ISO 45010 – Overgangsalder og menstruel sundhed på arbejdspladsen

ISO 45010 er en international standard, der giver vejledning til håndtering af forhold relateret til menstruation, menstruel sundhed og overgangsalder på arbejdspladsen. Den kan bidrage til at øge bevidsthed samt viden og dermed skabe en mere åben og støttende arbejdskultur.

Endagskursus i ISO 45010

Hvad er ISO 45010?

ISO 45010 er en international standard, der giver vejledning til håndtering af forhold relateret til menstruation, menstruel sundhed og overgangsalder på arbejdspladsen. Standarden kan bruges som selvstændig vejledning eller integreres i et eksisterende arbejdsmiljøledelsessystem.

Standarden er udviklet som et supplement til arbejdsmiljøledelsesstandarden ISO 45001, men kan anvendes af alle organisationer, der ønsker at arbejde med overgangsalder og menstruel sundhed på arbejdspladsen. Den kan anvendes af alle brancher og organisationstyper, herunder små og mellemstore virksomheder, og er relevant for bl.a. ledere, HR, arbejdsmiljøorganisationer, rådgivere og arbejdsmiljøprofessionelle. 

Vil du vide mere?

Lise
Lise Schmidt Aagesen Chefkonsulent, byggeri
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: laa@ds.dk
T: 39 96 63 28

Øget bevidsthed og viden kan skabe en mere åben og støttende arbejdskultur

Standarden indeholder vejledning og giver konkrete eksempler på, hvad organisationer bør være opmærksomme på i forhold til at øge bevidsthed og viden, udvikle kompetencer hos ledere og medarbejdere, sikre fortrolighed og respekt, understøtte restitution og fastholdelse samt skabe en åben og støttende arbejdskultur. Det omfatter bl.a. anbefalinger inden for:

  • Fysiske arbejdsforhold, herunder adgang til egnede faciliteter, temperatur, ventilation, indretning, arbejdsbeklædning og personlige værnemidler
  • Arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet fx pauser, arbejdstid, opgavefordeling og midlertidige justeringer
  • Politikker og ledelsespraksis, herunder sammenhæng til HR, sygefraværs-, ligestillings- og arbejdsmiljøpolitikker
  • Psykosocialt arbejdsmiljø og kultur, med fokus på åbenhed, viden, dialog, fortrolighed og respekt
  • Inklusion og mangfoldighed, herunder køn, alder, neurodiversitet, etnicitet og kønsidentitet
  • Evaluering og opfølgning, så indsatser kan måles, forbedres og forankres over tid
Under udvikling

Det forventes, at standarden udgives i juni 2026.

Med ISO 45010 får I:

  • et fælles, internationalt anerkendt grundlag for arbejdet med menstruation, menstruel sundhed og overgangsalder på arbejdspladsen
  • konkrete anbefalinger og værktøjer til at identificere barrierer og iværksætte relevante tilpasninger, som fysiske arbejdsforhold, arbejdstilrettelæggelse og politikker
  • styrket ledelsesforankring, dialog og psykologisk tryghed
  • styrket trivsel og engagement, øget tilknytning og en mere inkluderende og bæredygtig organisation.




Ny guide om overgangsalder på arbejdspladsen

Hvad kan din arbejdsplads gøre for medarbejdere i overgangsalderen? Denne frit tilgængelige guide giver støtte til dialog, refleksion og konkrete handlinger på arbejdspladsen og peger samtidig på vigtigheden af at tage højde for individuelle forskelle og tilpasse løsninger til den konkrete situation. 

Med afsæt i forskning og den kommende internationale standard ISO 45010, giver guiden anbefalinger, der virker i praksis. 

Guiden er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Standards udvalg for arbejdsmiljø og KISO, Kvinder i sund overgang (KU), og er en del af KISO’s vidensportal om overgangsalder.

Download guiden




Webinar: Overgangsalder på arbejdspladsen – hvorfor er det relevant?

Kom og bliv klogere på overgangsalder på arbejdspladsen, og hvorfor det er relevant at tale om.

Se webinar hos Dansk Industri

Mere viden