Målet med Svanemærket, Nordens officielle miljømærke, er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Det motiverer dermed virksomheder til mindre miljøbelastende produktion - og gør det lettere for såvel forbrugere som professionelle indkøbere at vælge blandt de miljømæssigt bedste varer.
Hvis et produkt er certificeret med Svanemærket, er det en garanti for, at det lever op til skrappe miljøkrav med fokus på både ressourcer, klima, biodiversitet og kvalitet – og at det lever op til skrappe kemikaliekrav, hvilket både gavner miljø og sundhed.
- Ansvarligt forbrug og produktion er et af de mål, hvor rigtig mange parter kan være med til at løfte. Både små, mellemstore og store virksomheder kan bidrage til ansvarlig produktion, fx ved at bruge Svanemærket i forbindelse med egen produktion. Og både forbrugere, private virksomheder og offentlige indkøbere kan bidrage til et bæredygtigt forbrug ved at navigere efter mærket i forbindelse med indkøb. Samtidig bidrager Svanemærket også til 10 andre mål udover mål 12. Specifikt hvilke mål afhænger at produktområdet, siger Heidi Bugge, senior miljøekspert i Miljømærkning Danmark.
Hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering – er med i vurderingen, når kravene til de svanemærkede produkter bliver fastsat, for at mindske den samlede miljøbelastning. Mål 12 om Ansvarligt forbrug og produktion og flere af de andre mål er tæt knyttede til cirkulær økonomi som fx at arbejde for en mere effektiv udnyttelse af energi og naturressourcer og reducere affaldsmængden gennem forebyggelse, reduktion, genanvendelse og genbrug.
Kvalitet er også en del af Svanemærkets miljøkrav, fordi kvaliteten er afgørende for den ønskede funktion og for muligheden for en lang levetid for produktet. For hvis man holder produkterne i brug i længere tid, reduceres den samlede miljøbelastning fra vores forbrug.
Desuden bliver kravene udviklet ud fra, hvordan produkter bliver fremstillet, hvilke kemikalier der bliver anvendt, forbrug af energi og vand under fremstillingen, hvordan produkterne kan påvirke os som forbrugere – og hvordan produktet bedst muligt kan genanvendes efter brug. Dermed tager svanemærkede produkter og services vare på både mennesker, miljø og jordens ressourcer.
- Netop vurderingen af hele produktets rejse er Svanemærkets styrke og noget af det, som adskiller mærket fra de mærkningsordninger, der ser mere isoleret på fx dyrkningen af en råvare, energiforbruget eller alene har fokus på arbejdsforhold under produktionen. Her arbejder Svanemærket holistisk, hvor alle parametrene tænkes ind, og det gælder i øvrigt både for produkter og serviceydelser, fortæller Heidi Bugge.
Svanemærkede serviceydelser er fx rengøringsservice, tekstilservice og renserier. Men man kan også svanemærke investeringsfonde, som bl.a. udelukker investeringer i virksomheder, der har mere end 5 % af omsætningen fra udvinding af fossile energikilder, og som i stedet fremmer investeringer i fornybar energi, der er baseret på bæredygtige råvarer.
Alle disse forhold gør Svanemærket til et sikkert pejlemærke for forbrugere, der ønsker at bidrage til at mindske den samlede miljøbelastning.
For at få certificeret sit produkt med Svanemærket skal man som producent eller serviceudbyder kunne dokumentere, at ens produkt lever op til alle Svanemærkets krav til den pågældende produktgruppe. Hvis der findes standarder, der er relevante for de testkrav, som Svanemærket stiller, fx krav om kvalitetstest eller test af indholdet af specifikke kemikalier - så henviser Svanemærket til dem. Fx kan en producent, der ansøger om certificering med Svanemærket, bruge en kvalitetstest, der er udført i henhold til en angivet standard, som dokumentation for opfyldelse af kravet. Det kan fx være test af farveægthed for tekstiler ved vask udført efter standarden for Textiler - Prøvning af farveægthed, DS/EN ISO 105-C06. Samtidig anvendes standarder også til at kunne kommunikere præcist i kriterierne. Det kan fx være en definition af recirkuleret materiale, hvor der henvises til standarden for Miljømærkning – Egendeklaration af miljøpåstande, DS/EN ISO 14021.
- Vi går efter at være ambitiøse, men realistiske, når vi fastsætter kriterier for Svanemærket. Vi sætter ind der, hvor der er et forbedringspotentiale, men stiller kun krav, som allerede kan realiseres i dagens samfund. Dvs. vi kigger på, om nogen i markedet har fundet ud af en måde at fx bruge mindre energi på, mindre skadelige produkter eller genbruge mere i deres produktion. Det skal være den bedste løsning, og dens teknologi skal naturligvis kunne dokumenteres, siger Heidi Bugge.
Produktspecifikke krav giver størst mulig miljøeffekt
Grunden til at Svanemærket kan stille så skrappe krav er, at kravene er produktspecifikke. Dvs. kravene varierer efter, hvilket produktområde der er tale om. Fx er der ét sæt krav til kosmetiske produkter, et andet sæt krav til tekstiler, et tredje til investeringsfonde osv. Kun ved at se specifikt på den enkelte produktgruppe er det muligt at identificere, hvor de største miljøudfordringer er for netop den produkttype – og dermed stille krav til at opnå maksimal miljøeffekt.
- Vi revurderer jævnligt kravene til Svanemærket, så kriterierne hele tiden er opdaterede i forhold til udviklingen, ny viden, nye produkter og løsninger osv. Derfor er en certificering til et produkt eller en service også tidsbegrænset. Så når der kommer nye krav til en produktgruppe som fx ”rengøringsmidler”, så skal alle producenter med svanemærkede rengøringsmidler dokumentere, at de lever op til de nye krav. Ellers mister de retten til at bruge Svanemærket, forklarer Heidi Bugge.
Certificeringen bliver foretaget af en uafhængig tredjepart (Nordisk Miljømærkning). Det er med til at sikre troværdighed til Svanemærket og troværdig kommunikation om, at den svanemærkede virksomhed eller dens produkter bidrager til et eller flere af FN’s verdensmål.
Læs mere om Svanemærket og verdensmålene her.
