierne i EF 1272/2008 i de fareklasser eller farekategorier, der er nævnt i artikel 57 i (EF) 1907/2006. Dette er oplyst i forbindelse med de ændrede betingelser i Amendments to Delegated Regulation (EU) 2021/2139, C(2023) 3850 / 3 Artikel 2.

      • Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav

          

          Forureningsforebyggelse ved opførelse af nye bygninger gennemføres, såfremt der er anvendt byggematerialer og -komponenter og relevante bygningsdele12

          

          med indhold af kemiske substanser13. Forureningsforebyggelse forudsætter desuden, at aktiviteten ikke medvirker til fremstilling eller markedsføring af de kemiske substanser anført i 7.1. M5. 1.a-f.

           

        • 7.1. M5. 1

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M5. 1.a Persistente organiske miljøgifte (forordning (EU) 2019/1021).

            7.1. M5.1.b Kviksølv og kviksølvforbindelser (forordning (EU) 2017/852).

            7.1. M5. 1.c Ozonlagsnedbrydende stoffer (forordning (EF) 1005/2009).

            7.1. M5. 1.d Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr iht. RoHs-direktivet ((EU) 2011/65).

            7.1. M5. 1.e Persistente og bioakkumulerende stoffer, der optræder på kandidatlisten i REACH-forordningen ((EF) 1907/2006).

            

            7.1 M5. 1.f.1 Stoffer og relevante substanser, uanset om det er som stoffer eller i blandinger eller i artikler, i en koncentration over 0,1 % [w/w], der opfylder kriterierne i REACH-forordningens artikel 57 (EF) 1907/2006), og som har optrådt på kandidatlisten i mindst 18 måneder, jf. artikel 59. Der vil være en undtagelse, hvis det kan dokumenteres af operatøren, at der ikke findes andre egnede al-ternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de bruges under kontrollerede forhold14.

            7.1. M5. 1.f.2 Derudover må aktiviteten ikke medvirke til fremstilling, tilstedeværelse eller markedsføring af potentielt farlige stoffer og relevante substanser med anden særlig farlig karakter i koncentrationer over 0,1 % [w/w], der opfylder kriterierne i (EF) 1272/2008 i de fareklasser eller farekategorier, der er nævnt i artikel 57 (EF) 1907/2006. Undtagelsesvist tillades det, hvis det vurderes og dokumenteres af operatøren, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de bruges under kontrollere-de forhold.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            

            7.1. M5. 1.a-f For hver bygningsdel15 nævnt i an-neks B dokumenteres følgende:

            

            A. Sikkerhedsdatablade, som har fulgt ECHA-20-H-25-DA version 4.0 eller senere, kan anvendes, hvor sikkerhedsdatablade i forvejen er lovpligtige16.

            Og

            B. Producenterklæring om, at byggevaren ikke indeholder 5.1.a-5.1.f-substanser, i tabelform som anvist i anneks D.

            

            Såfremt byggevarer indeholder stoffer iht. 7.1. M5. 1.f.1 eller 7.1. M5. 1.f.2, skal byggevaren de-klareres, og såfremt grænseværdi af 0,1 % overskrides, skal dokumentation for, at alterna-tive byggevarer eller byggeteknikker ikke eksi-sterer, foreligge i form af en rapport udfærdiget af den relevante operatør17.

            Eller

            C. Tredjepartsverificeret deklaration for substan-ser som anvist i anneks D.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af tekniske screeningskriterier, pkt. 7.1. M5. 1 og 7.1. M5. 2.

            Denne vejledning indeholder to afgrænsende bilag (anneks B og anneks C), dels med henblik på samkørsel af dansk byggelovgivning, dels for at fjerne krav fra bygningsdele, som ikke er omfattet af EU’s byggevareforordning (EU) 305/2011), og dels for at definere en acceptabel bagatelgrænseliste for branchen.

            Anneks B er en udbygget bruttoliste på baggrund af Bygningsreglementet § 297 stk. 4 bilag 2, tabel 6, som anvendes til opgørelse af klimapåvirkninger af bygninger i Danmark.

            Anneks C er en bruttoliste baseret på input fra Eurofins. Annekset beskriver de typer af bygningsdele, som erfa-ringsmæssigt kan indeholde formaldehyd eller flygtige organiske forbindelser (VOC). Der opereres med forskellige anbefalede bagatelgrænser for forskellige lande og mærkningsordninger. Derudover beskriver vejledningen en proces for indsamling af producenterklæringer. Her henvises til anneks D.

