Med data kan man måle og analysere, hvordan byer og samfund kan indrettes for at blive mere bæredygtige. Bæredygtighed inkluderer tre vigtige aspekter: det sociale, det økonomiske og det miljømæssige. Spørgsmålet for samfundet er så, hvordan man når dem hurtigst, bedst og mest økonomisk. Martin Brynskov, lektor og centerleder af Center for Digital Transformation in Cities and Communities (DITCOM) på Aarhus Universitet og formand for det danske standardiseringsudvalg for Smart Cities, mener, at svaret er digitalisering:
- Med digitalisering og data vil vi fx kunne lave nogle virkelig effektive energivirksomheder, der i takt med udviklingen kan optimeres. Og i forhold til trafik vil vi ret præcist kunne måle og analysere, hvornår der er det højeste og laveste tryk på miljøet, fordi vi vil kunne opdatere vores viden fx hvert tredje eller femte minut i stedet for at foretage undersøgelser hvert tredje eller femte år. På baggrund af dataene vil vi kunne indføre tidlige færdselsindsatser overfor folk i forhold til de belastede perioder og optimere, så der kommer mindst mulig miljøbelastning. Det vil samtidig spare tid, penge og ressourcer for alle parter. Det er blot små eksempler, men Smart Cities vil gælde lige fra infrastruktur til offentlige indkøb, forklarer Martin Brynskov.
Opbyggelsen af Smart Cities kræver, at digitalisering og data går på tværs af alle sektorer, og det stiller samfundet overfor helt nye problematikker pga. den måde, vi har indrettet det på. Den danske guide, Dansk Smart City-guide for kommuner, virksomheder og andre aktører, giver vejledning til, hvordan samfundet, kommuner og virksomheder bør indrette og organisere sig omkring digitalisering og data.
I dag er det moderne samfund indrettet efter institutioner, sektorer, fysiske rum osv., og opdelingen karakteriserer også den måde, vi som samfund tænker på og indfører afgrænsede databaserede løsninger. Vi har i stedet brug for en ny struktur med en holistisk ledelse af og tilgang til data for at håndtere dataene på tværs af siloer.
- Dybkjær-rapporten kom ind på det allerede tilbage i 1994. Men nu er vendepunktet for, hvornår en ny strategi skal tages i brug, nået. Teknisk set er vi langt fremme digitalt, men ledelses- og forvaltningsmæssigt har vi et stort efterslæb, og det skyldes den måde, vi tænker og indretter vores samfund på. Vi er nødt til at have en fælles tilgang på tværs af alle områder, der sikrer, at vi udnytter data på tværs, siger Martin Brynskov.
Hvis ikke vi får en fælles tilgang og en holistisk ledelse af data, vil der opstå nye udfordringer og usikkerheder omkring, hvem der har ledelsen af dataene, og hvem der i det hele taget er ansvarlig for det samlede billede. Fx hvem ejer dataene? Hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opsætter sensorer til opsamling af data i trafikken, er det så den styrelse eller Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, som er ansvarlig, og hvordan skal dataene behandles? Hvis dataene kombineres med en anden teknologi, hvem er så ansvarlig for datas korrekthed? Hvornår er data personhenførbare? Hvis de er anonymiseret ét sted, men føres over i et andet system, er de så lige pludselig ikke anonyme længere?
- Det vil først og fremmest være kommunerne, der kommer til at stå med denne Smart City-problematik. Det, jeg vil kalde den teknologiske cocktaileffekt, hvor data fra forskellige områder flyder sammen. Styrelserne udstikker regler og retningslinjer, men det er kommunerne, der skal udføre dem i praksis. Så kommunerne er nødt til at få digitaliseringen ind i en sammenhæng, hvor det fungerer på tværs. De er derfor nødt til at vide, hvordan data fungerer på tværs, og de skal have en best practise for, hvordan de forvalter dataene teknisk og ledelsesmæssigt, hvoraf det sidste er det sværeste, fortæller Martin Brynskov.
Den danske guide bliver et konkret værktøj til kommuner og virksomheder for, hvordan de kan udnytte data på tværs af siloer på en sikker og etisk måde og dermed sikre en bedre anvendelse af data i hele samfundet. Bl.a. er kommuner og virksomheder nødt til at benytte fælles standarder for de dataplatforme og digitale services, som de benytter.
- Guiden bliver en praktisk hjælp til små og mellemstore virksomheder og til kommunerne i forhold til diverse indkøb og IT-systemer, så de ved, hvad de skal spørge efter i deres udbud, samt hvilken strategi de skal lægge for de tekniske systemer. For virksomheder, der byder ind til kommunerne, kan det nogle gange synes besværligt at tale med og levere til kommuner. Guiden er derfor også en hjælp til dem, fordi den udpeger klare retningslinjer i form af standarder og anbefalinger til, hvad der skal leveres til kommunen og hvordan. Her vil vi især gerne adressere SMV’erne, siger Martin Brynskov, og fortsætter:
- Det er en vigtig pointe med denne guide, at SMV’er skal have lettere adgang til det kommunale marked. Når der er standarder, som udstikker klare specifikationer, vil det også give især SMV’erne en rettesnor for, hvordan de bør målrette deres udvikling og bruge deres udviklingsressourcer for at kunne levere til kommunerne. Guiden vil gøre det kommunale marked mere tilgængeligt, samtidig med at det bliver praktisk for alle parter i udbuddene.
Guidens anbefalinger for digitalisering bygger på et minimum af interoperabilitet, dvs. sammenkoblingen af systemer og data. For selv om digitaliseringen i høj grad bidrager til et bæredygtigt samfund, kan det også gøre samfundet sårbart ved fx risiko for tab af data, uhensigtsmæssig brug af data, uretmæssig adgang til data osv.
- Det betyder bl.a. at vi skal finde den rigtige balance mellem at koble og ikke koble systemer sammen. For Smart City gælder ikke om at koble så meget sammen som muligt, men om hvorfor vi skal forbinde systemerne, og hvad vi ikke skal forbinde. Derfor fokuserer vi på minimumskriterier for interoperabilitet, også kaldet ”Minimum Interoperability Mechanisms” eller MIMs. Man må nemlig heller ikke koble alt sammen, forklarer Martin Brynskov.
Indenfor EU og resten af verden er der allerede mange initiativer i gang for at skabe en fælles tilgang, og der findes også en række standarder for det. Derfor er formålet med guiden ikke at udvikle nye, danske standarder, men at samle de danske Smart City-aktører og sammen sætte fælles retningslinjer for, hvilke minimumsstandarder der bør anvendes for at sikre en robust interoperabilitet i Danmark. De fælles retningslinjer skal bruges både ved udbud og indkøb samt ved udvikling af nye services, som kan føre til et bredt løft af Smart City-løsninger, der er bæredygtige og kan anvendes på tværs af sektorer og kommuner. Guiden forventes færdig i efteråret 2020.
Guiden udvikles af det danske udvalg, Smarte og bæredygtige byer og samfund (S-491), under Dansk Standard. Medlemmerne i udvalget er bl.a. Gate 21, SEAS-NVE, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Er du interesseret i at høre mere om udviklingen af Smart Cities, eller ønsker du at deltage i udviklingsarbejdet af guiden, er du velkommen til at kontakte Charlotte Vincentz Fischer, seniorkonsulent i Dansk Standard, cvf@ds.dk eller tlf.: 39966130.
Vil du vide mere om FN's verdensmål, kan du læse mere her.
