Energiledelse er et godt valg for både bundlinje og klima

13. august 2018

Energiledelse er et godt valg for både bundlinje og klima

I slutningen af august publiceres den reviderede udgave af ISO 50001, Energiledelse. Standarden definerer et energiledelsessystem, der hjælper virksomheder med at sænke energiforbruget til gavn for både miljøet og bundlinjen.

Det globale energiforbrug er mere end fordoblet over de seneste 40 år og er spået at stige med yderligere 30 % frem mod 2040, viser tal fra det internationale energiagentur, IEA. Det høje forbrug er i høj grad medvirkende til klimaforandringer og står for knap 60 % af verdens udledning af drivhusgasser. Et mere ansvarligt energiforbrug er dog ikke kun positivt for klimaet, men også for virksomhederne selv, der kan opnå store besparelser ved at effektivisere energiforbruget.

Standarden ISO 50001 er et strategisk værktøj, som definerer et energiledelsessystem og derigennem hjælper virksomhederne med at forbruge energi mere effektivt ved at opnå kontinuerlig forbedring af deres energipræstation og forbrug samt en højere energieffektivitet.

- Vi oplever, at mange virksomheder har stor nytte af standarden. Jeg tror især, at det skyldes, at arbejdet med ISO 50001 giver dem en systematisk tilgang til energibesparelser. De kan løbende holde øje med energiforbruget i den daglige drift. Det er noget, de fleste virksomheder kan forholde sig til og bruge til noget, siger Christine Weibøl Bertelsen, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

Bliver virksomhederne ISO 50001-certificeret, er der desuden den fordel, at energisyn ikke bliver krævet, så længe organisationerne lever op til standarden. Dermed sparer organisationerne penge og ressourcer.

Energiledelse i revideret udgave

På lige fod med alle andre internationale standarder, bliver også ISO 50001 revideret hvert femte år for at sikre, at standarden er opdateret og tilpasset markedets forventninger.

Den primære ændring er standardens struktur, der nu – som de resterende ledelsessystemer – følger en High Level Structure (HLS). HLS er designet til at kunne integreres med virksomhedernes andre ledelsessystemer.

Blandt ændringerne i standarden er:

  • Øget fokus på topledelsens rolle i energiarbejdet
  • Opdaterede termer og definitioner
  • Opdaterede beskrivelser af energinøgletal (EnPI) og baseline for energi (EnB)

Den reviderede udgave af ISO 50001 forventes at ligge klar i Dansk Standards webshop i september.

Energiledelse er en veldokumenteret og systematisk måde at reducere en virksomheds energiforbrug. Dansk Standard tilbyder rådgivning i ISO 50001.

Vær med til at få indflydelse på de fremtidige standarder ved at deltage i udvalget for energiledelse S-432.

 

Kontakt

Christine Weibøl Bertelsen
Christine Weibøl Bertelsen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: cwb@ds.dk
T: 39 96 63 88

Se også

Standarder er vejen til konkurrence på kvalitet og bæredygtighed

20. marts 2023

Standarder er vejen til konkurrence på kvalitet og bæredygtighed

Hos Aage V. Larsen A/S er arbejdet med standarder blevet en del af virksomhedens DNA. De første standarder blev implementeret i virksomheden for cirka seks år siden, og i dag er standarder for bl.a. kvalitets-, energi- og miljøledelse en integrere...

Hvad er Power-to-X?

13. februar 2023

Hvad er Power-to-X?

Power-to-X bliver en afgørende brik, hvis vi skal reducere CO2-udslippet med 70 % i 2050. PtX kan nemlig anvendes flere steder i transportsektoren og industrien, hvor elektrificering ikke er en oplagt mulighed. Hvad er PtX, og hvorfor er det relev...

Grønne standarder er fordelagtige for både miljø og forretning

31. januar 2023

Grønne standarder er fordelagtige for både miljø og forretning

Virksomheden Ellab oplevede pludselig, at flere kunder stillede krav om bæredygtighed og dokumentation heraf. Siden har virksomheden arbejdet med energi- og miljøledelse, hvilket har vist sig at give flere fordele, end først forventet.

Energiledelse kan hjælpe kommuner med at reducere energi- og ressourceforbruget

30. januar 2023

Energiledelse kan hjælpe kommuner med at reducere energi- og ressourceforbruget

Som samfund står vi over for to alvorlige udfordringer – energikrisen og udledningen af CO2. Der er derfor god grund til at kigge nærmere på, hvordan kommuner kan anvende standarden for energiledelse til at arbejde struktureret og ikke mindst målr...