            Producenterklæringer skal være for materialet/produktet og ikke på byggeprojektet. Producenterklæringer er typisk gyldige i op til 5 år og skal være gyldige ved indkøb af materialet/produktet. Desuden skal erklæringerne gøres tilgængelige på opfordring af kunder og investorer. Det anbefales, at erklæringer indhentes hvert 3. år.

            Sikkerhedsdatablade kan undtagelsesvist anvendes som dokumentation uden producenterklæring, hvis de er ud-stedt indenfor 3 år af byggetilladelsen og der tydeligt fremgår vægtprocent for 7.1. M5. 1.a-f-substanser og evt. for m3-koncentrationer for materialer nævnt i anneks C. udførelse af prøvning vurderes at være for omfattende til, at man kan stille krav herom. Det anbefales på den bag-grund, at vægtprocent og koncentrationer opgøres via producenterklæring, uanset om grænseværdier overskrides.

            Det bemærkes, at produkterklæringer og sikkerhedsdata (i sin nuværende form) over tid må forventes ikke at være tilstrækkelig dokumentation og vil skulle indeholde dokumentation for prøvning og grænseværdier via anviste metoder eller krav til tredjepartsverificerede produkter. Det anbefales på den baggrund allerede nu at anvende producenterklæringer, som er tredjepartsverificeret.

            NOTE 2 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M5. 1.f.

            Punkt g) i Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og bekæmpelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier er valgt udeladt af tabel 1.5.1, fordi punktet bortfalder pr. 1. januar 2025 efter æn-dringer indført i Commission Delegated Regulation c(2023) 2850 final [5] [28] [29]. Pkt. 7.1. M5. 1.f.2 vil også bortfalde samtidig med g). Afhængigt af fortolkning af C(2023) 3850 final, Artikel 2’s retmæssige ibrugtagning, kan der imødekommes en overgangsperiode indtil 1. januar 2025.

            NOTE 6 Bemærkninger til fortolkning af dokumentationskrav, pkt. 7.1. M5. 1.a-f.

            Det anbefales, at kemikrav så vidt muligt ikke står i vejen for anvendelse af genbrugsmaterialer.

        • 7.1. M5. 2

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M5. 2 Forebyggelse mod emissioner af formalde-hyd og flygtige organiske forbindelser (VOC) i kontakt med personer i bygningen: Rele-vante bygningsdele udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m³ luft i testkammer og mindre end 0,001 mg af kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser målt pr. m³ luft i testkammer i overensstemmelse med DS/EN 16516, DS/ISO 16000-3:2011, DS/EN ISO 717-1 eller andre tilsvarende standardiserede prøvningsbetingelser og bestemmelsesmetoder.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M5. 2 For hver bygningsdel nævnt i anneks C, og som potentielt påvirker indeklimaet, do-kumenteres følgende:

            Producenterklæring om, at byggevaren ikke indehol-der værdier, der overskrider grænseværdierne for 5.2-substanser i tabelform som anvist i anneks D.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af tekniske screeningskriterier, pkt. 7.1. M5. 1 og 7.1. M5. 2.

            Denne vejledning indeholder to afgrænsende bilag (anneks B og anneks C), dels med henblik på samkørsel af dansk byggelovgivning, dels for at fjerne krav fra bygningsdele, som ikke er omfattet af EU’s byggevareforordning (EU) 305/2011), og dels for at definere en acceptabel bagatelgrænseliste for branchen.

            Anneks B er en udbygget bruttoliste på baggrund af Bygningsreglementet § 297 stk. 4 bilag 2, tabel 6, som anvendes til opgørelse af klimapåvirkninger af bygninger i Danmark.

            Anneks C er en bruttoliste baseret på input fra Eurofins. Annekset beskriver de typer af bygningsdele, som erfa-ringsmæssigt kan indeholde formaldehyd eller flygtige organiske forbindelser (VOC). Der opereres med forskellige anbefalede bagatelgrænser for forskellige lande og mærkningsordninger. Derudover beskriver vejledningen en proces for indsamling af producenterklæringer. Her henvises til anneks D.

            Producenterklæringer skal være for materialet/produktet og ikke på byggeprojektet. Producenterklæringer er typisk gyldige i op til 5 år og skal være gyldige ved indkøb af materialet/produktet. Desuden skal erklæringerne gøres tilgængelige på opfordring af kunder og investorer. Det anbefales, at erklæringer indhentes hvert 3. år.

