Et godt arbejdsmiljø kræver struktur, overblik og en vedvarende indsats.
Dansk Standard har sammen med flere danske interessenter udviklet en række internationale standarder for arbejdsmiljø, der kan sætte rammerne for at arbejde systematisk med både sikkerhed, sundhed og trivsel.
Standarderne er et solidt fundament til at opnå compliance, sikkerhed, udvikling samt effektivitet og understøtter en helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljø, hvor både fysiske og psykiske forhold tænkes ind. Samtidig styrker de samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og sikrer, at arbejdsmiljø bliver en integreret del af organisationens beslutninger og processer.
Når I arbejder med standarder, får I et fælles udgangspunkt og en dokumenteret metode til at skabe et mere sikkert og velfungerende arbejdsmiljø – til gavn for både medarbejdere og organisation.
Vores serie af arbejdsmiljøstandarder omfatter ledelsesstandarden, ISO 45001 og en række standarder, der giver vejledning og inspiration inden for arbejdsmiljø.
ISO 45001 er en international anerkendt standard indenfor arbejdsmiljøledelsessystemer. Standarden kan bruges af enhver organisation, stor eller lille, uanset dens virkefelt.
ISO 45002 giver jer vejledning at etablere, implementere og forbedre et arbejdsmiljøledelsessystem efter ISO 45001. Vejledningen giver praktisk hjælp til at omsætte kravene fra 45001 til konkrete processer og handlinger.
Den internationale standard ISO 45003 er et stærkt værktøj til at arbejde organisatorisk og kontinuerligt med psykisk arbejdsmiljø i et etableret arbejdsmiljøledelsessystem.
Med ISO 45004 får I en vejledning til effektivt at overvåge, måle, analysere og evaluere jeres arbejdsmiljøpræstation og dermed sikre, at I opnår de ønskede resultater.
Med ISO 45005 og 45006 får I en praktisk og handlingsorienteret vejledning til effektivt at forebygge, kontrollere og håndtere smitsomme sygdomme på arbejdspladsen, for at beskytte medarbejdere, kunder, besøgende og andre relevante interessenter.
ISO/PAS 45007 er en international specifikation, der giver jer vejledning til at identificere og håndtere arbejdsmiljørisici som følge af klimaforandringer og klimatiltag.
Den kommende standard ISO 45008 giver praktisk vejledning til, hvordan I kan skabe et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel for medarbejdere, der har distancearbejde, fx hjemme, på kunders lokationer, i private hjem eller på isolerede eksterne arbejdssteder.
Den kommende standard ISO 45009 giver ledelsen og bestyrelserne et klart grundlag for at styrke ledelse og governance i arbejdsmiljøet.
ISO 45010 er en international standard, der giver vejledning til håndtering af forhold relateret til menstruation, menstruel sundhed og overgangsalder på arbejdspladsen.
ISO 45011 er en potentielt kommende standard med vejledning til små organisationer, der vil forbedre arbejdsmiljøet på en enkel og effektiv måde.
Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere neuroprofiler kan trives, bidrage og udvikle sig – til gavn for både mennesker, drift og konkurrenceevne?
Standarderne udvikles i Dansk Standards udvalg for arbejdsmiljø. Som medlem af udvalget får du tidlig indsigt i kommende standarder og bidrager til udviklingen af standarder, der understøtter arbejdsmiljøet. Du bliver en del af et stærkt netværk inden for arbejdsmiljø, der har stort fokus på vidensdeling samt anvendelse og implementering af standarder.
På vores diplomkursus i ISO 45001 – arbejdsmiljøledelse, præsenteres du for standardens indhold og lærer at tolke og anvende kravene i praksis, mens du med vores kurser i ISO 45003 og ISO 45010 får værktøjer til henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og arbejdet med overgangsalder på arbejdspladsen.
En ny guide skal hjælpe ledere med at styrke trivsel, produktivitet og konkurrenceevne ved at skabe arbejdspladser med fleksibilitet for forskellige neuroprofiler.
Manglende viden har gjort overgangsalderen til et svært emne på arbejdspladsen – med omkostninger for både kvinder og samfund. En ny guide giver ledere og medarbejdere viden og konkrete redskaber til bedre støtte.
På webinaret bliver du introduceret til en helt ny vejledning samt konkrete eksempler på identificering og håndtering af risici forbundet med klimaforandringer og klimatiltag.
At sætte rammerne for et godt arbejdsmiljø kræver et bredt fokus og dækker over alt fra ISO 45001-certificeringer til psykisk trivsel og overgangsalder. 2026 byder på både revisioner og nye udgivelser inden for en lang række emner under arbejdsmil...