Endagskursus

Årsagsanalysei praksis - fra hændelse til varig læring

Lær at gennemføre effektive årsagsanalyser, der går bag symptomerne. Få styr på metode, proces og organisatorisk ramme i dit ledelsessystem – og skab læring, der forebygger gentagelser.

Om kurset

På dette kursus får du en sammenhængende forståelse af hele årsagsanalyseprocessen – fra beslutningen om, hvornår en hændelse skal analyseres, til hvordan resultater omsættes til konkrete forbedringer, der faktisk forebygger gentagelser.

Du arbejder med årsagsanalyser som en styret proces, forankret i ledelsessystemet og PDCA-tankegangen – ikke som en isoleret øvelse. Vi har fokus på systemiske, organisatoriske og menneskelige faktorer og på at flytte analysen væk fra individforklaringer og brandslukning.

Kurset er praksisnært: Du arbejder med virkelighedsnære cases, kombinerer metoder som 5 x Why, fiskebensanalyse, A3 og risikovurdering og træner dokumentation og formidling af resultater.

Efter kurset kan du selvstændigt planlægge, gennemføre og validere en robust årsagsanalyse og bidrage aktivt til læring og forbedring i din organisation.

Det får du ud af kurset

  • Evnen til selvstændigt at planlægge, gennemføre og dokumentere en årsagsanalyse – fra hændelse til færdig udredning
  • En klar forståelse af hele processen og rammen omkring analysen, ikke kun enkeltværktøjer
  • Konkrete metoder til at identificere rodårsager frem for symptomer – også når årsagerne er organisatoriske eller systemiske
  • Træning i at kombinere værktøjer (fx 5 x Why, fiskeben, A3 og risikovurdering) og anvende dem i praksis
  • Større sikkerhed i formidling af resultater og anbefalinger, så analysen skaber handling og læring

Det får din virksomhed ud af kurset

  • Mere konsistente årsagsanalyser, der forebygger gentagelser
  • Mindre brandslukning og mere systematisk læring og forbedring
  • En fælles metode og tilgang, der kan forankres i ledelsessystemet og PDCA
  • Bedre beslutningsgrundlag for korrigerende handlinger og prioritering af indsatser
  • Øget modenhed i organisationens arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø, miljø og risici

Målgruppe

Kurset henvender sig til medarbejdere og ledere, der arbejder med hændelser, afvigelser og forbedringer i praksis – og som enten gennemfører eller rammesætter årsagsanalyser:

  • Arbejdsmiljø , miljø , kvalitets  og QHSE ansvarlige med ansvar for udredning af hændelser og afvigelser
  • Ledere og specialister, der fastlægger rammer, metoder og krav til årsagsanalyser i organisationen
  • Praktikere, der deltager i eller leder analysearbejde og ønsker at styrke kvaliteten og effekten af analyserne
  • Organisationer med ledelsessystemer (fx ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001), der vil bevæge sig fra brandslukning til systematisk læring

Kurset kræver ikke forhåndskendskab til specifikke analyseværktøjer, men henvender sig til deltagere, der ønsker at arbejde mere struktureret og professionelt med årsagsanalyser.

Undervisere på kurset

Signe MalbergSigne Malberg, chefkonsulent i Dansk Standard med mere end 15 års praktisk erfaring med at opbygge, implementere og udvikle ledelsessystemer i både offentlige og private virksomheder. Signe har solid erfaring med den daglige drift af ledelsessystemet og kender de udfordringer, der kan opstå når standardens krav skal omsættes til et værdiskabende ledelsessystem. Signe har desuden mange års erfaring som auditansvarlig og intern auditor og er uddannet Lead auditor i ISO 14001 og ISO 9001.

Lise Stampe Jakobsen er en erfaren specialist hos Novo Nordisk med mange års praktisk erfaring inden for procesoptimering, kvalitetsarbejde og implementering af robuste systemer i en højt reguleret industri. Hun har dyb indsigt i, hvordan komplekse krav omsættes til effektive arbejdsgange, der både understøtter compliance og skaber reel operationel værdi. Lise har solid praktisk erfaring med udførelse af udredninger og årsagsanalyser indenfor sikkerhed og miljø fra bl.a. Ørsted, Radius, Coloplast og Novo. Lise arbejder med drift og udvikling af processer på tværs af organisationen, og har derigennem opbygget en stærk forståelse for samspillet mellem kvalitet, dokumentation, risikostyring og daglig drift. Lise har desuden solid erfaring med auditforberedelse, intern opfølgning og samarbejde på tværs af fagområder, hvor hun bidrager med både faglig tyngde og en praktisk, løsningsorienteret tilgang.

Program

  • Velkomst og præsentation af undervisere og deltagere
  • Introduktion til årsagsanalyser
  • Årsagsanalyse som styret proces
  • Initiering af analysen og fastlæggelse af fakta
  • Analyse og identifikation af rodårsager
  • Resultater, handling og læring


Firmakursus – tilpasset jeres behov

Vi tilbyder kurset som skræddersyet firmakursus, hvor vi tilpasser indhold, niveau og format til præcis din virksomheds behov og hverdag med udgangspunkt i konkrete udfordringer og praksis. Kontakt kursusafdelingen på kurser@ds.dk, så vi sammen kan finde den løsning, der passer jer bedst.

Dato for afholdelse

Der er et problem med at hente datoer på nuværende tidspunkt. Kontakt venligst kurser@ds.dk.

Andre relevante kurser

Dansk Standard kurser

Vi har adgang til den nyeste viden og indflydelse på europæisk og internationalt niveau. Vores undervisere har erfaring med anvendelse og implementering af standarder og ledelsessystemer og deltager aktivt i relevante standardiseringsudvalg.

Find det kursus, der passer netop dig og tilmeld dig allerede i dag. Vi tilbyder også særligt tilpassede firmakurser. Leder du efter et skræddersyet tilbud til hele virksomheden? Besøg DS Academy her.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte vores kursusafdeling for yderligere informationer.

E-mail: Kurser@ds.dk
Telefon: 39966101