            Sikkerhedsdatablade kan undtagelsesvist anvendes som dokumentation uden producenterklæring, hvis de er ud-stedt indenfor 3 år af byggetilladelsen og der tydeligt fremgår vægtprocent for 7.1. M5. 1.a-f-substanser og evt. for m3-koncentrationer for materialer nævnt i anneks C. udførelse af prøvning vurderes at være for omfattende til, at man kan stille krav herom. Det anbefales på den bag-grund, at vægtprocent og koncentrationer opgøres via producenterklæring, uanset om grænseværdier overskrides.

            Det bemærkes, at produkterklæringer og sikkerhedsdata (i sin nuværende form) over tid må forventes ikke at være tilstrækkelig dokumentation og vil skulle indeholde dokumentation for prøvning og grænseværdier via anviste metoder eller krav til tredjepartsverificerede produkter. Det anbefales på den baggrund allerede nu at anvende producenterklæringer, som er tredjepartsverificeret.

            NOTE 3 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M5. 2.

            Formuleringen er ændret jf. FAQ221219.119. Ordlyden er nu følgende: “(...) the reference is meant to refer to m³ of chamber air in the test system. The formulation could be corrected (…).”

        • 7.1. M5. 3

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M5. 3 Hvis bygningen er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), undersøges området for potentielle forurenende stoffer.X

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M5. 3 For byggegrunden dokumenteres et af følgende:

            A. Kortlægningspotentiale afklares ved dokumentation for, at der er eller ikke er årsag til mis-tanke om jordforurening, hvis området er registreret mindst ved vidensniveau V1 i Danmarks Miljøportal [26][27]. Hvis V1 er registreret, skal der også vedlægges dokumentation i form af en § 8-tilladelse fra kommunen.

            

            B. Hvis området er klassificeret som et V2-byggefelt, forudsættes det, at en jordprøveun-dersøgelse har kunnet dokumentere forurening på grunden. Resultatet skal vedlægges som dokumentation i form af en § 8-tilladelse fra kommunen 19.

             

            Alternativt

            C. Såfremt en myndighed er opfordret til at igang-sætte en jordforureningsundersøgelse iht. DS/ISO 18400-serien, men ikke har udført denne endnu, skal dokumentation herom foreligge.

            NOTE 4 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M5. 3.

            Det er endnu uklart, hvorvidt jord udpeget iht. jordforureningslovens § 50a (byzone), som antages at være lettere forurenet, direkte kan oversættes til ”brownfieldområde”. Det vurderes, at oversættelsen kan anvendes, men ikke at det er garanti for ” investigation of contaminants on a potentially contaminated site” jf. FAQ 221219.121[39] i en dansk kontekst. Vidensniveauerne V1 og V2 jf. jordforureningslovens kapitel 2 både definerer, om et område er bygget på brownfieldområder, og at områderne har været undersøgt i tilstrækkelig grad. En byggetilladelse er ikke en garanti for, at der er foretaget jordbundsundersøgelser. Det kan derfor ikke udelukkes, at myndigheder vil udstede byggetilladelser på trods af, at der kan være mistanke om jordbundsforurening. Det vurderes således, at byggetilladelsen ikke er tilstrækkelig som dokumentationsgrundlag for fravær af jordbundsforurening – altså om 7.1. M5. 3.B aktiveres.

            I Danmark anses data indhentet fra DKjord (fx via Danmarks Miljøportal) at være tilstrækkelig information og dokumentation iht. DS/ISO 18400-serien for områder, hvor der er gennemført V1 og V2-undersøgelser.

            Dog anbefales det for 7.1. M5. 3.B, at tilladelse efter jordforureningsloven § 8 erhverves fra bygherre som dokumentation for, at kommunalbestyrelsen har behandlet og godkendt byggeri på den pågældende grund, og dokumentation i jf. med retningslinjer fra kommunalbestyrelsen vedlægges, til trods for at der ikke eksplicit stilles krav om udbedring/håndtering af forurenet jord.

        • 7.1. M5. 4

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M5. 4 Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            

            7.1. M5. 4 Arbejdsmiljøplanen (plan for sikkerhed og sundhed (PSS) 20 ) skal indeholde en beskrivelse af, hvordan af relevante emissioner støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder er forebygget på det pågældende byggeri.

            NOTE 5 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M5. 4.

