Med CE-mærket attesterer producenten, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. CE-mærkningen er et krav for direktivomfattede producenter i EU samt producenter fra tredjelande, som vil eksportere til EU.
Kravet om CE-mærkning er indført for at lette handlen med maskiner over landegrænserne og for at være med til at skabe et effektivt indre marked inden for maskinområdet – og dermed gennemsigtighed i relation til sikkerhedsniveauet for maskiner.
Hvad kan Dansk Standard hjælpe dig med?
Vi har specialiseret os i at rådgive små og mellemstore virksomheder omkring CE-mærkningsprocessens forskellige faser. Vi rådgiver dig både som producent, importør, projekterende og forhandler.
Vi hjælper din virksomhed igennem hele processen – bl.a. med:
- Screening – ifølge hvilket/hvilke direktiver skal din maskine CE-mærkes?
- Vejledning i forhold til standarder – harmoniseringen, overgangsperioder, forslag og relevans.
- Vejledning omkring overensstemmelsesvurdering af dit produkt
- Hvilken dokumentation skal du have?
- Indhold af overensstemmelseserklæringen
- Udformning og placering af CE-mærket
- Anden lovgivning.
Markedsovervågning
På alle produktområder foretager de relevante myndigheder løbende markedsovervågning for at sikre, at CE-mærkede produkter lever op til kravene.