            Det er endnu uafklaret, hvad der menes med tilstrækkelige ”foranstaltninger” for at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. Omfanget af støjreducerende tiltag er der-for ikke afklaret, fx er det uklart, hvordan konkrete påbud for støj fra byggeplads kan indvirke på et byggeris compliance. Det anbefales på den baggrund, at arbejdsmiljøplanen specifikt udpeger støjreducerende foranstaltninger, fx naboklager om støj. Tilsvarende anbefales det, at præcision i arbejdsmiljøplanens ”foranstaltninger” specificeres for de andre nævnte forhold i 7.1. M5. 4. Det vurderes dog, at så længe ”arbejdsmiljøplan for sikkerhed og sund-hed” overholder dansk lov, er dette punkt dokumenteret iht. EU’s taksonomi.

    • DNSH: Klimamål 6: Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

        Screeningskriterierne fra EU-taksonomien gengives i anneks A, A.6, og nedenfor ses i kolonner fortolkning af screeningskriterier samt dokumentationskrav i en dansk kontekst. Fodnoter anvendes til at uddybe mulige dokumentationsformer, og noter under tabellen anvendes til supplerende bemærkninger. Nummereringen i tabellen angiver nummeret på den økonomiske aktivitet, der referes til i den Delegerede retsakt, 7.1., efterfulgt af miljømålet, fx M1., samt den del af det tekniske screeningskriterie, der fortolkes, fx 7.1. M1. 1.

      • Fortolkning af tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav

        • 7.1. M6. 1

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M6. 1 Miljøkonsekvensscreening foretages i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, og på baggrund heraf gennemføres nødvendige afbødende foranstaltninger.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M6. 1 For overholdelse dokumenteres følgende:

            A. Byggetilladelse.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 1-3.

            Miljøkonsekvensscreening skal udføres af den udpegede myndighed jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU. I Danmark er selve screeningen sikret, når kommunen har udstedt byggetilladelsen til et byggeri, uanset om eventuelle VVM-undersøgelser er foretaget.

        • 7.1. M6. 2

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M6. 2 Biodiversitetsanalyse foretages i tilfæl-de af, at bygningen er placeret i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (Natura 2000), og på baggrund heraf gennemføres nødvendige afbødende foranstaltninger.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M6. 2 For overholdelse dokumenteres følgende:

            A. Kortudtræk fra Natura 2000 via www.mst.dk.

            Hvis der er tvivl om ”nærhed” til biodiversitetsfølsomme områder:

            B. Dialog med myndigheder om definition af nærhed.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 1-3.

            Miljøkonsekvensscreening skal udføres af den udpegede myndighed jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU. I Danmark er selve screeningen sikret, når kommunen har udstedt byggetilladelsen til et byggeri, uanset om eventuelle VVM-undersøgelser er foretaget.

            NOTE 2 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 2.

            Det er uklart, hvad der definerer nærhed af biodiversitetsfølsomme områder (Natura 2000) og dermed udstrækningen af evt. nødvendige afbødende foranstaltninger. Det anbefales at medtage VVM-undersøgelse som dokumentation, uanset om undersøgelsen definerer nærheden af biodiversitetsfølsomme områder, og der ikke bygges direkte på Natura 2000-områder.

        • 7.1. M6. 3.a - Byggeriet må ikke opføres på følgende områder

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M6. 3.a Agerjord og dyrkningsarealer med moderat til høj jordfrugtbarhed og underjordisk biodiversitet som omhandlet i EU’s LUCAS-undersøgelse [20].

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M6. 3.a For overholdelse dokumenteres følgende:

            A. Byggetilladelse.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 1-3.

            Miljøkonsekvensscreening skal udføres af den udpegede myndighed jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU. I Danmark er selve screeningen sikret, når kommunen har udstedt byggetilladelsen til et byggeri, uanset om eventuelle VVM-undersøgelser er foretaget.

            NOTE 3 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 3.A-C.

            Iht. Kommissionens svar i FAQ: How should financial and no-financial undertakings report Taxonomy-eligible economic activities and assets in accordance with the Taxonomy Regulation Article 8 Disclosures Delegated Act? af 19. december 2021 [31] tillades principielt ethvert byggeri, såfremt myndighederne har givet (bygge)tilladelse: “It should be noted that if according to the applicable laws and spatial planning regime it would be allowed or permitted by the authorities to build on the parcel of land, this DNSH criterion is always met. So, the provisions here are most relevant in places with no clear zoning/planning law.” Yderligere bemærkes, at: “On this basis, the building permit can be used as proof of compliance to show that new construction is not built on the land types in points (a), (b) and (c) of the criterion.” Præciseringen fra Kommissionen betyder, at byggetilladelsen kan anvendes som dokumentation for 7.1. M6. 3.a-c.

            Det anbefales alligevel at skelne mellem byggetilladelser, da byggetilladelser til fx kontor- og boligbyggeri ikke kræver en VVM-undersøgelse, mens en byggetilladelse til et hotel udenfor byområder gør. Det betyder, at der i dansk lov er større sikkerhed for konkret stillingtagen til biodiversitet og økosystemer, når byggeriet overholder miljøvurderingslovens Bilag 1 eller 2 [7].

            NOTE 4 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 3.a.

            Det er endnu uafklaret, hvad der menes med moderat til høj jordfrugtbarhed. Den nuværende reference til LU-CAS-undersøgelser [20] udfolder ikke meningen med jordfrugtbarhed og underjordisk biodiversitet.

        • 7.1. M6. 3.b - Byggeriet må ikke opføres på følgende områder

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M6. 3.b Greenfield-områder med anerkendt høj biodiversitetsværdi og områder, der fungerer som levested for truede arter (flora og fauna), opført på den europæiske rødliste eller IUCN’s rødli-ste [33].

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M6. 3.b For overholdelse dokumenteres følgende:

            A. Byggetilladelse.

            Og B, C, D eller E herunder

            Jf. Note 3

            B. Undersøgelse baseret på artskortlægning ved anvendelse af Landbrugsstyrelsens HNV-indekset [30]. Værdier over 5 betragtes som høj værdi.

            C. Undersøgelse baseret på artskortlægning (observationer via www.arter.dk filtreret på kategorierne CR, EN, VU og NT) sammenholdt med den danske rødliste (MiljøGIS filtreret på observationer, levesteder og leveområder). Hvis der er sammenfald for truede arter, skal der foretages en biologisk undersøgelse, og denne skal dokumenteres.

            D. Af lokalplan (eller kommentarer hertil) fremgår det, at det eller de påvirkede områder ikke er omfattet af den europæiske rødliste.

            E. Biodiversitetsrapport (med udgangspunkt i krav om IUCN’s rødliste) er udført på det pågældende byggeri og dets område.

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 1-3.

            Miljøkonsekvensscreening skal udføres af den udpegede myndighed jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU. I Danmark er selve screeningen sikret, når kommunen har udstedt byggetilladelsen til et byggeri, uanset om eventuelle VVM-undersøgelser er foretaget.

            NOTE 3 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 3.A-C.

            Iht. Kommissionens svar i FAQ: How should financial and no-financial undertakings report Taxonomy-eligible economic activities and assets in accordance with the Taxonomy Regulation Article 8 Disclosures Delegated Act? af 19. december 2021 [31] tillades principielt ethvert byggeri, såfremt myndighederne har givet (bygge)tilladelse: “It should be noted that if according to the applicable laws and spatial planning regime it would be allowed or permitted by the authorities to build on the parcel of land, this DNSH criterion is always met. So, the provisions here are most relevant in places with no clear zoning/planning law.” Yderligere bemærkes, at: “On this basis, the building permit can be used as proof of compliance to show that new construction is not built on the land types in points (a), (b) and (c) of the criterion.” Præciseringen fra Kommissionen betyder, at byggetilladelsen kan anvendes som dokumentation for 7.1. M6. 3.a-c.

            Det anbefales alligevel at skelne mellem byggetilladelser, da byggetilladelser til fx kontor- og boligbyggeri ikke kræver en VVM-undersøgelse, mens en byggetilladelse til et hotel udenfor byområder gør. Det betyder, at der i dansk lov er større sikkerhed for konkret stillingtagen til biodiversitet og økosystemer, når byggeriet overholder miljøvurderingslovens Bilag 1 eller 2 [7].

            NOTE 5 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 3.b.

            Det er endnu uafklaret, hvad der menes med anerkendt høj biodiversitetsværdi. Den nuværende reference til IUCN beskriver ikke graden/grænseværdien for truede arter. Hos IUCN kan der laves opslag for hhv. Danmark, Færøerne og Grønland, hvor Danmark eksempelvis har 14 CR (critically endangered), 16 EN (endangered) og 89 VU (vulnerable) arter. Om der skal undersøges for flere arter fx NT (near threatened) eller DD (data deficient) er ikke entydigt, men det anbefales som minimum at undersøge for CR, EN og VU. Se i øvrigt IUCN’s rødliste [33] og den danske portal Arter [34].

        • 7.1. M6. 3.c - Byggeriet må ikke opføres på følgende områder

          • Fortolkning af tekniske screeningskriterier

            7.1. M6. 3.c Områder defineret som skov.

            Fortolkning af dokumentationskrav

            7.1. M6. 3.c For overholdelse dokumenteres følgende:

            A. Byggetilladelse.

            Og hvis der er tvivl om, hvorvidt der bygges i skovområde: B eller C herunder

            Jf. note 3

            B. Dialog med myndigheder om definition af skov.

            C. Dokumentation iht. Naturstyrelsens definition [32].

            NOTE 1 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 1-3.

            Miljøkonsekvensscreening skal udføres af den udpegede myndighed jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU. I Danmark er selve screeningen sikret, når kommunen har udstedt byggetilladelsen til et byggeri, uanset om eventuelle VVM-undersøgelser er foretaget.

            NOTE 3 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 3.A-C.

            Iht. Kommissionens svar i FAQ: How should financial and no-financial undertakings report Taxonomy-eligible economic activities and assets in accordance with the Taxonomy Regulation Article 8 Disclosures Delegated Act? af 19. december 2021 [31] tillades principielt ethvert byggeri, såfremt myndighederne har givet (bygge)tilladelse: “It should be noted that if according to the applicable laws and spatial planning regime it would be allowed or permitted by the authorities to build on the parcel of land, this DNSH criterion is always met. So, the provisions here are most relevant in places with no clear zoning/planning law.” Yderligere bemærkes, at: “On this basis, the building permit can be used as proof of compliance to show that new construction is not built on the land types in points (a), (b) and (c) of the criterion.” Præciseringen fra Kommissionen betyder, at byggetilladelsen kan anvendes som dokumentation for 7.1. M6. 3.a-c.

            Det anbefales alligevel at skelne mellem byggetilladelser, da byggetilladelser til fx kontor- og boligbyggeri ikke kræver en VVM-undersøgelse, mens en byggetilladelse til et hotel udenfor byområder gør. Det betyder, at der i dansk lov er større sikkerhed for konkret stillingtagen til biodiversitet og økosystemer, når byggeriet overholder miljøvurderingslovens Bilag 1 eller 2 [7].

            NOTE 6 Bemærkninger til fortolkning af teknisk screeningskriterie, pkt. 7.1. M6. 3.c.

            Det er endnu uafklaret, hvorvidt områder defineret som skov i Danmark svarer til definitionen i EU’s taksonomi. Af hovedteksten i Global Forest Resources Assessment (Terms and definitions) 2020 [36] fremgår følgende: ”Definitionen omfatter ikke landområder, der hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål”, hvilket peger på en planmæssig (fx lokalplan) definition af skov i området. Af Danmarks Miljøportal fremgår det, at: ”træbevoksede områder er på minimum 2.500 m2, mens skove kan være mindre end 2.500 m2, hvis de er ud-peget administrativt. I data skelnes mellem skov, bymæssig skov og plantebælte”. For yderligere og mere detaljeret information om skov henvises til specifikationen på GeoDanmarks hjemmeside.

  • 7.2 Renovering af eksisterende bygninger

  • 7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger

Fagområder Byggeri og anlæg EU's taksonomi Taksonomikompas for byggeriet test

Sprog

  • Dansk
  • English
  • Om standarder
    • Hvad er en standard?
    • CE-mærkning
    • Ledelsessystemer
    • Viden
  • Udvalg
    • Deltag i standardisering
    • Oversigt over udvalg
    • Internationalt
  • Kurser og events
    • Kurser
    • DS Academy
    • Events, webinarer og temamøder
  • Køb og ydelser
    • Få adgang til standarder
    • Guides, pakker og håndbøger
    • Rådgivning
  • I fokus
    • Fokusområder
    • Lovgivning
    • Fagområder
    • Nyheder og artikler
  • Om DS
    • Hvem er vi
    • Fondens uddelingspolitik
    • Ansættelse og ledige stillinger
    • Kontakt

Fonden Dansk Standard

  • Göteborg Plads 1
  • DK-2150  Nordhavn

T: +45 39 96 61 01
E: dansk.standard@ds.dk
CVR-nr. DK-11733212

Kundeservice
Brug for hjælp til at købe standarder
kontakt vores kundeservice

 

Vores certificeringer
Dansk Standard er certificeret
efter DS/EN ISO 9001:2015, DS/EN ISO 14001:2015 og DS 5001:2022.

Vi er medlem af

ISO IEC CEN CENELEC ETSI

Ophavsret © 2025 Fonden Dansk Standard. Alle rettigheder forbeholdes.
Privatlivspolitik